Viser opslag med etiketten kommunalreform. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kommunalreform. Vis alle opslag

lørdag den 9. august 2014

Nye dyre rådhuse - og digitaliseringen...

Her i Folketingets sommerferie genudsender Folketingskanalen taler inde fra Folketinget. I dag gav det således et indblik i digitaliseringen set i forhold til Natur- og Miljøklagenævnet, L62.

Så var det jeg midt i denne agurketid kom i tanke om det da var rigtig genialt, at de nye storkommuner fik brugt en masse penge på nye, større og dyrere rådhuse. For digitaliseringen spredes jo også lokalt. Nu er der ikke brug for at møde op i borgerservice, medmindre man skal have nyt pas eller kørekort. Det fjernede man jo fra politistationerne, og således har man rykket en hulens masse opgaver rundt på en måde hvor man til syvende og sidst kan have sin tvivl om der overhovedet HAR været nogen egentlig besparelse ved denne store øvelse.

Faktisk kunne vi borgere godt få den tanke, at politikerne - uanset farve - mangler en samlet plan og strategi for hvad man egentlig VIL med vores velfærdssamfund. Der er nemlig ikke ret mange indikationer på, at dette foregår særligt fornuftigt. Flere it-systemer har i offentligt regi lidt skibbrud - altsammen betalt af skatteborgerne.

Mon ikke det var på tide, at man gik bort fra forligskredse og den traditionelle måde at drive politik på, og begyndte at drive samfundet som hvis det var en virksomhed. På dén måde kunne man også rykke rundt på relevante ting på en samlet måde og ud fra en samlet strategi i stedet for, at vi poster pengene ind på de forkerte område.

Blot en tanke. :-)

fredag den 8. februar 2013

Kommunalreformen - hjalp ikke ligefrem udkantskommuner

Her nogle år efter den store kommunalreform, vedtaget under VKO, står det klart for mange små landsbykommuner (som de nu er blevet), at det ikke nødvendigvis var lige sjovt at vælge forkert. Faste læsere vil erindre jeg tidligere har boet i såvel Dianalund som Ruds Vedby, der gik sammen med Sorø kommune til den nye 'storkommune' bestående af det oprindelige Sorø, Dianalund og Stenlille.

I udkanten af Dianalund ligger Tersløse på vej mod Sorø. Hovedvejen er alle enige om befares af tusindvis af lastbiler, busser og biler. Fartbøderne ville stå i kø for at blive noteret i blokkene da folk blæser på de faktisk skal igennem en mindre by når de f.eks. kommer fra Jyderup og kører via Skellebjerg og Tersløse mod Sorø.

I gamle dage havde vi ordsproget "Alle veje fører til Rom" - og det virker som om al trafik bare skal gennem Tersløse-området. Flere års manglende vedligeholdelse er ved at sætte sit præg på vejen, og alligevel fortsætter folk med at køre samme vej. Man undres! :-)

Vi danskere er nok traditionalister, men jeg troede faktisk, at når vores ejendele var i fare, som f.eks. risikoen for en defekt støddæmper når dette ramte et hul i vejen var nok til at finde en alternativ vej...

Stordrift, synergi - min bare r*v!

Der er mange kommuner der oplever lignende forhold. Desværre. Hvorfor stopper vi ikke op et øjeblik og betragter landkortet nu hvor debatten har raset om udkantsdanmark? Det er jo ikke kun i de mørke kroge af Jylland der sker svigt, vel?

Det manglende folkelige fokus på den slags får jo politikerne på Tinget til at tro det hele går så ganske godt, og hér tager de så grundigt fejl. Jeg håber folk vil betragte de handlinger deres lokalpolitikere har gjort, og vil give dem en passende begmand for det makværk det hele er endt med. Selv snerydning var de første år svært nogle steder fordi der ikke helt var styr på hvor kommunegrænserne lå, med fare for trafikanter, gående m.v.

De politiske partier er bekymrede for hvor mange borgmesterposter de får efter kommunalvalget - med god grund...

