Missil mod Mærsk-skib

Jeg kan godt blive ret skuffet over den passivitet vores regering udviser over for de folk som sender missiler mod vores skibe. Der BURDE være respekt om de skibe, der sejler under vores flag, men det lader til vi har svært ved at finde en grimasse, der kan passe...

Syrien - en anden strategi

Det syriske kemikalieangreb på sin egen befolkning bliver diskuteret over alt. Dem der er for et militært angreb på Syrien har mange forskellige forklaringer om alt lige fra at vise, at kemisk krigsførelse er uacceptabelt til det at gøre et eksempel ud af dette for at forhindre andre nationer i at gøre det samme. Nogle af dem fremhæver også, at Obama allerede HAR advaret om, at det ville få konsekvenser hvis Syrien brugte militære våben. Dem der er imod et angreb på Syrien beskyldes for at acceptere kemiske våben og andre ting.

Lad os lige tænke os om - også selvom det kan være upopulært blandt nogle.

Mange nationer HAR allerede brugt kemiske våben. USA brugte det under Vietnamkrigen - og selvom det dengang blev kaldt ukrudtsbekæmpelse, og først blev forbudt i 1975, er der stadig en del vietnamesere som døde af kræft efter krigen.

Vi ønsker at fremstå civiliserede, og vi ønsker en høj moral og etik som målestok for den måde den politiske arena drives. Men vi har faktisk overset det FAKTUM at en bombning af syriske mål vil være destruktivt for det syriske folk, som skal betale for genopbygningen HVIS et angreb foretages.

Assad er fuldkommen ligeglad!

Han vil gemme sig bag sine håndlangere, og vil gøre alt for at blive ved magten.

Hvis vi har lært at Irak-invasionen må vi finde en anden strategi, som f.eks. KUNNE være den at tage Assad til fange og sætte ham foran krigsforbryderdomstolen. Vi kan ikke bilde hinanden ind at vi har skabt sikkerhed og tryghed, hverken i Irak eller Afghanistan alene ved en militær aktion. Medmindre man altså lukker øjnene for de indlysende problemer der opstod i kølvandet på angrebene.

Vi TROR vi kan handle med disse nationer på lige fod med vore europæiske naboer, men hele tankegangen og fundamentet er anderledes, og man skal næppe have ret mange måneder med mellemøst-studier før dette BURDE være tydeligt. Hvorfor dette forties er mig en gåde...

Angreb på Dronningen

Det er tankevækkende, at miljøorganisationerne ikke var lidt mere lune i forhold til interviewet med Dronningen for nylig fra Grønland. For første gang i lang tid fik vi faktisk et direkte indtryk af en levende Dronning - og jeg følte det personligt opmuntrende, at hun er velbefindende.

Nok fordi vi alle, i større eller mindre grad, fra forskellige kilder har fået indtrykket af en Dronning som havde trukket sig en smule mere privat tilbage. Egentlig en naturlig konsekvens af både hendes alder men også prinsgemalens naturlige interesse for det franske.

Det var derfor dét perspektiv man burde have fokuseret på, frem for at gøre det til en klimadiskussion med angreb på Dronningen.