Har du brug for en ny mobiludbyder?
Telmore Mobilabonnement med Play

lørdag den 31. december 2016

Status på bloggen

Årets mest læste artikel er Anstændighed i dansk lovgivning med 622 læsninger. Den bedste artikel var, efter min ydmyge mening, artiklen Hvorfor mistede rød blok regeringsmagten? som kombineret med bogen Fra kronprinsesse til statsministerkandidat, som jeg har anmeldt ovre på bloggen med boganmeldelser gav det klareste billede af dansk politik netop nu.

onsdag den 28. december 2016

Micro-management - om stormflod m.v.

Her til morgen kunne man høre, at der fremkom forslag om at undtage nybyggeri fra stormflodsreglen. Heldigvis blev forslaget skudt til hjørne af Venstres ordfører på området, men det er ikke nogen ny tanke. Vi er ved at udvikle os til en flok micro-managers.

fredag den 23. december 2016

Den kommende amerikanske præsident

Den kommende amerikanske præsident, Donald J Trump, tiltræder om under en måned sin stilling. Det mindsker julestemningen en smule når vi her til aften kunne se på CNN, at han nu begynder at tale om atomoprustning på Twitter - og man håber hver gang, at det kun er en fejlformulering, når man hører om nye tossede udtalelser.

Glædelig jul og Godt nytår

Herfra skal lyde et varmt ønske om en rigtig Glædelig jul og et Godt nytår til alle bloggens læsere.

Det har været en fornøjelse at dele tanker med jer alle, og jeg håber, at kunne inspirere og motivere i 2017 med de tanker og ideer jeg lejlighedsvis får om emnerne her på bloggen.

Pas godt på hinanden i denne søde juletid, og nyd hyggen i familiens skød. :-)

torsdag den 22. december 2016

Princippet bag overenskomster - om kutymefridage

Der hersker en vis forvirring i nogle medier omkring begrebet kutyme. Det ses senest i forbindelse med sagen hvor inddragelsen af kutymefridage kom frem i pressen. Man har den ene fløj, som insisterer på kæft, trit og retning, og som mener folk bør være glade for de overhovedet har et job. I den anden fløj er der dem, som vil gøre dette til en sag om dovenskab i det offentlige.

Ingen af parterne har forstået problemet!

mandag den 19. december 2016

Bedst som vi håbede julefreden ville sænke sig...

Der sker store ting bedst som vi håbede julefreden ville sænke sig over dansk politik. Ikke store i åndelig forstand, for egentlig handler det om noget særdeles vigtigt for os alle. Jeg tænker, som faste læsere nok straks gætter, naturligvis på det såkaldt moderne uddannelsesloft - lovforslaget som skal eliminere evighedsstuderende...

torsdag den 15. december 2016

Begyndende julefred på bloggen...

Der er ved at sænke sig en vis julefred over det politiske liv. Politikerne er trætte. De vil hjem til familierne og hygge sig, og man forstår dem ganske vel. Der er ikke ret meget kønt ved dansk politik lige nu. Faktisk præcis det modsatte.

torsdag den 8. december 2016

Man skyder ikke på bådflygtninge!

Her til morgen kunne vi på TV2 News se Dansk Folkepartis EU-ordfører komme med udtalelse om, at skyde mod bådflygtninge i en debat med Europabevægelsens Stine Bosse. Nyheden blev også dækket på Berlingske Online herfra: http://www.b.dk/politiko/dfer-i-kontroversiel-udtalelse-skyd-paa-baadflygtninge. Kenneth Kristensen Berth har et noget underligt forhold til at beskytte EUs grænser, for at sige det pænt!

mandag den 5. december 2016

Julefreden vil næppe sænke sig over den nye regering...

Julefreden vil næppe sænke sig over den nye regering, for oppositionen kan lugte blod. Om de for en gangs skyld vil mande sig op til at begynde at stemme imod regeringens forslag når de rent faktisk burde være uenige er ikke til at vide, men risikoen er til stede, hvis oppositionen en dag opdager hvad en oppositions fornemste rolle er.

fredag den 2. december 2016

torsdag den 1. december 2016

Lad de unge få en kørebane - Stands striben

For et par uger siden så jeg en genudsendelse af Danmark ifølge Bubber, hvor han besøgte det de unge mennesker kalder 'striben'. Striben er stedet hvor unge mennesker kører ulovligt ræs, og det blev fortalt, at politiet er begejstrede for en lukket bane, men at politikerne er imod.

onsdag den 30. november 2016

Løkke som politisk håndværker

Alle ved, det koster at komme i regering, men det kommer til at koste ekstra meget i denne omgang når Lars Løkke Rasmussen først går i gang som politisk håndværker. Når dette en dag går op for partilederne, så er vi meget sandsynligt tilbage til det vi så før sidste uges fredssamling på Marienborg.

tirsdag den 29. november 2016

Dansk Folkeparti har ALTID et alternativt forslag

Uanset hvad man gør på flygtningeområdet, så er Dansk Folkeparti utilfredse. En politiker opsummerede det med ordene: "DF kræver altid forslaget + moms!" Uanset hvad man kommer med, så er patentløsningerne klar. Man VIL kæmpe den sag, og ved at latterliggøre det, der gøres, kan man drive hele blå blok rundt i manegen. Det var det, som skete i VKO-æraen 2001-2011, hvor befolkningen blev trætte af retorikken. Møllen kører videre, hvilket vi kan udlede af artiklen V afviser lempet flygtningepolitik med nyt asylsystem på JP online.

mandag den 28. november 2016

Så er det i dag trekløveret afsløres

Så er det i dag trekløveret afsløres, og der er allerede spændende takter i ministerlisten. Lars Løkke Rasmussen har udsat valgdagen, og nu får han en stærk allieret i Liberal Alliance-formanden, Anders Samuelsen, som udenrigsminister, og en finansministerpost besat af Kristian Jensen.

mandag den 21. november 2016

Borgerligt trekløver vs. statsminister for enhver pris

Forhandlingerne om et borgerligt trekløver står i skarp kontrast til Lars Løkke Rasmussens oprindelige erklæring om ikke at ville være statsminister for enhver pris. Hvis vi havde haft en bedre opposition, ville de være i rigtig godt humør lige nu, for det er en metaltræt regering, som kommer med det vi ser lige nu.

EU blander sig i alt for meget

Da vi fredag kunne høre, at PSO-afgiften var ulovlig fordi også udenlandske virksomheder skulle betale afgiften på strømmen uden at kunne drage nytte af støtteordninger for grøn omstilling, måtte man slå korsets tegn foran sig. Hvad i alverden blander EU sig i den slags for?

onsdag den 16. november 2016

F-35 - Hvad foregår der?

Det forlyder ifølge nyhederne, at vigtige reservedele til F-35 allerede er ved at udgå. Hvad foregår der? Har vi allerede her en forsmag på hvad der kommer til at ske med denne investering i de nye kampfly?

onsdag den 9. november 2016

Så skete det ingen troede muligt!

Donald Trump vandt den amerikanske præsidentvalgkamp. Ingen troede dette kunne ske, men det skete. Nu får vi se hvordan han håndterer opgaven. Hans takketale indeholdt ord om at hele sårene mellem befolkningen. En stor opgave efter den retorik som blev brugt.

lørdag den 5. november 2016

Politikerne forstår ikke grundlaget for politikerleden

Der kom en meget tankevækkende udtalelse fra en kommentator forleden, som indikerer, at politikerne ikke forstår grundlaget for politikerleden. Denne kommentator sagde, at forskellen mellem hvad der loves før et valg og hvad der sker efter et valg får mange borgere til at mene, at det er ligegyldigt hvem man stemmer på. Lad os lige analysere dette, for der er noget vigtigt at lære af dette.

torsdag den 3. november 2016

Løkke - snart kursus i krisehåndtering?

Det virker som om den blå regering er handlingslammede efter de måtte sætte 2025-planen på pause. Det har de egentlig været længe. Nu kunne man her til morgen læse på tekst-tv, at Lars Løkke Rasmussen nu endelig HAR opdaget, at Putin opfører sig anderledes end han plejede. Stor verdensnyhed!

lørdag den 29. oktober 2016

Det snarlige valg i USA

Man kan ikke opretholde en politisk blog uden samtidig at nævne det snarlige valg i USA. Der er rigtig meget på spil, og tingene rykker sig i denne slutspurt i et tempo, så man virkelig skal holde tungen lige i munden. Republikanerne er smaddertrætte af Trump, men griber alligevel chancen da der kom nye diskussioner om Hillary Clintons e-mails. Det har været en parodi at se på.

søndag den 23. oktober 2016

Hvorfor tabte rød blok regeringsmagten?

