Valgkommentar 4: Hykleriet mellem hvad man siger og hvad man gør i Folketinget

Der er desværre en høj frekvens af mismatch mellem hvad man siger i fx pressen, og hvad der gøres i Folketinget, når der skal trykkes på stemmeknappen. Det bidrager voldsomt til politikerleden her i landet, og burde være noget, politikerne tog alvorligt.

EU-skepsis - hvor stor er den egentlig?

Det forlyder på TV2 News her til morgen, at Dansk Folkepartis formand foreslår en folkeafstemning om EU-medlemskabet, hvis EU vælger Brexit torsdag. Man kan undre sig over hvorfor en dansk folkeafstemning skal afhænge af hvorvidt briterne stemmer nej, men lad os lige tage debatten.

Morten Messerschmidts manglende svarelyst

Morten Messerschmidt kom med en påstand om, at man med et JA ved afstemningen den 3. december kunne risikere, at dansk politi skulle efterforske forbrydelser som ikke var ulovlige i Danmark. Da jeg stillede spørgsmålet om hvilke af de forbrydelser som var nævnt i bilag D, som ikke i forvejen ER ulovlige her i landet, fik jeg først intet svar, og da jeg i dag ville tjekke om andre havde efterlyst svar i sagen, var indlægget slettet fra hans Facebook-væg...

Om der er sket en fejl, eller Morten er blevet klogere, men bare ikke ønsker at erkende, når han tog fejl med sin påstand, skal jeg ikke gisne om, men alene konstatere, at spørgsmålet ikke blev besvaret.

Første maj — en festdag for folket

Om selve første maj kan vi bl.a. læse følgende:

"Første maj er arbejderklassens internationale kampdag. Første gang dagen blev brugt som en fælles international demonstrationsdag var i 1890, med kravet om otte timers arbejdsdag som den samlende parole."

Kilde: http://www.leksikon.org/art.php?n=951

Endvidere ved vi også følgende om hvorfor det lige bliver holdt i Fælledparken:

"Slaget på Fælleden 5. maj 1872, var et af de første opgør mellem ordensmagten og arbejderbevægelsen. Med det i tankerne, er det ikke mærkeligt at Fælledparken traditionelt har været brugt til de årlige 1. maj arrangementer. 1. maj bliver stadig fejret i Fælledparken, men i dag har en række andre årlige arrangementer fast tilhørssted i Fælledparken."

Kilde: http://www.aok.dk/byen-rundt/faelledparken

Som jeg skrev på familiebloggen er det tankevækkende, at det for få år siden var ulovligt at være socialdemokrat. En sørgelig konstatering at tænke på, at det kun er godt 135 år siden, at vi her i landet ikke måtte deltage i politiske fora pga magthavere som ville bevare magtmonopolet.

Den almindelige danskers deltagelse tager vi i dag for givet, men sådan har det ikke altid været.

De borgerlige vil gerne fremhæve, at nu er det "en ny tid", og forsøger nærmest at insinuere, at det ikke skulle være nødvendigt at markere denne kampdag. Jeg mener det mere end nogensinde er nødvendigt at signalere, at vi stadig har et væsentligt demokratisk underskud.

Grundloven giver mulighed for en opposition til at kræve en folkeafstemning ved 1/3 af folketingsmedlemmernes medvirken. Altså ved 60 mandater. Reglerne der beskriver en sådan folkeafstemning er at finde i Grundlovens §42 hvor der står:

