Har du brug for hjælp til at afholde dit næste arrangement?
EventButler udvælger de 3 bedste steder til dit arrangement - Få 3 tilbud

onsdag den 28. november 2012

Peter Mogensen kom med kloge ord på Facebook

Jeg må i dag give Peter Mogensen fuldkommen ret med denne statusopdatering:
Der er ikke penge til det hele

MIDT I EN krisetid med politiske diskussioner, der enten handler om at skære i velfærden eller er en konstant kritik mellem de politiske blokke om, hvem der vil have 0,8 procent vækst i den offentlige sektor frem for 0 procent, kan mange vælgere let henfalde til ønsket om en samfundsdebat, der løfter sig en anelse mere. Ved middagsbordene i det ganske land kritiseres landets folkevalgte for at mangle visioner for fremtiden.
For længst er debatten om velfærdssamfundets næste fase opgivet, fordi der ikke er nogen, som melder sig med ideer.

MÅSKE HAR VI økonomer en del af skylden? Så snart en politiker eller en samfundsdebattør forsøger sig med en ny tanke, skal vi nok skyde den ned, fordi den enten koster for meget eller på anden vis ikke lige passer ind i velfærdssamfundets kendte strukturer. Men måske er et lille lys tændt i mørket for politikerne. KAB's administrerende direktør, Jesper Nygaard, har skrevet et debatoplæg - ' Det social enzym'. Med udgangspunkt i sit lange liv i den almennyttige boligsektor har Jesper tænkt tanker om, hvordan civilsamfundet mere aktivt - sammen med den offentlige og den private sektor - kan skabe et samspil, der kan bringe vores samfund videre.

Ud over at kravene til service i fremtiden ligner noget, der kun i mindre omfang kan finansieres over de traditionelle skattemidler, kommer Jesper med den her: »Det er da et kæmpe dilemma, at de, som bidrager, ikke er glade, og de, der modtager, ofte heller ikke er det. Og når krydspresset mellem skat og service i de kommende år bliver større, så bliver denne problemstilling endnu større. Vi skal tilbage til en situation, hvor de, som bidrager, er stolte af det. Og de, som modtager, er glade for det og i et langt større omfang end i dag yder noget andet til gengæld«.

DET ER IKKE hattedamesolidariteten, Jesper vil have tilbage, men et krav om, at de institutioner - offentlige som private - som vi har bygget samfundet op omkring, går ind og tager et mere menneskeligt ansvar.
Som hans eget almene boligområde, hvor man i diverse sammenhænge ikke alene lejer boliger ud, men også hjælper trængte beboere med gældsrådgivning og i det hele tager viser en menneskelighed over for hinanden, som velfærdssamfundet for længst har sagt farvel til. Og i eksempelvis sportsforeninger hjælper frivillige i dag til på plejehjem og hospitaler og skaber derved muligheder, som er anderledes end de kendte ordninger og offentlige myndigheder. ' Frivillige' er nu engang noget andet end ' kommunen'. I den private sektor har virksomheder for længst set værdien af såkaldte CSR-aktiviteter, hvor de viser sig fra den sociale vinkel, selv om de måtte producere nok så giftige kemikalier.
»Det er helt afgørende, at mange af vore sociale problemer i dag netop er ' sociale'. Kan vi skabe mere kontakt imellem os, kan vi gøre noget for vores samfunds problemer, som flere penge til kontanthjælp ikke kan gøre«. Jesper Nygaards tanker er ikke færdiggjorte. De er højst en start inden for især hans eget gebet, boligsektoren. Politikerne kan ikke sætte embedsmænd til at skrive lovforslag på baggrund af hans oplæg, de skal selv tænke videre, hvad der som vanlig kan stoppe dem. Og faren for, at det hele bliver skudt ned af økonomer som enten meget dyrt eller meget uklart, er betydelig.

Men for en statsminister, der hidtil ikke helt har kunnet præsentere befolkningen for en klar retning, som hun mener, at samfundet skal bevæge sig i, kan oplægget kun være en gave.
Tænk, om hun tvang dem omkring sig til at komme med konkrete forslag til en mere organiseret inddragelse af civilsamfundet i vores kendte strukturer, så vi måske begyndte at tale lidt med hinanden igen? Tænk, om statsministeren fik skabt en bølge, som ad åre kunne give mere sammenhængskraft i kongeriget og dermed større tolerance og politisk manøvrerum? Eller for en oppositionsleder, som senest gerne vil være barsk og stå for de nødvendige reformer (nedskæringer) i den offentlige sektor for at sikre velfærden langsigtet, kunne dette oplæg være en sjælden inspirationskilde.
Der er uudnyttede ressourcer i en systematisk inddragelse af civilsamfundet, der er tilfredsstillelse for dem, der bidrager, og der er livskvalitet for dem af os, som modtager hjælpen - og formentlig sparede offentlige udgifter.