Det er i weekenden kommet frem, at Mette Frederiksen som ny formand for Socialdemokratiet giver de Radikale skylden for, at man mistede regeringsmagten ved seneste valg. Konkret peges der på dagpengereformen som den primære årsag. Er dette mon sandt?

tirsdag den 18. oktober 2016

Den burde Mærsk kunne forudse...

Mærsk-koncernen har rigtig mange dygtige medarbejdere, og det ville undre mig ganske meget, hvis ikke de kunne forudse den shitstorm, de er landet i. Ophugning på en strand i Langtbortistan med dårligt arbejdsmiljø, personskade m.v.

torsdag den 13. oktober 2016

Sagsbehandlingstider skal NED i alle forvaltninger

Det er simpelthen uanstændigt, når man her til morgen på TV2-nyhederne kan høre, at der ikke er kommet gang i sagsbehandlingen i forhold til de mange beboere i Jyllinge, som har oplevet oversvømmelser i flere omgange.

søndag den 9. oktober 2016

Polen og abortloven

Jeg frigav denne tekst som grafik i et tweet samtidig med,
jeg indsendte det som læserbrev, der ikke kom med, da
den polske regering trak forslaget tilbage.
Nu trak den polske regering godt nok forslaget om forbud af aborter tilbage, men næste gang den slags forslag kommer frem i et af vore nabolande, synes jeg da vi skal være pro-aktive, og se muligheder frem for begrænsninger.

Mit læserbrev om emnet blev afvist, for ingen havde jo grund til at bringe det, da forslaget faldt, men det skal da ikke forhindre mig i at offentliggøre det her på bloggen.

lørdag den 8. oktober 2016

Åbent brev til landets sofavælgere

Kære sofavælger

Ifølge valgresultatet fra juni 2015, så var der 584.874 (14,11% af i alt 4.145.105 stemmeberettigede personer), som havde for travlt til at afgive deres stemme. Uanset årsagen til den manglende valgdeltagelse, så bruger nogle politikere mandatfordelingen i et særdeles groft spil.

Lad mig forklare.

fredag den 7. oktober 2016

Mod visse menneskers intolerance kæmper selv guderne forgæves

Jeg skrev en reaktion på Twitter efter Berlingske afslørede en ultra-højredrejet debattørs udtalelser med denne ordveksling til følge:


NEJ til automatiske tilmeldinger i registre

Det såkaldte automatiske samtykke i registre er bare ikke i orden. Vi er en del borgere, som HAR truffet et valg - både i forhold til donorregistret og livstestamente. Det sidste betaler man så en flad 50'er for, men fred være med det, for så skal ens efterladte ikke tage stilling til den slags, hvis man ender i en situation hvor man ikke ønsker at fortsætte livsbevarende behandling.

søndag den 2. oktober 2016

Nu åbner folketinget igen...

Vi har ikke haft ret meget agurketid i år. Skænderierne har stået i kø, og Dansk Folkeparti er kommet i voldsomt modvind efter de nu har taget et kursskifte i forhold til en kommende Europol-afstemning. Det er simpelthen for tyndt, at vi har et demokrati, hvor de ærede medlemmer af Folketinget har så ringe evner til at diskutere seriøst med hinanden...

onsdag den 28. september 2016

Europol - en udfordring for det europæiske samarbejde

Billedkilde: b.dk
Vi havde, som bekendt, en folkeafstemning 3. december 2015 om retsforbeholdet. Allerede dengang begik man den store fejl at tro det var en formsag at få et JA til fjernelse af retsforbeholdet under påstande om en tilvalgsordning. Det blev et NEJ. EU-modstanderne havde lovet en parallelaftale, og det er EU ikke helt så indstillet på, kan vi forstå på Frans Timmermanns udtalelse om, at man ikke kan være 'halvt gravid'...

lørdag den 24. september 2016

Luften tæt af årsmøder i partierne lige nu

Sidste uge var det de Radikale og Dansk Folkeparti, der holdt årsmøder. I denne weekend er det Socialdemokratiet og de Konservative der i henholdsvis Aalborg og Herning holder deres kongres og landsråd.

torsdag den 22. september 2016

Spændende udspil fra Socialdemokraterne

Her op til weekendens kongres hos Socialdemokraterne i Aalborg er der kommet et udspil fra partiet om den økonomiske situation med titlen Stol på Danmark. Der vil altid være de folk, som vil være kritiske over for udspil, men her tror jeg, man med en vis berettigelse må kræve, at folk læser de 36 sider før de kommer med kommentarer til forslaget fra A.


lørdag den 17. september 2016

Er dette DFs menneskesyn?

Man tror ganske enkelt ikke sine egne øjne når man læse sådan et tweet fra et medlem af Dansk Folkeparti. Marlene Harpsøe er gennem årene kommet med en del udtalelser man kun kan undre sig over.


fredag den 16. september 2016

Økonomistyring i det offentlige

Billedkilde: www.canstockphoto.dk
Det er sket, at økonomistyring i det offentlige er endt inden for budgetmålet. Lad det være sagt med det samme, for det er både sjældent og prisværdigt. Til gengæld ser man langt oftere, at såvel IT-systemer som byggerier, og investeringer i tog, fly m.v. ender meget galt i både offentlige og halvoffentlige virksomheder.

torsdag den 15. september 2016

Om den politiske blog som medie

Når jeg i dag vil beskrive den politiske blog som medie, så er det ikke for at dele banaliteter med jer, kære læsere. Dog er der nogle grundlæggende ting, vi skal have helt på plads for, at vi begge forstår hinanden. Du som modtager, læser, og jeg som afsender, ham med pennen på bloggen.


mandag den 12. september 2016

Der er brug for en servicekontrakt med det offentlige

Når unge bliver arbejdsløse, risikerer de en lavere ydelse, hvis de ikke er medlemmer af en a-kasse. Handicappedes forhold er blevet forringede, og danskere som vender tilbage efter et par år i udlandet kastes på integrationsydelse. Lige p.t. befinder begrebet offentlig service sig - helt berettiget - på et absolut nulpunkt, og der er brug for en servicekontrakt med det offentlige.

søndag den 11. september 2016

Vi trænger til et valg

Det er efterhånden ingen hemmelighed. Alle taler om det, og luften er tung af parlamentarisk grus i maskineriet. Vi trænger alvorligt til et valg.

lørdag den 10. september 2016

Har 3F-formanden drukket af natpotten?

Engang imellem må man undres, og det skete også da jeg så tiraden fra 3F-formanden Per Christensen med titlen 3F vil lukke for støtten til privatskoler.

Der SKAL være respekt om politiets arbejde!

Da jeg her til morgen læste nyheden om en motorcyklist, som nægtede at standse for ordensmagten, og følgelig kørte galt, var min første tanke, at den slags mennesker fortjener at miste HELE kørekortet. Det er nemlig ikke første gang, vi oplever, at nogle mennesker udfordrer politiets rolle i samfundet.

torsdag den 8. september 2016

Derfor er topskatten ligegyldig

Nu kommer der en rigtig økonomisk stinker - en politisk prut, som lugter ganske fælt. Ikke desto mindre er det nødvendigt at sige sandheden om begrebet topskat, for det deler samfundet mere end godt er, og effekten er nærmest ikke-eksisterende.

fredag den 2. september 2016

Det hedder Daesh - ikke IS eller Islamisk Stat

Jeg havde dette læserbrev i avisen Arbejderen i går med titlen: "Det hedder Daesh - ikke IS eller Islamisk Stat", hvor jeg skrev følgende:

Debatten om legalisering af hash

(Foto: U.S. Fish and Wildlife Service © Public Domain)
Den danske debat om emnet har længe været mudret af, at man har udtalt sig skråsikkert om legaliseringen i Holland, og derefter satset på, at der ikke var nogen som udfordrede påstandene. Det er på høje tid, at der kommer en seriøs analyse om emnet.

onsdag den 31. august 2016

Nye takter for værdikamp og værdipolitik her i landet

Man kan sige meget om Anders Samuelsen, men bestemt ikke, at han er kedelig. Det var heller ikke tilfældet da Liberal Alliance i dag holdt pressemøde om tankerne i forbindelse med regeringens helhedsplan.


