Da statsminister Lars Løkke Rasmussen i går valgte Peter Christensen som ny forsvarsminister, lavede han et rigtig godt valg. Peter er en af de unge løver, som virkelig kan bidrage med klar tale i de kommende forhandlinger hvor forsvaret skal gennemgås. Han er en af de folk, som ikke er mærket af gamle skandaler, og han tog konsekvensen da han ikke genvandt sit mandat.
Alle vil opleve kritik, og efterhånden er det ret svært at være Venstremand, kan jeg høre på flere som er medlemmer af partiet. Mange tænker tilbage på VKO, og de seneste beskæringer i forhold til nødvendige besparelser får hurtigt folk til at tale om hvor meget det kommer til at skade de svage, de gamle etc.
Den slags automatreaktioner vil man også kunne forvente når man begynder at effektivisere forsvaret. Ikke desto mindre er de fleste enige om, at vi har et nyt trusselsbillede her i verden. Det er spørgsmålet om det kan betale sig at køre med 4 måneders værnepligt, eller om ikke vi efterhånden er nået derhen, at det kunne være en fordel at omdanne forsvaret til en professionel enhed, hvor folk søger ind, hvis de ønsker det, frem for at trække folk ind, som egentlig ikke har det nødvendige engagement.
I dén slags forhandlinger er man nødt til at have en minister som går fordomsfrit ind i debatterne med et klart ønske om at skabe løsninger, frem for de som ikke selv har kontakt med aldersgruppen, der tales om. Det kan altså være ganske svært overhovedet at huske sin værnepligt når man lander på 50+, medmindre altså, at man taler om de druksnakke som nogle har om 'de gode gamle dage' når de har fået en tår indenbords... :-)
God weekend herfra Szezcin :-)
Den socialliberale politiske blog har gennem årene behandlet mange emner inden for dansk politisk på klart dansk. Vi bliver alle klogere af, at blive udfordret på vores holdninger. Den socialliberale politiske blog kan læses af alle med interesse for dansk politik. Du er velkommen til at kommentere, for det er i den gode dialog, vi alle bliver mere nuancerede.
Viser opslag med etiketten forsvarsminister. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten forsvarsminister. Vis alle opslag
torsdag den 1. oktober 2015
lørdag den 26. september 2015
Forsvarsminister med parykken i postkassen...
Det kan ikke være specielt sjovt, at være Carl Holst lige nu... Som forsvarsminister er han i kraftig modvind. Først var den særlige rådgiver personlig assistent, som kun varetog kalenderen. Så havde han skrevet læserbreve, så var han i valgkampen, men ikke som aktiv, men igen 'kun' kalendervogter. Jo, jo, forklaringerne står i kø for at blive ændret, efterhånden som pressen graver dybere og dybere.
Og de bliver ved, for de lugter blod. Ganske som rovdyret, der først har fået færten, så er der fuld gas på kedlerne i et forsøg på at finde mere på den tidligere regionsrådsformand - det vi i gamle dage kendte som amtsborgmestre...
Venstre vil så nødig diskutere en ministerrokade lige nu. Det ville være den suverænt hurtigste rokade i lang tid, og dét image vil Lars Løkke helst ikke have siddende på sin regering. Han har rigeligt at tage sig af i forvejen med et støtteparti, som truer med at trække støtten til ham, hvis han vælger et nationalt kompromis på udlændingeområdet.
Sig ikke dansk politik er kedelig. Når der ikke sker det store sørger de såmænd selv for at holde gas på kedlerne ved at forsøge at tale udenom. Det elsker journalisterne, for det giver dem en masse chancer for at efterprøve meldingerne.
Svar ærligt var et gratis råd mange politikere godt kunne have brug for netop nu. :-)
Fortsat god weekend til alle.

Abonner på:
Opslag (Atom)