Næste folketingsvalg kommer til at handle om, hvordan Danmark kommer videre i en verden, hvor der ikke er penge til det hele. Jesper Nygaards ' sociale enzym' er ikke rødt eller blåt. Det er visionært. Spørgsmålet er derfor, hvilken toppolitiker der er klog nok til at tage det til sig?. Tænk, om statsministeren fik skabt en bølge, som ad åre kunne give mere sammenhængskraft i kongeriget og dermed større tolerance og politisk manøvrerum?.
Det er ord der bør vække til eftertanke. Folketingsvalgene handler om alt andet end virkeligheden, og er blevet persongallerier frem for reelle politiske diskussioner. Hvis politikerne lyttede til disse ord ville politik blive langt mere spændende at følge, for så var det VIRKELIGHEDEN og VISIONER vi begyndte at høre om... :-)

søndag den 25. november 2012

Forsvaret og kasernelukninger

Her i aftes var det meget interessant at høre hvordan Viborg var kommet videre efter Viborg kaserne lukkede i 2001. Nu havde jeg selv fornøjelsen at gæste Viborg kaserne som del af Sanitetskompagniet i Farum da jeg i sin tid var i Dronningens klæder, så det var såmænd et ganske naturskønt område.

Men Viborg kommune faldt ikke for den defaitiske tankegang at give op. De etablerede et nyt rådhus på området, og fik et kulturhus og en multimedie-skole op at stå. De etablerede 1100 nye arbejdspladser i stedet for at give op på forhånd.

Forsvaret SKAL slankes. Det er alle enige om, for at give plads til en bedre indsats og træning af aktivt personel, også til internationale opgaver.

Det vil koste en eller flere kaserner, uanset hvilken model der vælges. Sådan er det at være del af et forsvar i forandring. Alle vidste forsvarets nye chef ville introducere nye tider.

Pengekassen er ikke længere så stor som i "de gode gamle dage", og det må vi alle forholde os til - både på godt og ondt.

Med Viborg i tankerne var det måske mere indlysende om de forskellige MF'ere med hver sin lokalpatriotiske tilgang gik ind i en mere kreativ og konstruktiv tænkning om hvordan DERES lokale kaserneområder kunne gennemgå en lignende udvikling som den der blev vist fra Viborg siden 2001...

Dét ville være en ny måde at tænke på, og det ville være yderst velkomment i stedet for at diskutere alting ud fra det Korsbæk-mindset der helst vil bevare status quo frem for at tillade, at udviklingen også kommer til at gavne det SAMLEDE forsvar frem for alene at fokusere på én lokal kaserne som om dén var vigtigere end alle andre.

God søndag til alle. :-)

onsdag den 14. november 2012

Krisen i SAS

Det er ret tankevækkende hvordan krisen i SAS netop nu behandles. Politikerne er parate til at indskyde flere penge, for "nu har man jo investeret i selskabet", altimens man ikke vil erkende, at de grundlæggende problemer også viser sig i den måde spareplanen introduceres.

Medarbejderne bliver præsenteret for endnu et krav om lønnedgang, mens man tidligere allerede har set en øget arbejdsmængde på gulvplanet. Direktion og bestyrelse skal da ikke gå ned i løn, men det skal familiefaren der måske er pilot eller familiemoren der måske er stewardesse...

En bestyrelsesformand der forholder sig passivt til kritikken, og politikere der fiser rundt som hovedløse høns, der ikke aner deres levende råd.

Hvad blev der af de nedrevne pyramider som Jan Carlzon blev så berømt for i 90'erne?

Hvad blev der af ombygningen af cockpits på helt nye fly til en standardiseret, og forældet standard?

Hvad ville vi tænke hvis spritnye F18 fly blev ombygget til cockpits fra propelfly? Der er mange steder hvor virksomheden kunne optimeres, men viljen mangler. Viljen til videreuddannelse, kompetenceudvikling, fleksibilitet og mange andre elementer mangler, og så henstår fyringer og lønnedgang...

Fantasiløst er det pæneste ord at hæfte på tankegangen.

Selskaber har et socialt ansvar, og med et mellemnordisk samarbejde blandt nationer som kalder sig "en smule bedre" en så mange andre, så var der masser af muligheder for at optimere virksomheden.

Enhver handelsskolestuderende vil vide, at hvis prisen på servicen ombord er for høj, så kan en prisoptimering måske ligefrem ØGE omsætningen. Men det er nok for nemt for dygtige akademikere og teoretikere, som hellere taler om alt andet end det som sagen i virkeligheden handler om.

Det hele handler om at komme tilbage til kerneproduktet, og når man på CPH Lufthavnen der sendes på TV2 kan se hvorledes vouchers udleveres med rund hånd når der over-bookes flysæder, så var der måske også dér muligheder for at logistikerne kunne lave en bedre formel.

Dette var blot nogle få tanker om krisen. Der er stensikkert mange flere hvis man sad internt i virksomheden. Jeg håber for SAS' ansatte, at ledelsen lytter til kritikken. Det er den ENESTE vej ud af krisen...