mandag den 29. august 2016

Regeringens 2025-plan

Kl. 20 afslører statsminister Lars Løkke Rasmussen en del af sin plan direkte via Facebook. Da jeg ikke bruger Facebook, så kan jeg ikke udtale mig om formatet og/eller hvad der bliver sagt, men det står enhver frit at følge planen dér, hvis man lyster.

fredag den 26. august 2016

Det konservative pressemøde fra Lejre

Det konservative pressemøde blev sendt på TV2 News fra Lejre. Her var Søren Pape Poulsen klar i mælet. Konservative ønsker en afskaffelse af boligskatterne, men er godt klar over, at når man skal spise en elefant, så er det en rigtig god ide at tage det i små bidder, som han humoristisk bemærkede på mødet.


onsdag den 24. august 2016

Endnu større svindel i udbytteskattesagen

Det er ganske uhyggeligt at se, at udbytteskattesagen nu vokser til over 12 milliarder. En stigning på over 3 milliarder stiller én spørgende over for hvordan dette nogensinde kunne ske. Der var næppe ret mange, der har fantasi til, at noget så odiøst kunne gennemføres så nemt som vi har hørt om. Selvransagelsen har forhåbentlig sat ind blandt de tilbageværende i SKAT, samtidig med, at man godt kunne tænke sig, at der snart VAR nogen, der tog et ansvar i stedet for at sende aben videre.

Når aben sendes videre sker der ingen læring...


mandag den 22. august 2016

Best practice - Liberal Alliances buzzword

Liberal Alliance har for længst introduceret et buzzword i dansk politik, som mange ikke rigtig bryder sig om, nemlig 'hvis alle kommuner agerede i forhold til best practice.'

Ideen er ikke helt ny. Den var faktisk også en del af Anders Fogh Rasmussens budskab dengang den forhenværende statsminister introducerede tanker om effektiviseringer af bl.a. selvangivelsen da han var skatteminister under Poul Schlüter...


lørdag den 20. august 2016

Der mangler gode nyheder - og handling

Selv en politisk nørd som jeg kan blive noget så træt af de samme politiske debatter. De samme ultra-kedelige konstateringer af, at dette eller hint er galt. Vi ved det jo godt. Vi mangler gode nyheder.


onsdag den 17. august 2016

De tre bundlinjer slet ikke så tossede...

Når man hører nyheden om massive udflytninger fra Thisted her til aften, så er min første tanke naturligvis, at det er rigtig synd for de mange medarbejdere, som har givet mange år af deres liv. De får bare et los i rumpetten, fordi det nu bedre kan betale sig at producere i Polen - og andre firmaer har prøvet lignende ting. En del har måtte hjemtage produktionen fordi kvaliteten i f.eks. Kina var en del lavere end forventet af regnedrengene, som udskrev dyre fakturaer for konsulentrådgivning, der var mere værd på papiret end i virkeligheden.


tirsdag den 16. august 2016

Pia Kjærsgaard: "Der er bare ikke arbejdspladser nok"

Hvis ikke du så Deadline i aftes, er du gået glip af et meget interessant interview med Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, tidligere formand for Dansk Folkeparti. Du kan se afsnittet enten via arkivet på dit smart-tv eller via DRs hjemmeside.

mandag den 15. august 2016

Voldtægt - vi finder os ikke i den slags!

Nyheden om, at de tre unge mennesker endelig ER blevet dømt ved Østre Landsret er dagens bedste nyhed, fordi der således kan blive sat punktum for den dengang 17-årige piges værste mareridt. Det må føles ganske forfærdeligt først at gennemleve denne forulempelse, og så bagefter møde byrettens tåbelige forkastelse af sagen i form af en frifindelse. Dén behandling var ganske enkelt uanstændig for hende - og for retsfølelsen her i landet.

fredag den 12. august 2016

Flere pressemøder denne uge

I forlængelse af min artikel Nye politiske vinde på Borgen fra i forgårs, så kan man notere sig flere pressemøder denne uge. Den seneste af disse var Venstres Lars Løkke Rasmussens møde flankeret af Ellemann og Søren Gade..

onsdag den 10. august 2016

Nye politiske vinde på Borgen

Der blæser nye vinde på Borgen, for DF og S taler åbenbart sammen om at skaffe et flertal for skattelettelser i bunden, hvis der endelig skal være skattelettelser. Det er kun godt en måned siden, at man 'ikke mente der ville være råderum til skattelettelser', og en anden udtalelse var, at 'man hellere ville have velfærd, hvis der viste sig et råderum'...

lørdag den 6. august 2016

Politiet er bedst til at udvælge politidirektører

Billedkilde: Clipartpanda.com
Jeg nærer ikke den skepsis DFs EU-parlamentariker åbenbart har ift valget af politidirektører, når Messerschmidt vil lade borgerne vælge politidirektøren. Der er ALTID en risiko for fejlvurderinger når man agerer i forhold til en folkestemning, og jeg tror ikke du får nogen til at synes om hverken fartkontrol eller nogle af de mindre populære elementer i de prioriteringer politiet naturligt må foretage for at sikre ro og orden som den ordensmagt de nu engang er etableret som.

fredag den 5. august 2016

DR og medielicensen - virkeligheden i det 21. århundrede

Når man kaster et blik på en tilfældig dag, vil man hurtigt opdage, at hovedkanalen (DR1) indeholder en hel del engelske genudsendelser - lige fra Antikkrejlerne til Taggart og Sherlock Holmes. På DR2 får man genudsendelser af Husker du fra 70'erne og frem. Læserne kan selv tjekke deres tv-oversigt for situationen på de øvrige kanaler.

Nu gælder det om at være rigtig skarp

Nu gælder det om at være rigtig skarp her i den sidste periode før Folketinget officielt åbner igen. Der kommer nogle forhandlinger, som bliver yderst vigtige for regeringen, og der er mange interesser, som stikker i hver sine retninger rundt på den politiske scene.

tirsdag den 2. august 2016

Skal Konservative snart lukke og slukke?

Dette indlæg er egentligt sørgeligt at skrive, for jeg håbede virkelig, at Søren Pape Poulsen ville blive en succes som formand for de Konservative. Ikke desto mindre er det nødvendigt at stille dette meget vigtige spørgsmål: skal Konservative lukke og slukke efter næste valg?

mandag den 1. august 2016

Vi kan ikke lære når vi ikke lytter

Mennesket skulle være dyrerigets mest intelligente væsen. Man har lejlighedsvis sine tvivl. :-)

Når et budskab er tiltænkt positiv vurdering på et socialt medie som f.eks. Twitter, så kender vi alle reaktionerne, som kommer pr. autopilot. Selvom alle ved, der kun er 140 tegn til rådighed, så kan du være evigt forvisset om, at der nok skal være dem, der vil sabotere dit budskab, og læser det ind i en fuldkommen irrelevant kontekst.

onsdag den 27. juli 2016

Hårdt pressede forældre

Der må være nogle hårdt pressede forældre her i landet. Når Jakob Mark (SF) på nyhederne på TV2 News nævner, at han har oplevet unge mennesker, som er mødt sultne op i skole, så er der noget rivende galt i samfundet.

mandag den 25. juli 2016

Hvordan 'kommer man til' at udbetale millionbeløb fejlagtigt?

Der er noget rivende galt når en region ved en fejl kan komme til at udbetale et to-cifret millionbeløb fejlagtigt til ambulancefirmaet Bios. Der er så noget endnu mere galt, når det private firma ikke studser over den fejlagtige udbetaling, men åbenbart begynder at bruge af pengene.

torsdag den 14. juli 2016

Theresa May - ny premierminister ny stil

Theresa May blev i går den anden kvindelige premierminister i England. Nogle har allerede kommenteret hendes valg af miistre, og særligt et nyoprettet Brexit-ministerium har vakt opsigt. She means business!

lørdag den 9. juli 2016

Blå blok må grine sin r*v i laser

Blå blok kan gå på sommerferie med ro i maven. Nok er der uenigheder, og nok er der interne skænderier mellem partier, der gerne vil markere sig på enkeltsager, men overall, så er der intet alternativ til den siddende regering.

tirsdag den 5. juli 2016

Sommerferie

Billedkilde: www.imagui.com
Så er det tid til sommerferie. Ikke fordi der ikke sker noget i dansk politik, men ganske enkelt fordi I alle, kære læsere, alligevel er på vej på ferie. Det skal I bestemt også have lov til. Det er jer vel undt. Politikerne er også så småt gået i feriemode, hvilket ses af de soloudmeldinger, også fra de politikere, der ellers traditionelt er mere tavse resten af året.

søndag den 3. juli 2016

Den tvetungede tale...

