Viser opslag med etiketten udkantsdanmark. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten udkantsdanmark. Vis alle opslag

onsdag den 11. februar 2015

Udkantsdanmark - rager politikerne en høstblomst!

Beklager, men der er ingen vej udenom. Politikerne vil fokusere på det såkaldte "Udkants-Danmark" op til valget.

Mit gæt er, at der vil ske præcis det samme efter et valg, som vi tidligere har set. Nemlig, at det ikke har deres interesse mellem valgene. Men det er meget smart at tale om op til et folketingsvalg.

Det er, for at sige det ligeud, på høje tid, at politikerne sætter handling bag løfterne EFTER et valg, hvis de vil bevare bare en smule troværdighed blandt borgerne.

Uanset om du er til planøkonomi (tanken om statslig realkredit) eller større varehuse i udkantsDanmark, som foreslået af Venstre, så handler dette faktisk om landsbyernes overlevelse. Der er ikke mange chancer for de små samfund længere. Vi ser spøgelsesbyer overalt i landet, og det er bestemt ikke skønt at se på.

Særligt, fordi et af områderne - her tænker jeg på Lolland - vil blive et vækstområde, når først Femern-forbindelsen er en realitet. Jeg har sagt det før, da jeg talte om udvikling eller afvikling i forbindelse med stillingen som lokal egnsudvikler i Vordingborg.

Markedet findes. Der er bare ingen der gider dyrke det, for der er ingen penge i skidtet. Så enkelt kan det siges. Og politikerne kan ikke vende dén udvikling med de metoder de hidtil har brugt, i hvert fald.

Så en spændende debat forude. Jeg håber inderligt jeg tager fejl, og politikerne vil tage emnet alvorligt efter det kommende folketingsvalg...

fredag den 3. september 2010

Udkantsdanmark

Det er ganske morsomt at se, at regeringen pludselig, efter en fejlslagen kommunalreform, skal til at fokusere på de små kommuner. Efter Fælleslisten blev meldt ud er der pludselig kommet særlig interesse for at diskutere de små pakkeløsninger.

Denne debat var irrelevant da kommunalreformen skulle indføres, og oppositionens udmeldinger derom blev overhørt. Nu er kommunerne lagt sammen, og regionerne er etableret. Med efterfølgende besparelser, som regeringen velsagtens også vil benægte.

For der er jo ikke sparet spor. Når plejehjemsassistenterne kan se, at antallet af kolleger er faldet så er det bare erindringsforskydelse, når du spørger regeringen. For regeringen viderefører jo kreativ bogføring.

Når du tager et par milliarder det ene år, og så "opretter" nye poster, så mener de at investeringerne er øget - uanset hvad netto-forskydningen måtte være.

Ærlighed er meget savnet i den politiske debat her i landet.

God weekend til alle.