Send de traditionelle partier en klar besked ved at vælger borgerlister med lokale interesser for øje så vi i det mindste ad den vej kan få medindflydelse, for den blev vi jo alle lovet. Der ville ikke blive længere mellem borger og beslutningerne, vel?

Præcis det modsatte er sket, og det er på tide at fortælle, at vi ganske enkelt ikke finder os i det.

God weekend til alle. :-)

torsdag den 25. november 2010

Afventer slutduellen mandag

Det er, som bekendt, altid farligt at pelse bjørnen før den er skudt. Dette princip gælder også i forhold til duellen mellem Helle Thorning Schmidt og Pia Kjærsgaard.

Ingen er jo i tvivl om min egen holdning. Jeg kan ikke fordrage Pias konstante ævleri om indvandrere som om de er roden til alt ondt, men samtidig må jeg så også erkende, at der var steder hvor Pia skal være glad for Helle Thorning Schmidt ikke var blevet coachet omkring kommunalreformen og det med at stemme med i forhold til forlig, for så var svarene blevet endnu bedre og tydeligere...

Med hensyn til forlig er det nemlig således, at man desværre forventer af hele "forligskredsen" at de stemmer for lovforslag der henhører under det enkelte forlig. Dette er f.eks. grunden til at partier som grundlæggende var IMOD multimedieskatten var nødsaget til at stemme "ved ikke" fordi et forlig ellers blev brudt ved at stemme nej.

Dette får det så til at fremstå som om Socialdemokraterne er med på flere af regeringens politikområder, hvilket er forkert.

I øvrigt en tradition som kunne tages op til endelig revision, og hvis man samtidig fjernede clearings-princippet mellem regering og opposition ville det blive sikret at MF'erne SKULLE møde op hver dag (ganske som "almindelige" arbejdstagere forventes at give møde på deres arbejdsdage), fordi man ellers risikerer at komme i mindretal. Clearing er sikringen af at hvis regeringen har 40 der ikke møder næste dag gør oppositionen det samme, og det kunne vi lige så godt fjerne. Så må folk gøre op med sig selv om de har tid til de møder der er i Folketinget FØR de stiller op i stedet for slet ikke at passe jobbet bagefter.

Når det så gælder påstanden om at fire ud af fem regioner styres af socialdemokratiske regionsformænd som om det var årsagen til problemer i sundhedsvæsenet, så glemmer Pia Kjærsgaard - ganske behændigt - at nævne, at kommunalreformen og regionssammenlægningerne blev vedtaget i Folketinget. De nye regioner (og kommuner) der efterfølgende opstod skabte en nødvendighed af nye rådhuse og regionsbygninger, og det har OGSÅ presset økonomien.

Det er nemlig ikke nok at påstå, at en kommunes økonomi afhænger af hvem der sidder på borgmesterposten. Ofte ligger der "skæve" flertal bagved, og desuden er mange budgetposter nærmest vedtaget på forhånd. Det er f.eks. Folketinget der har vedtaget hvad en førtidspensionist eller en kontanthjælpsmodtager skal have i overførselsindkomst. Ganske som det er umuligt for kommunerne at overføre f.eks. budgetter for snerydning fra "milde" år til de meget kolde år, hvorved der netop så bagefter opstår et likviditetsproblem i forhold til snerydning i et år som det vi oplever nu...

Mange steder hvor tonen sagtens kunne skærpes over for Pia Kjærsgaard. Hun er kvinden som har haft meget indflydelse gennem det seneste årti, og hun burde tage ansvaret for de love hun har været med til at gennemføre. For hende bliver det svært at styre partiet når de mister indflydelsen, og topstyringen står for skud den dag de ikke længere har en central rolle i forhold til en regering. Vi har set lignende kriser i Venstre og Konservative de seneste år, og vil også komme til at se det i forhold til Dansk Folkeparti.

Men spændende bliver det at følge 2. halvleg i Sønderborg mandag aften. God weekend. :-)