Jeg har berørt emnet før, men det er tankevækkende hvor lidt politikerne lytter til befolkningens skepsis - ikke kun over for EU, men generelt over for de strategier vi bruger i alle internationale fora.

lørdag den 2. juli 2016

Grundighed i meningsmålinger

Når det gælder grundighed i meningsmålinger, skal man være endog særdeles specifik med den måde spørgsmål formuleres på. Når det gælder EU, så er politikerne - og sågar interviewede kommentatorer - særdeles kreative i deres måde at svare på tingene på.

fredag den 1. juli 2016

Lad os droppe vanetænkningen - politisk reboot

Billedkilde: http://www.clipartpanda.com
Jeg bliver SÅ træt i skægget når jeg hører alle de sædvanlige fordomme. Venstrefløjen skælder højrefløjen ud for at tænke for MEGET på økonomi, og højrefløjen skælder venstrefløjen ud for at tænke for LIDT på økonomi.

Ingen lytter, men alle skælder hinanden ud.

onsdag den 29. juni 2016

Man kan ikke spare sig rig - men købe sig fattig

Man kan ikke spare sig rig - det hørte vi også dengang S og SF frigav Fair Forandring eller Fair Løsning før de vandt valget i 2011. Dengang var filosofien, at vi skulle investere os ud af krisen. Det var en strategi, som fik en del optimisme tilbage i samfund, mens der - naturligvis - også var de sædvanlige kritikere af ideerne og økonomien bag...

fredag den 24. juni 2016

Hvis EU var en kundeklub i en tøjkæde...

I fortsættelse af artiklen EU-skepsis - hvor stor er den egentlig? kan vi her til morgen konstatere, at England har stemt sig ud af EU ved gårsdagens afstemning. Det vil få mange til at skrive de sædvanlige tweets, men jeg opmuntrede faktisk til en anden reaktion da jeg skrev på Twitter:

tirsdag den 21. juni 2016

EU-skepsis - hvor stor er den egentlig?

Det forlyder på TV2 News her til morgen, at Dansk Folkepartis formand foreslår en folkeafstemning om EU-medlemskabet, hvis EU vælger Brexit torsdag. Man kan undre sig over hvorfor en dansk folkeafstemning skal afhænge af hvorvidt briterne stemmer nej, men lad os lige tage debatten.

mandag den 20. juni 2016

Jeg ville ikke ødelægge folkemøde-stemningen

Billedkilde: Telegraph.co.uk
Angrebet i sidste uge på den engelske parlamentariker Jo Cox, som kostede hende livet var et blandt mange tragiske nyheder inden for de sidste par uger. Tragedien i Orlando en anden. Man kan ikke helt undgå, at føle sig en smule vemodig ved alle de ting, der sker netop nu.

torsdag den 16. juni 2016

Rigtig godt folkemøde til alle!

Jeg håber virkelig, at alle får et rigtig godt folkemøde ovre på Bornholm. Det er en super ide, at politikere og græsrødder møder hinanden, og der er da håb om, at vores folkestyre får ny inspiration på sådan en event.

onsdag den 15. juni 2016

Vold er uacceptabelt

Det er yderst chokerende at se, at landets tidligere justitsminister Morten Bødskov (A) er blevet overfaldet. Politisk motiveret vold er bare ikke i orden, og vi finder os ikke i det. Det glæder mig, at politiet naturligvis også tager sagen alvorligt.

søndag den 12. juni 2016

Når prøven bliver for svær

Der kan siges meget om den indfødsretsprøve, som man netop nu diskuterer. En af de urovækkende punkter var, hvornår første Olsen Banden-film udkom, og det var nok et af de både pinligste, men også dummeste spørgsmål, man kunne stille, for selv mange indfødte danskere kunne have endog særdeles svært ved at besvare dét spørgsmål.

fredag den 10. juni 2016

Nogle mennesker!

I aftes havde jeg et par interessante debatter med et par stykker på Twitter. Efter Søren Pind, landets justitsminister, var på Deadline på DR2, så var der nogle, der fandt anledning til at diskutere det, at de var blevet blokeret af SP.

torsdag den 9. juni 2016

Socialdemokraterne glemte hvor de kom fra

Socialdemokraterne glemte hvor de kom fra. Det må være konklusionen på den slingrekurs, der i den seneste tid har været i frontalangrebene mellem navngivne socialdemokrater og partier i den røde blok. Slagsmålene har ikke været kønne.

tirsdag den 7. juni 2016

Unfair behandling af kongehuset

Der er noget rivende galt i dansk politik, når man kritiserer et kommende besøg hos præsident Erdogan i Tyrkiet. Alle kritiske politikere ved ganske udmærket, at vores kongehus IKKE er politiske, og det er ved at blive lidt trættende, at visse partier fortsætter en kritik, som alle har hørt før.

søndag den 5. juni 2016

Politik handler ikke altid om popularitet

Politik handler ikke altid om popularitet. Nogle gange må man træffe upopulære afgørelser. Men ganske som en chef må forklare sine motiver for en tillidsmand, og endnu bedre for hele sin stab, så er det også et krav vi bør stille til vore politikere, at de forklarer sig, når de begår fejl. Senest ser vi, at der spildes rigtig mange penge på tomme telte...

fredag den 3. juni 2016

Karakterkrav til gymnasiet

Det forlyder, at karakterkravet for adgang til gymnasiet bliver på 2 i dansk og matematik. Jeg kan ikke vurdere lødigheden, da det var i 1988 jeg afsluttede min folkeskole, idet jeg tog 9. klasse på en 'almindelig' folkeskole efter 11 år på den franske skole på Frederiksberg. Dengang skulle ens klasselærer erklære én egnet til gymnasiet. Ingen forstod dengang, at jeg ville på handelsskolen i stedet, da jeg sagtens kunne få en egnethedserklæring. Jeg havde et gennemsnit på 9,33 på 13-skalaen, og fik 9,66 på EFG, det vi i dag kalder HG.

mandag den 30. maj 2016

Journalister er ikke mikrofonholdere!

Det er ganske korrekt, at tonen kan blive for hård på sociale medier. Alle er påvirkede af den retorik, politikerne selv bruger i debatter - og det er en proces, som desværre har nået uanede dybder i forhold til tidligere. Senest er der dog opstået en vis forvirring, hvor nogle nu ønsker at gå efter navngivne journalister når de insisterer på svar fra politikerne.

søndag den 29. maj 2016

Anstændighed i dansk lovgivning

I fredagens Arbejderen udkom mit læserbrev, jeg skrev onsdag som reaktion på den oplevelse flere har haft nu hvor de er gået ind til en sommerferie med udsigt til nul forsørgelse på grund af tåbelige regler. Hvis der skal være nogen mening med anstændighed i politik, så må reglerne laves om.

tirsdag den 24. maj 2016

House of Cards - intrigerne er godt skrevet

For dem som allerede er med på House of Cards, kommer dette ikke som nogen overraskelse. Jeg blev dog positivt overrasket, da jeg søndag eftermiddag satte første afsnit af House of Cards på skærmen, efter jeg havde indledt et 30 dages gratis prøveabonnement på Netflix da børnene gerne ville se Madagascar 3 - og vi faktisk også endte med at se animationsfilmen Jensen & Jensen.

fredag den 20. maj 2016

Politik starter med menneskesyn

Det går hurtigt op for én, at politik starter med menneskesyn. Ét er at ville spare på områder hvor der er fråds, noget andet er, at tage fra de fattige for at give til de rige. Den såkaldte omvendte Robin Hood. Netop nu diskuteres boligydelse, som tidligere blev bremset, men nu er aktuel igen, da regeringen barsler med et forslag inden grundlovsdag.

mandag den 16. maj 2016

Boligstøtten - fordele og ulemper

Det er ganske tankevækkende hvor meget boligstøtten kan få sindene i kog. Det er som om denne ydelse er en sikret rettighed, som mange føler nærmest er en menneskeret. Der er mange fordele ved en midlertidig ydelse, men der er bestemt også ulemper, som mange glemmer, at tænke over.

søndag den 15. maj 2016

"Nemt at synes om jer socialister, når I fører borgerlig politik"

Replikken ovenfor kommer fra Kaj Holger, direktøren for Bella i fiktionsserien Krøniken, der rullede over skærmen i aftes. Den kom i forlængelse af den socialdemokratiske regerings ophøjelse til lov af et mæglingsforslag efter strejke. Replikken gør uden tvivl ondt i socialdemokratiske hjerter, for der er en vis pointe bag ordene, selvom det siges i en hyggelig serie om tv-produktion.

tirsdag den 10. maj 2016

Gad vide om Gedser-Rostock og Rødby-Puttgarden også kommer i udbud?