Stk. 1. Når et lovforslag er vedtaget af folketinget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse overfor formanden begære folkeafstemning om lovforslaget. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer.
Stk. 2. Et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, jfr. stk. 6, kan kun i det stk. 7 omhandlede tilfælde stadfæstes af kongen inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, eller inden begæret folkeafstemning har fundet sted.
Stk. 3. Når det er begæret folkeafstemning om et lovforslag, kan folketinget indenfor en frist af fem søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde.
Stk. 4. Træffer folketinget ikke beslutning i henhold til stk. 3, skal meddelelse om, at lovforslaget skal prøves ved folkeafstemning, snarest tilstilles statsministen, der derefter lader lovforslaget bekendtgøre med meddelelse om, at folkeafstemning vil finde sted. Folkeafstemningen iværksættes efter statsministerens nærmere bestemmelse tidligst tolv og senest atten søgnedage efter bekendtgørelsen.
Stk. 5. Ved folkeafstemningen stemmes for og imod lovforslaget. Til lovforslagets bortfald kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, har stemt mod lovforslaget.
Stk. 6. Forslag til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidge bevillingslove, statslånslove, normeringslove, lønnings- og pensionslove, love om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation, love om direkte og indirekte skatter, samt love til gennemførelse af bestående traktatsmæssige forpligtigelser kan ikke undergives folkeafstemning. Det samme gælder forslag til de i Par.Par. 8, 9, 10 og 11 omhandlede love såvel som de i § 19 nævnte beslutninger, der måtte være i lovs form, medmindre det for disse sidste ved særlig lov bestemmes, at sådan afstemning skal finde sted. For grundlovsændringer gælder reglerne i § 88.
Stk. 7. I særdeles påtrængende tilfælde kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, stadfæstes af kongen straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. Såfremt en trediedel af folketingets medlemmer efter de i stk. 1 omhandlede regler begærer folkeafstemning om lovforslaget eller den stadfæstede lov, afholdes sådan folkeafstemning efter foranstående regler. Forkastes loven ved folkeafstemningen, kundgøres dette af statsministeren uden unødigt ophold og senest fjorten dage efter folkeafstemningens afholdelse. Fra kundgørelsesdagen er loven bortfaldet.
Stk. 8. Nærmere regler om folkeafstemning, herunder i hvilket omfang folkeafstemning skal finde sted på Færøerne og i Grønland fastsættes ved lov.

Bemærk venligst lige stk. 3 hvor der står: "Når det er begæret folkeafstemning om et lovforslag, kan folketinget indenfor en frist af fem søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde."

Forestil jer lige hvad der ville ske, hvis vi som opposition OPSAGDE alle de tossede forpligtelser i forbindelse med forlig, og ikke længere stemte "ved ikke", men NEJ, og underkastede nogle af de klokkeklare utilstedeligheder som VKO-regeringen fra tid til anden får ophævet til lov for en folkeafstemning...

Dét ville sende et klokkeklart signal om at vi ikke vil finde os i den opførsel som den arrogante regering efterhånden tillader sig.

Dét ville sende et signal om demokratisk modstand mod de ting regeringen indfører, som ind imellem mest af alt minder om pisk frem for gulerod.

Dét ville være et kampråb der IKKE var til at tage fejl af. Dét kan blive sidste udvej for langt om længe at slippe af med en regering, som er i gang med at afmontere hele det velfærdssamfund generationerne før os har været med til at betale for.

Så vil det være slut med at underminere folks rettigheder, og så kunne vi langt om længe få rettet op på de mange ting hvor vi efterhånden ligner en alt for højredrejet bananrepublik.

Folkeafstemning om Euroen

Jeg skrev i går denne tekst på TV2's tekst-tv:

Øvroen

Principielt er jeg for et europæisk SAMARBEJDE - ikke unionen. Særligt fordi hele fundamentet for vi overhovedet trådte ind i det Europæiske Fællesmarked var at, vi skulle tilnærme os resten af Europa. Hverken differentieret moms eller afgifter på biler er REELT blevet ændret, og i hvert fald hverken til sundheden, miljøet eller borgernes fordel.

Derfor er det med blandede følelser jeg skal vurdere hvordan stemmen skal placeres ved en evt. kommende folkeafstemning. Ét er at SIGE det kun handler om valutaen, men i realiteten er der ingen af de skeptiske stemmer der bliver hørt. Alle fiser ned til topmøder med den klokkeklare intention at mele egne kager.

Derfor ville jeg stemme JA under andre omstændigheder, men Statsministeren trænger til en politisk begmand, og derfor ender det nok alligevel med et NEJ. Det skal ikke være en midlertidig krise som skal afgøre kronens langsigtede bortgang.