Jo flere der stiller op, jo bedre...

Her til morgen var der en nyhed hos A4 Medier med titlen Nye tal: Kun hver tredje folketingskandidat er kvinde. Det er klart, at antallet af kvinder der stiller op, også afgør hvor mange (eller få) der bliver valgt. Man kan ikke kvotere sig til ligestilling, men alene håbe, at et opråb om, at komme ud af busken, kunne forbedre ligestillingen.

Terrorister er kujoner!

Nogle af de største kujoner er suicidale, og terroristorganisationer udnytter dette psykologiske aspekt. For kort tid siden hørte vi alle om Manchester. Så kom Westminster, og i nat var det åbenbart tre mænd, som gik til angreb på London.

Ligestilling ad politisk vej?

Der er meget tale om ligestillingen i denne tid. Nu skal kvinderne ind på topposterne, og der anes en vis positiv særbehandling med de strategier, der lægges for dagen - både i regeringen og fra oppositionen. Spørgsmålet er egentlig om vi nogensinde kan opnå ligestilling ad politisk vej?

Hvis man skulle give et fornuftigt bud på spørgsmålet kunne det, fra begyndelsen, nævnes, at kvinder generelt har en større empati. De bløde værdier er ofte længere fremme hos kvindelige ledere, og på dét punkt forstår man ganske godt ønsket om, at der kommer en vis lighed i fordelingen.

Til gengæld virker det en smule omsonst hvis samfundet på endnu et område skal reguleres politisk. Vi har i forvejen sundhedspolitikker (der mobber rygere, overvægtige m.fl.) og vi har miljøpolitikker som intet har med miljø at gøre, men som alene skal drive signalpolitik frem for realpolitik...

Det kræver ambitioner at nå toppen, og når det først står klart for de kvinder, som egentlig godt kan er der ingen tvivl om, at vi gradvis vil øge mængden af kvinder på topposterne i dansk erhvervsliv. Men derfra, og så til at tvinge selskaber til en vis kvotering når de skal være på børsen, der er altså lang vej.

Medmindre man er af den overbevisning at vi skal til at drive planøkonomi som i det gamle Sovjetunionen.