Efter at have læst nyheden om en billetreduktion på 51,15% på Transport- og Bygningsministeriets hjemmesiden i forhold til Bornholmfærgen, er der grundlag for at spørge: hvornår mon trafikken til Tyskland kommer i udbud?

Politisk motiveret dom i Messerschmidts EU-sag?

Det er altid helt fair, at den anklagede kommer til orde, og i Messerschmidts EU-sag, tror jeg, vi er flere, der synes, at den halve million danskere, der stemte på ham ved seneste EU-parlamentsvalg fortjener et ordentligt svar.

søndag den 8. maj 2016

Søren Pape Poulsen i Spørg Direkte på DK4

Billedkilde: konservative.dk
Konservatives formand, Søren Pape Poulsen var i Spørg DirekteDK4 i dag, og han klarede sig faktisk rigtig godt. Han besvarede næsten alle mine spørgsmål, hvilket i sig selv var en fornøjelse.

lørdag den 7. maj 2016

Finansiering af togfonden

Selvom det næppe kan undre nogen, at oliepriserne kan forandre sig, så er der nu udfordringer med finansiering af togfonden. Der er en meget indlysende løsning, men den bliver næppe særligt populær hos regeringen.

fredag den 6. maj 2016

Talentudvikling i dansk politik

Folk der kender mig, ved jeg er interesseret i talentudvikling. En del af dette består også i medietræning.

torsdag den 5. maj 2016

Pernille Skipper - ny politisk ordfører for Enhedslisten

I går traf Enhedslisten et vigtigt valg. De lod Pernille Skipper overtage rollen som politisk ordfører, således at Johanne Schmidt-Nielsen nu træder tilbage til at passe sit 'almindelige' politiske arbejde resten af perioden, og sit ordførerskab inden for ligestilling, integration, indfødsret og asyl.

onsdag den 4. maj 2016

L185 – Slutningen på den grønne omstilling?

Tirsdag sluttede den grønne omstilling med vedtagelsen af L185. Alle partier, undtagen Alternativet, stemte for lovforslaget som skulle standse tilskuddet til solcellerne, under påskud af, at ordningen var blevet for dyr.

lørdag den 30. april 2016

Højredrejningen i samfundet

I gårsdagens BesserwisserneTV2 News var der en kommentar fra Hans Engell i forbindelse med sin artikel om Cirkus Stampe, hvor Hans påstod, at de Radikale havde foretaget en venstredrejning. Det kan diskuteres.

torsdag den 28. april 2016

Vi kan ikke alle blive enige...

Engang imellem må man bare konstatere, at man må være enige om at være uenige. På sociale medier er nogle vilde med at gemme sig bag et alias, hvorefter de kan skyde med skarpt på seriøse debattører med sædvanlige fraser, som iklædes de sædvanlige grumme ord 'realiteter', 'manglende argumenter' m.v. Jeg husker så tydeligt, da jeg engang prøvede at tale med en god ven, som bl.a. er psykoterapeut om dette emne. Hans svar forbavsede mig i starten.

onsdag den 27. april 2016

Retorikken om indvandrerne skærpes

Det er nogle gange næsten komisk at se debatterne om indvandrerne. Det er velkendt, at Dansk Folkeparti har markedsført sig på en stram politik over for indvandring. Nu vil Socialdemokraterne også have en del af kagen, og hvis du læser artiklen S: Regeringen forskønner omkostninger til flygtninge, så taler man godt nok om råderummet i forhold til skattelettelser, men man bruger den underforståede retoriske stramning for at få markedsført sin faste og fair udlændingepolitik, som Socialdemokraterne gerne vil kalde den. Der er mere på spil.

søndag den 24. april 2016

Nu nærmer vi os sommerferien

Billedkilde: http://www.roskildeguide.dk/index.php?id=287
Nu nærmer vi os sommerferien, og det er statsminister Lars Løkke Rasmussen nok rigtig glad for. Han har haft et udfordrende år siden folketingsvalget, hvor han kom til magten igen. Rigtig mange møgsager har præget billedet, og man kan ikke rigtig undlade, at bemærke, at det ser rigtig sløjt ud med samarbejdet i blå blok.

torsdag den 21. april 2016

PostDanmark - politikerne har et ansvar

Man kan i dag læse, at S og DF kræver handling i forhold til den voldsomme stigning i portopriserne her i landet. Det kan der siges meget om. Fejlen i hele dette morads startede dengang transportministeren - guess who? - spurgte PostDanmark hvad et brev burde koste.

tirsdag den 19. april 2016

Basale færdigheder

I aftes var Jacob Mark (SF) sammen med Merete Riisager (LA) del af Udenfor Borgen på TV2 News, og endelig så vi et af eksemplerne på et regnestykke 93% af vores unge mennesker, der optages på dyrlægestudiet ikke kan beregne.

mandag den 18. april 2016

Meningsmålinger

Det er ganske morsomt at læse artikler, som baserer sig på meningsmålinger. Flere bruger gerne Gallup og YouGov uden den fornødne angivelse af både talmaterialet - hvor mange har deltaget - samt hvorledes spørgsmålene er blevet stillet.

fredag den 15. april 2016

Kunne vi prøve bare én uge med positiv dialog?

Kunne vi prøve bare én uge med positiv dialog? Prøv at forestille jer, hvis både politikere, debattører, kommentatorer og alle andre der deltager i dansk politik, ville prøve at tale sammen i en fælles dialog med det mål, der ligger i illustrationen, nemlig at finde løsninger i livets store puslespil.

mandag den 11. april 2016

Flygtningelejre - hjerteskærende at se på

Billedkilde: http://www.noedhjaelp.dk
Det er hjerteskærende, at se de forskellige flygtningelejre rundt omkring i verden. Enhver forælder kan sætte sig ind i den forfærdelige situation, at ens børn er i fare på grund af enten krig, ulykke eller sult.

Vi har gennemlevet to verdenskrige - og nogle diskuterer om vi er på vej til den tredje. Helt uden at lære en pind af historien. Vi diskuterer gerne danskhed, at antallet betyder noget, samtidig med, at vi overser den væsentligste årsag til, at integrationen ikke lykkes.

torsdag den 7. april 2016

Man leger med ilden...

Billede fra Liberal Alliances landsmøde
Kilde: Liberal Alliances hjemmeside
Mens Liberal Alliance-formanden Anders Samuelsen foreslår et bredt regeringsgrundlag, der inkluderer alle blå partier, kan man stadig fornemme trangen til ydmygelse fra Esben Lunde Larsen, den nye miljø- og fødevareminister. "Vi vil medtage de Konservatives forslag" siger man (frit citeret), ganske nonchalant.

mandag den 4. april 2016

Bankernes adfærd uanstændig

Hvis man læser artiklen Ekspert: Derfor er det svært at stille bankerne til ansvar for rigmænds skattefuskTV2 Online, får man sig lidt af en overraskelse. Når Lars Bo Langsted, professor og ekspert i økonomisk kriminalitet ved Aalborg Universitet, udtaler sig som han gør, vækker det til en vis eftertanke. Det vil jeg forsøge at rette op på i denne artikel. Læs videre....

tirsdag den 29. marts 2016

Erhvervsmæssig personbefordring

Der diskuteres i dag flittigt om Uber-tjenesten i forhold til begrebet "erhvervsmæssig personbefordring". Meget af diskussionen er kommet til at handle om ny teknologi, internettet, deleøkonomi m.v. Alt sammen noget der overhovedet ikke tager stilling til selve emnet.

mandag den 28. marts 2016

Spekulation om formand efter Lille Lars i Venstre

Det er jo ingen hemmelighed, at der er en diskussion om formandskabet når Lars Løkke Rasmussen en dag skal afløses. Vores statsminister begår taktiske fejl når han udfordrer til kampe, han bagefter taber. Sagen om Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen var blot en blandt mange kampe, der aldrig skulle være startet.

lørdag den 26. marts 2016

Rejsekort-bedrageri er bare IKKE i orden!

