Lægekonflikten - når man saver grenen man sidder på af...

Det er dejligt nemt at skabe sympati om lægernes situation. Blandt gratister er det yderst nemt at fjerne nuancerne, og præsentere det hele som om man er ved at blive trådt under fode. Det sker med deling af bl.a. statusen "Bevar familielægen" på Facebook.

Hvad der sjældent omtales er den manglende vilje til at etablere lægepraksis i det vi efterhånden betegner som UdkantsDanmark. Det omtales også kun sjældent hvordan dobbelthonorarer dræner regionskasserne. Det omtales slet ikke, at lægerne efterhånden helt har droppet besøgene hos de syge patienter. Det FORVENTES at folk enten møder op eller bruger en lægevagt.

Endnu værre er behandlingsfejl. Da vores mor havde fået kræft troede en lokal læge, som nu er gået på pension, at det 'nok kun var en virus'...

Læger er gode til at dække over hinanden - og det vil nu komme til at koste på bundlinjen. For lægerne er godt i gang med at save den gren over de selv har siddet på når de har ønsket, faktisk som de eneste i samfundet, at få en stadig større del af kagen.

Glem lægeløftet!

Det her handler om kolde kontanter...

Det er ALDRIG populært at sige sandheden. Det er bestemt heller ikke alle læger der opfører sig dårligt. Men NÅR det sker, har alle travlt ved håndvasken i stedet for at gribe i egen barm, og vurdere om der KUNNE være noget om snakken...

Derfor bliver de nye tanker om lægesystem ved sygehuse ikke nogen fornøjelse, for der er meget få sygehuse tilbage. Men samtidig må vi bare erkende, at denne konflikt ikke handler om et lavtlønsområde, men om en branche hvor læger er ved at nærme sig de omsætningstal vi kender fra små it-firmaer. Det er slet ikke så dårligt at etablere lægehuse som nogle kunne fristes til at tro.

Og lad mig straks sige: jeg har altid fået en fair behandling hos de læger jeg har valgt. Jeg har ikke haft noget at klage over, men det er der mange andre der har, og de møder en væg af bortforklaringer og udenomssnak når der begås fejl, og det er fair at forholde sig til, at når man tager penge for sine ydelser, så skal analyser og diagnoser bare være i orden. For regningen sendes jo videre i systemet når disse fejl bagefter skal behandles på sygehuse efterfølgende. Med sygedagpenge og andre udgifter til følge fordi nogle har lidt for travlt med øvrige aktiviteter for at score kassen.

Så mon ikke lægerne besinder sig når det går op for folk at dette kan ende meget anderledes end de selv forventede?

Hvad forstår vi ved demokrati?

Spørgsmålet her på valgdagen hvor valgurnerne åbnes en time efter dette udgives er: "Hvad forstår vi ved demokrati?" Kigger vi på Wikipedia får vi denne definition:

Demokrati (græsk δημοκρατία, kommer af δήμος, démos - folk og κρατία, kratía - styre, herredømme), oversat: folkestyre, et politisk system, hvor magten ligger hos flertallet af folket. I en moderne forståelse af begrebet skelnes mellem styreform og holdning (livssyn).
Demokrati betyder folkestyre. Det lyder umiddelbart enkelt – folket skal styre – men det viser sig hurtigt, at der opstår uenighed, både blandt teoretikere og politikere, når det skal bestemmes, hvad der forstås ved Demos, "folket", og ved Kratos, "magt". Ikke mindst hvilke forudsætninger, der er nødvendige, for at demokratiet skal kunne fungere efter sin hensigt. Så selv om ordet ”demokrati” anvendes ustandseligt i politiske diskussioner og den offentlige debat, tillægges ordet forskellige betydninger. En norsk undersøgelse, der blev gennemført i 1950’erne, kunne f.eks. påvise ikke mindre end 311 forskellige anvendelser af ordet "demokrati".

Kigger vi i praksis på den måde vi lader folkestyret arbejde, så melder der sig en masse uenighed og mange soloudmeldinger fra partierne, men når først stemmerne er talt op, så føler de ærede medlemmer af Folketinget sig berettigede til at begrave stridsøksen...

Dagen i dag bliver et skæbnevalg for de Konservative. Enten vi vil indrømme det eller ej, så bevæger dette aldrende parti sig skæbnesvangert tæt på spærregrænsen hvis vi skal tro meningsmålingerne. Liberal Alliances himmelflugt har end ikke fået partiet til at se indad.

Faktisk er det tankevækkende, at Lars Barfod i tirsdagens aftendebat nævnte "vi har tidligere haft en VKR-regering", for faktisk var der tale om et FIRKLØVER bestående af dengang Venstre, Konservative, CD og Kristeligt Folkeparti (som Kristendemokraterne hed dengang). De Radikale var dengang støtteparti for firkløverregeringen.

Folk kender ikke deres historie, og et traditionsbaseret parti som de Konservative (tidligere kaldet "Højre") bør kende sin historie - hvis fremtiden skal formes konstruktivt i lyset af de fejl der er begået siden partiet blev stiftet i 1881...

Men lad det ligge. Nu er det befolkningen der vil tale via det kryds de sætter.

Det som til gengæld er vigtigt at huske er, at vores Folketing ikke kun består af folkevalgte. Det er nemlig slet ikke alle der VINDER deres kreds. Mange får kun plads i Folketinget som følge af de såkaldte TILLÆGSmandater.

Ikke at der ikke er mange gode argumenter for forholdstalsvalg m.v., men vi kan ikke komme uden om det pinlige når højt profilerede folk, sågar ministre, ikke engang kan vinde i deres lokale kreds...

Demokratiet er vigtigt, og dagen i dag symboliserer noget helt specielt. Vi går alle ud og tilkendegiver hvad vi mener. Uanset partifarve kan dette enten tolkes som en GODKENDELSE eller en AFVISNING af den førte politik.

For partiernes vedkommende er der mange penge på spil. Tilskuddet til partierne afhænger af antallet af mandater/stemmer, så et godt valg er godt for partikassen mens et dårligt valg vil berøre partiernes økonomi...

Husk, uanset hvad du stemmer, at stemme både med hjertet og fornuften. Du får måske først chancen for at stemme igen om 4 år. Husk, at sofavælgere IKKE har ret til at brokke sig når de ikke gider gøre brug af stemmeretten.