Glæd dig til læsningen af denne uges Søndagsavisen. Hvis du har et Rejsekort, og har brugt Movia meget, så er der store chancer for, at du er blevet taget ved næsen.

fredag den 25. marts 2016

Et miljøultimatum ER nødvendig!

Fotokilde: proprint.dk
Det er fornuftigt af de Konservative at minde regeringen om kravet om en miljøpakke. Nu har den nye fødevare- og miljøminister nemlig fået lov til at sætte sig ind i ministeriet, og det ville være en skam for miljøet, hvis Venstre fik held med at sylte den lovede miljøpakke.

onsdag den 16. marts 2016

Anders Breiviks opførsel

Som de fleste nok har bemærket så har manden bag Utøya-massakren, Anders Breivik, indledt en retssag fordi han føler sig dårligt behandlet under sin isolation. Manden slår 67 personer ihjel, hvortil kommer en som drukner, og en sidste dør ved fald i tilknytning til begivenheden for snart 5 år siden, og så føler han sig dårligt behandlet?

søndag den 13. marts 2016

Konsekvens + gensidig respekt + ærlighed = bedre integration

Kilde for foto: Kolding kommunes
hjemmeside om integration
Der findes mange opskrifter på integration. Nogle har fremhævet, at konsekvens (ved ulovligheder), gensidig respekt og ærlighed kunne give bedre integration. Andre har fremhævet den fejlslagne integration som om den kun var venstrefløjens skyld, velvidende, at det er begge sider af salen, som har valgt at vende det døve øre til ekspertråd.

onsdag den 9. marts 2016

Behov for oprydning - og fornyet visitering

Efter gårsdagens afsnit af Moskeerne bag sløret tror jeg mange af os er lettere chokerede. Da den kørende imam afslører, at man 'bare' skal sige man intet ejer, og så kan få indskud med videre, kombineret med tidligere råd om, at kvinden ikke MÅ arbejde uden sin mands tilladelse, så vækkes de flestes harme. Ganske berettiget, faktisk.

mandag den 7. marts 2016

Ted Talks - Vi kan alle lære af dette sted...

Ted Talks er en hjemmeside med mange forskellige foredrag om mange varierede emner. Jeg vil gerne dele en video med alle, der følger denne blog, som de fleste nok vil finde interessant. Hvis du vil vide mere, eller selv vælge andre videoer, så kan du besøge denne hjemmeside: www.ted.com.


Fortsat god dag til alle. :-)

søndag den 6. marts 2016

Kommunepotentiale

Tænketanken CEPOS er kommet med nogle endog særdeles interessante tal på hvor meget kommunerne rent faktisk kunne spare, hvis kommunerne blev drevet lige så omkostningseffektivt som den mest effektive kommune, Frederiksberg.

Rapporten kan læses herfra: http://cepos.dk/kommunepotentiale-2014.

torsdag den 3. marts 2016

Det åbne samråd i Retsudvalget 3. marts 2016

I dag var der et samråd i Retsudvalget med denne overskrift: Åbent samråd i Retsudvalget om USA's brug af dansk luftrum i forbindelse med en eventuel pågribelse af Edward Snowden.

L139 - Fastsættelse af DIIS' hjemsted

I debatten i folketinget om Lov nr. 139 - fastsættelsen af Dansk Institut for Internationale Studiers hjemsted - er der stor diskussion om fysiske møder, og regeringens udflytningsplan. Man kan konstatere, at Kristian Jensen er en stærk fortaler for denne udflytningsplan, og uanset hvor mange spørgsmål han fik om sagen, lader det ikke til, at regeringen er til at stikke i.

tirsdag den 1. marts 2016

Statsministerens spørgetime

Jeg håber det vil sprede sig, at flere følger med i Statsministerens spørgetime, for engang imellem er det næsten komisk, at se hvor irriteret Lars Løkke Rasmussen kan blive, når partilederne går ham på klingen.

mandag den 29. februar 2016

To ministerskift

Esben Lunde Larsen som ny miljø- og fødevareminister, og Ulla Tørnæs som ny uddannelses- og forskningsminister er for sidstnævntes vedkommende en driftssikker løsning. Esben havde lidt problemer i forhold til en phd-diskussion, men ønskes da velkommen i Miljø- og Fødevareministeriet.

Det bliver en spændende tid for begge ministerier. Ulla har tidligere været undervisningsminister (fra 27. november 2001 til 18. februar 2005), så det er kendt territorium for hende.

God vind herfra.

lørdag den 27. februar 2016

Hvem bliver den nye miljø- og fødevareminister?

Efter Eva Kjer Hansen i dag meddelte, at hun trækker sig som miljø- og fødevareminister, har statsministeren i dag i en pressemeddelelse meddelt, at han mandag vil gå til H.M. Dronningen for at introducere en ny minister.

Omskæring - en pseudodiskussion

Der er flere der, med varierende mellemrum, gerne vil diskutere omskæring af drengebørn. I USA har man gjort det i årtier ved fødslen, i jødedommen har man gjort dette på 8.-dagen efter barnets fødsel, og jeg er ikke helt bekendt med hvornår muslimer får dette gjort.

fredag den 26. februar 2016

Uroen i blå blok

Man er nødt til at grine en smule over det nærmest tragikomiske i den nuværende situation, hvor #gyllegate tydeligt præger alle nyheder. Lars Løkke Rasmussen har som statsminister startet optrapningen af konflikten da han ville undersøge om regeringen havde flertal. Samme aften blev han lovet, at der var et flertal bag regeringen, og alligevel smuttede han ud af bagdøren.

Først 17 timer efter sit tweet var der pressemøde hvor der blev orienteret om møde kl. 16. Derefter en doorstep hvor partilederne på skift redegjorde for deres holdninger, og nu skulle man så til Marienborg efter vedtagelsen af landbrugspakken.

torsdag den 25. februar 2016

Forskellen mellem skarp og grov

Når vi ser diverse debatprogrammer, så er der en skarp forskel mellem skarp og grov. Den er ikke altid tydelig, for nogle yngre debattører kan godt være engagerede i et omfang som nærmest virker grov, men måske bare er udtryk for emnet er vigtigt for dem.

onsdag den 24. februar 2016

Krisehåndtering for begyndere

Kilde: dr.dk - se fuld kilde nederst
Når man bliver taget med fingrene i kagedåsen - på såkaldt fersk gerning - så er der kun én ting at gøre: Erkend fejlen og kom videre. I gårsdagens samråd var der indtil flere chancer for Eva Kjer Hansen for at korrigere sine tidligere udtalelser.

Da Konservative mandag fejrede 100 års jubilæum var der ingen grænser for hvor kloge flere kommentatorer var omkring at nu skulle Konservative melde klart ud om sine kerneværdier. Smilene var store, og flere gjorde sig morsomme på Konservatives bekostning - indtil samrådet var overstået.

tirsdag den 23. februar 2016

Politisk poker - drama for åben skærm

For et par timer siden skrev jeg disse tweets om den politiske situation. De blev skrevet mens Tirsdagsanalysen rullede over skærmen. Det virkede helt umuligt, og nu pludselig har statsministeren taget den barske næve op af lommen med indkaldelse af de blå partier til en afklaring af, hvorvidt der er tillid til den nuværende regering. Spændende, for at sige det mildt.

Nu bliver det spændende at se hvordan mødet falder ud, men hvis tweetet om en ny konstellation kom til sin udfoldelse, er der en risiko for, at Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti kan stå fuldkommen alene.

Hvis ikke det er poker med en rigtig dårlig hånd, så ved jeg ikke hvad en dårlig hånd er...

Pyha, bliver spændende at følge. :-)

Eftermiddagens samråd - Eva Kjer Hansen

Efter at have set eftermiddagens samråd med Eva Kjer Hansen stod én ting tydeligt frem. Det kommer til at koste på C's troværdighed, hvis de lader sig spise af med småting. Det er IKKE et alternativ at lade dette passere upåagtet - men beslutningen ligger hos Rasmus Jarlov og den konservative folketingsgruppe.

Nødvendig opstramning af kørekort

Nu er det jo meget nemt for mig at være hellig. Da jeg tog mit erhvervskort var et af kravene max. 2 fejl i en teoriprøve. Der er ikke meget plads til fejl, hvis du kun har 'råd' til 2 fejl i en prøve med 25 billeder.

mandag den 22. februar 2016

Tillykke til de Konservative med de 100 år i dag

Der skal lyde et stort tillykke til Konservative med de 100 år i dag. Der var flere partiledere som kom med forskellige bemærkninger derom. Det kan folk selv se på tv.

fredag den 19. februar 2016

DR på dagsordenen

DR er nu igen på dagsordenen, da næstformand i Dansk Folkeparti, Søren Espersen, er stærkt utilfreds med udtalelser fra Piv Bernth, der faldt i et udenlandsk interview. Nu skal dramaafdelingen på dagsordenen på næste bestyrelsesmøde i DR.

mandag den 15. februar 2016

Nu er der gået vinterferie i #dkpol

Det bliver spændende, at se, om der er gået vinterferie i #dkpol. Det er vel forventeligt, at de ærede medlemmer af Folketinget naturligvis også skal have lov til, at nyde vinterferien. For en politisk blog må det så bare være tid til lige at puste lidt ud, mens man så kan afvente hvad der vil ske i denne politiske agurketid.

Regeringen har så afgjort brug for et lille pusterum. Der er sket meget de seneste uger, og statsministeren har en del udfordringer at tænke over, mens der holdes pause i møderne i folketingssalen.

Nyd vinterferien derude i blogosfæren. :-)

fredag den 12. februar 2016

Sjove debatter - så længe vi diskuterer emnet

Det er næppe ukendt, at jeg nyder gode debatter. Det sker såvel på Twitter som på Google +. Jeg har intet imod en god diskussion, og for min skyld handler det bestemt ikke om, at jeg får ret. Nogle gange kan det være særdeles befriende, at tale med folk, som er uenige med mig. De rigtig gode debatter lærer mig noget nyt.

Det misforstår nogle mennesker.

tirsdag den 9. februar 2016

Spørgetimen nærmest komisk

Jeg er nødt til igen at fremhæve hvor glad jeg er for statsministerens spørgetime. TV2 News sendte den også i dag, og den kunne ligeledes, som altid, ses på Folketingskanalen, kanal 95 for dem med YouSee. :-)

mandag den 8. februar 2016

Debatkulturen her i landet

Det er særdeles interessant at følge debatkulturen her i landet. Når man kigger på debatterne på flere af de sociale medier, vil man lynhurtigt opdage, at der er nogle helt bestemte skældsord som indskydes i debatterne for, at man kan skabe en stemning i fortællingerne. Sympatisører af en endnu skarpere linje over for flygtninge indskyder ordet 'humanistiske' i sætningen, og andre bruger andre ord, som alle har til formål at SKÆRPE debattonen her i landet.

søndag den 7. februar 2016

En engageret statsminister

I denne tid siges der meget grimt om Lars Løkke Rasmussen. Spekulationerne om hans fremtid vil bare ingen ende tage. Dels fodret af kommentatorer, men også af den ubehagelige sandhed, at nogle bare ikke bryder sig om manden. Sådan har vi nok alle haft det med forskellige statsministre gennem livet.

onsdag den 3. februar 2016

Intolerancens grimme ansigt

Det er sørgeligt at se hvorledes intolerancens grimme ansigt har spredt sig her i samfundet. I aftes talte jeg med det jeg troede var en kammerat, og hans ord var, for at sige det pænt, noget af en skuffelse. Hvordan han nogensinde kan være blevet ramt af intolerancens tanker er mig en gåde. Han har i hvert fald brugt dobbelttale for indtil nu at 'skjule' sine egentlige holdninger, og hadets gift spreder sig desværre, så længe vi ikke tager fat på integrationen.

tirsdag den 2. februar 2016

Socialdemokraterne er sure

Man kan på Jyllands Posten online konstatere, at Socialdemokraterne er sure efter Clement Kjersgaard interviewede deres formand, Mette Frederiksen, forleden. I artiklen Socialdemokraterne raser: Er Clement Kjersgaard sprunget ud som politiker? nævnes det, at man nu vil have DRs ledelse på banen i sagen.

søndag den 31. januar 2016

Vold bare ikke i orden

I torsdags kunne vi på TV2 høre om kvinder, der har levet i voldelige forhold, og det vakte til stor eftertanke. Vi finder os som samfund i alt for meget. Straffeloven har været strammet gentagne gange, og alligevel virker det som om retsstillingen er rigtig dårlig for ofre for vold. Uanset køn, så er vold bare ikke noget gyldigt sprog.

lørdag den 30. januar 2016

Sagen om overvågning

Sessionlogging bliver noget af et tema. Simon Emil Ammitzbøll har lige på Twitter tilkendegivet, at LA vil stemme imod, hvis forslaget kommer til afstemning, og det glæder mig ganske bestemt.

torsdag den 28. januar 2016

Danmarks image i strid modvind

For de historiekyndige kan det næppe undre, at vi lige nu er udfordrede i forhold til landets image i udlandet. I 80'erne var Østrig i en lignende situation da Kurt Waldheim fik indflydelse i landet. Flere iblandt os undrede os over, at det samme ikke skete dengang Dansk Folkeparti første gang blev støtteparti for Anders Fogh Rasmussen i 2001 og frem til regeringsmagten overgik til Helle Thorning-Schmidt. Men naturligvis glade på landets vegne.

mandag den 25. januar 2016

Ungdomsparlament - sjovt eksperiment

Det er lidt sjovt at se Folketingskanalen i dag, for i dag er det unge mennesker, som indtræder i vores folketing for at lære mere om demokratiet. Klar tale, og de unge mennesker har faktisk rigtig mange gode ideer. De er bedre til, at være konstruktive over for hinanden - der er mindre drilleri, og det burde vække til eftertanke blandt de 'rigtige' parlamentarikere...

Danmark er et helt særligt land ved at tilbyde de unge mennesker den slags erfaringer, og jeg synes virkelig det fortjener vores opmærksomhed, at den slags udbredes langt mere. Så er der, trods alt, håb om fornyelse i dansk politik, hvis de unge mennesker senere i livet får lyst til at gå ind i politik.

lørdag den 23. januar 2016

Hvad har russerne gang i?

Efter at have læst nyheden om et russisk kampfly, som jagter et svensk et af slagsen ind i svensk luftrum, og først vender om, da svenskerne sender to fly i luften, melder der sig et meget godt spørgsmål: hvad har russerne gang i?

For de af os der husker tiden før Gorbatjov indførte Glasnost og Perestroika, kan dette godt begynde at lugte lidt af tilstanden under den Kolde krig, hvor man tit og ofte hørte om sovjetiske u-både som lejlighedsvis blev set oppe i Skærgården.

Vi ønsker os ikke tilbage til den tidsalder, og derfor kunne man godt tænke sig, at vi fik en ordentlig snak med den russiske præsident, Vladimir Putin, om hvad i alverden der er ved at ske. Særligt fordi vi altså har en ø i Østersøen, nemlig Bornholm, som bestemt ikke kan være positivt stemt hvis turister til øen skal til at se luftshows med diverse russiske kampfly...

Så det bliver spændende at se om Kristian Jensen sætter noget i gang på dette område.

mandag den 18. januar 2016

"Vi stiller ingen ultimative krav"

Titlen er nyere tids mest brugte sætning i forhold til det at være støtteparti for en regering. "Vi stiller ingen ultimative krav" lyder rigtig godt, men hvad er sandhedsværdien bag ordene?

Man vil gerne fremstå som troværdig i forhold til sit partis egen politik, men hvor meget er der om snakken? Efter blokpolitikken blev indført i dansk politik, så er der kommet en tankegang, hvor det primære hensyn er meningsmålinger - også selvom politikerne ofte påstår, de ikke lytter til meningsmålingerne.

Ved at sige nej tak til et bestemt lovforslag, risikerer man et valg. Og dét kan godt skræmme nogle partier på plads, fordi de kan se en tilbagegang ved et valg.

Det politiske mod mangler. Man tror ikke på sin gennemslagskraft, men har overladt styringen til talberegninger. Går vi frem ved et valg om en måned, så er vi glade. Går vi tilbage, må vi hellere gentænke vores standpunkt...

Det ville være dejligt, hvis politik igen kom til at handle om meninger. Uanset hvem der er enige med hvem og hvorfor.

søndag den 17. januar 2016

Korsbæk-syndromet er bare ikke godt nok!

Når vi søndag morgen hører, at flere serveringssteder (diskoteker, natklubber m.v.) vil adskille folk ved indgangen ud fra hvorvidt de taler dansk, engelsk eller tysk, så er det bare ikke godt nok. Hvad skete der lige med de europæiske sprog fransk og spansk?

Det er rendyrket diskrimination, og i direkte modstrid med intentionerne om den frie bevægelighed i EU. Igen er det nok et område regeringen kun meget nødigt vil erkende på grund af hensynet til støttepartiet, Dansk Folkeparti, men ikke desto mindre en realitet. Vi må til at træffe et valg, for vi begynder at vise et hastigt stigende antal symptomer på Korsbæk-syndromet, og det må vi så bare forholde os til.

At man nok næppe vil afvise en mand fra Spanien eller Kina er en ting. Kriterierne er jo tydeligvis alene en sortering ud fra mellemøstlige træk, men det gør så bare de opsatte kriterier endnu mere sørgelige, når det rent faktisk ikke er det sproglige som er formålet. Men at tro at en kinesisk forretningsmand gider lære sig dansk alene fordi vi ønsker det er udover almindelig fornuft - og en kineser lever sikkert fint med et opland på 1 mia mennesker, så det går ikke engang med argumentet om, at de fleste kinesiske forretningsmænd kan engelsk, for det viser så bare manglen på kulturel indsigt hos de fleste danskere. En del i den ældre generation benytter ganske enkelt en tolk, selvom det er korrekt, at de er begyndt at lære engelsk i skolerne i Kina.

Vi danskere må overveje om vi ikke snart har trukket anstændighedens linje lidt for langt. Hvis vi har et konkret problem med bestemte mennesker, må ordensmagten tages i anvendelse, frem for at vi alle skal være vidne til, at man med den ene hånd hylder alt der kommer fra Bruxelles mens man med den anden forbander de ting der følger med i samme pakke. Vi lærer vores børn, at man ikke kan blæse og have mel i munden, men glemte vist selv helt at forstå, at vi ikke kan sortere i de regler EU-pakken indeholder, selvom ét parti ønsker at verden var indrettet på en helt anden måde.

fredag den 15. januar 2016

Åbenhed - ikke en borgerlig dyd mere?

Man kan undre sig over hvorvidt åbenhed ikke er en borgerlig dyd mere. Faktisk synes det som om Venstre har et meget alvorligt troværdighedsproblem. Alle kan se, at der er et flertal for åbenhed omkring de dokumenter, som allerede er behandlet i Irak- og Afghanistankommissionen, og alligevel insisterer regeringen på at se tiden an, før man vil tage stilling til en udlevering af dokumenterne.

Til at starte med kan man undre sig over hvorfor Liberal Alliance og Konservative overhovedet støttede en nedlæggelse af kommissionen.

Alle havde en ide om, at vores daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen, havde udstedt en blankocheck til amerikanerne. At udtrykke støtte før dette var undersøgt parlamentarisk ER en kæmpe fodfejl.

En statsmand kendes på at erkende sine fejl, og komme videre.

Det evnede Anders og hans efterfølgere bare ikke, og dét er et temmelig alvorligt problem. Det er dét som borgerne rettelig forventer et ordentligt svar på. Det vil tage luften ud af hele diskussionen, hvis bare man vil erkende sin fejl frem for at insistere på at feje den ind under gulvtæppet!

God weekend. :-)

onsdag den 13. januar 2016

Dansk Folkeparti ER topstyret

Nyborg-formanden Jens Halds exit fra Dansk Folkeparti kan næppe undre nogen. Jeg har for længst nævnt topstyringen i Dansk Folkeparti. Det har været kendt for alle, at der ikke er nogen appelmuligheder. Hvis ledelsen mener, at månen er lavet af grøn ost, så vil enhver der mener noget andet få en kold fod i måsen på vej ud i kulden.

Undtagen de få, som har kunne blive taget til nåde. Morten Messerschmidt der i en brandert heilede på Strøget, Mogens Camre der måtte trække et par udtalelser tilbage etc. Resten har måtte erkende, at demokrati er en by i Rusland. Dømt, fordømt og ude af klappen hvis nogen med flere striber på trøjen mener noget andet end vedkommende, der måtte forbryde sig imod en del af Dansk Folkeparti.

Den eneste ros man kan finde omkring topstyringen har været, at de værste landsbytosser er blevet smidt ud af klappen. Man har fået en mere driftssikker partiorganisation end Fremskridtspartiet var i sin tid.

Hvis man ikke kan lide lugten i bageriet må man gå - og så kan folk så bagefter tænke over hvorfor pågældende valgte at gå. Men at blive et sted, hvor man ikke er velkommen er mindst lige så dumt.

lørdag den 9. januar 2016

Radikale styrker profilen

Ingen kan være i tvivl om, at regeringen er skrøbelig. Så længe Lars Løkke Rasmussen vælger at alliere sig med Dansk Folkeparti, så vil situationen være endog særdeles ustabil.

Man kan sagtens rose Dansk Folkeparti for, at de er langt mere stabile end Fremskridtspartiet. Landsbytosserne er smidt ud, men lejlighedsvis ser man sære udmeldinger som da Alex Ahrendsen begynder at tale om bopælspligt for TV2s direktør, Martin Henriksens grænsebomme og medlemmet der ikke vidst hvad BNP var. Men generelt betragtet er meget løftet.

Undtagen én ting: holdningen til indvandrere. Her er både gevinsten (mandatmæssigt), men også akilleshælen. For mange af os er ved at være godt trætte af, at indvandrerne skal have skyld for alting. Fanatikere blandt danskere vil give dem samme bebrejdelse som vi så under 2. verdenskrig da det var jøderne, der stod for skud.

Og dét har Radikales formand nu sagt ret tydeligt, for det er nemlig ganske korrekt, at det er et fattigt samfund, som begynder at give en enkelt befolkningsgruppe skylden for krisen i velfærden. Længere er den bare ikke, og det er et stærkt træk af Morten Østergaard, for her genvinder han en del af de stemmer, som blev desillusionerede over den førte politik da man lagde stemmer til Helle Thorning-Schmidts strammerkurs.

Værst af alt er nu, at Mette Frederiksen har skærpet sin retorik, så Østergaards udmelding er netop også en kritik af en kommende regeringspartner. De har en del at snakke om i rød stue, hvis de skal finde en fælles kurs. :-)

God weekend.

tirsdag den 5. januar 2016

Hvorfor rydde op efter svenskerne?

Svenskerne indførte, som bekendt, både grænsekontrol samt det såkaldte 'transportøransvar' fra og med første mandag i dette nye år. Den danske regering var, for at sige det pænt, impotent. Den bøjede nakken, og følgevirkningen blev en større opgave med id-tjek i Kastrup på togene.

Regeringen glemte det princip, at hvis svenskerne ville afvise folk, måtte de selv gøre det. Man overtog straks opgaven, og lod derved nitten gå videre ned i systemet. Sågar med den sideeffekt, at vi allerede på førstedagen indførte en såkaldt 'midlertidig grænsekontrol' nede mod Tyskland – uden at gentage det samme 'transportøransvar' som svenskerne tillod sig at indføre mod Danmark.

Man skal ikke have studeret ret meget politik for straks at kunne gennemskue, at hvis vi havde indført et transportøransvar, var tyskerne blevet sure.

En fastlåst situation
Denne tåbelige situation har således forøget det vakuum vi i forvejen havde i det nordiske samarbejde. Hvor det ville have haft langt mere effekt, at vi havde samarbejdet med svenskerne om at stille krav til EU-systemet, så har vi nu i stedet overtaget bussemandsrollen, fordi det nu er danske Securitas-folk som i lufthavnen og/eller chauffører i busser til Sverige, som skal afgøre folks skæbner – velvidende at enhver faktisk har ret til, som minimum, at kunne møde en svensk tolder eller politimand.

Uanset hvor lidt den danske regering tør tale flygtningenes sag, fordi man som bekendt har et støtteparti som forventer en stærk linje over for disse – uanset konventionstekster eller almindelig sans for moral eller etik – så er det en skændsel at se dette vanvid gennemført med omtrent samme elegance som en elefant i en glasbutik