Fristelsen til et valg samtidig med kommunalvalget

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at fristelsen er stor ift et folketingsvalg samtidig med kommunalvalget i november. Hvis meningsmålingerne holder, så vil fristelsen ligefrem være et pletskud.

DR på dagsordenen

DR er nu igen på dagsordenen, da næstformand i Dansk Folkeparti, Søren Espersen, er stærkt utilfreds med udtalelser fra Piv Bernth, der faldt i et udenlandsk interview. Nu skal dramaafdelingen på dagsordenen på næste bestyrelsesmøde i DR.

Pisk eller gulerod?

Nu hvor regeringen har været ved magten i lidt over to år, er det vist på tide at gøre en smule midtvejsstatus.

Jeg vil i denne artikel fokusere på følgende elementer:

• Indtrykket på vælgerne
• Det politiske håndværk
• Fik vi den lovede forandring?
• Den politiske troværdighed

Indtrykket på vælgerne
Man skal ikke læse ret mange aviser før det er tydeligt, at selvom oppositionens leder, Lars Løkke Rasmussen, har dummet sig nærmest tragikomisk flere gange gennem de seneste år, så står han til at genvinde magten hvis der var valg i morgen.

Regeringen sagde ét før valget den 15/9-2011, og gjorde noget ganske andet.

Nok var der mange der blev sure over debatten om 'løftebrud', men hvad skal man ellers kalde det, hvis en regering gør det præcis omvendte af det de lovede før et valg? Mere om det i det sidste afsnit.

Tallene peger i retning af 92-94 mandater til blå blok. Så der VIL være et flertal. Og har man studeret nyere politisk historie vil man huske, at perioden siden Anders Fogh Rasmussen trådte til i 2001 var en politisk stabilitet fordi man rent faktisk BRUGTE sit flertal. Det valgte A, SF og de Radikale - sammen med støttepartiet Enhedslisten - at definere som blokpolitik.

Når man har flertal er det ens demokratiske RET at bruge dette flertal. Såre simpelt og ganske elementært hvis man mener noget med sine politiske holdninger. På både godt og ondt.

Det politiske håndværk
Jeg har skrevet flere artikler om regeringens situation, heriblandt 3. maj omkring reaktionen på buh'en ved 1. maj-arrangementerne, og 17. januar da jeg skrev statsministeren faktisk har hver en grund til i det mindste seriøst at overveje et job i udlandet.

Ét er i hvert fald sikkert: politik er blandt de mest beskidte håndværk.

Man bliver lynhurtigt genstand for endog meget grov - og ofte personlig - kritik når det går galt. Amerikaniseringen af politik har gjort at også journalister er begyndt at fokusere mere på personer end på holdninger.

I dét miljø skal man derfor være fuldkommen afklaret i forhold til det at gå ind i politik. Det er ikke et 8-16 job. HVER gang man udtaler sig er der en risiko eller chance for, at udtalelsen lander i dagspressen. Det er blandt andet sådan Liberal Alliance gang på gang udhuler det borgerlige flertal når nogle af deres mere fjollede elementer udtaler sig uheldigt igen-igen-igen. Hvis ikke det var fordi det var uhøfligt at sammenligne LA'ere med det gamle Fremskridtsparti, så er det nu engang alligevel - for en alt for stor dels vedkommende - landsbytosser der har fået en platform fordi det lille parti med sin relativt nye historie ikke fra starten havde en fuldkommen fast profil.

Det politiske håndværk mestres kun af ganske få der sidder i Folketinget lige nu. Alle opdaterer deres Facebook-profiler med mere eller mindre uheldige tekster, og når så deres 'fans' reagerer, så redigeres (eller slettes) teksten, fordi man godt bagefter kan se et problem.

Politisk håndværk BØR være mere end at opsende prøveballoner... :-)

Fik vi den lovede forandring?
Socialdemokraterne, SF, de Radikale og SF lovede en ny kurs hvis de kom til magten. De LOVEDE, at de ville forandre samfundet med et mere solidarisk sigte...

Bagefter blev opgøret med blokpolitikken til en UDHULING af den politik man præsenterede befolkningen for, og resultatet er, at regeringens politik i dag - i manges øjne - ligner et halvblåt/halvlilla miskmask.

Den politiske troværdighed
Når VKO kommer til magten igen vil der uvægerligt komme et opgør i de røde partier. Man vil gerne dæmpe gemytterne efter et relativt godt kommunalvalg, men glemmer fuldstændig, at det er de LOKALE kræfter der har gjort det godt siden flere har bevaret magten - bestemt ikke fordi partitoppen kan tage æren.

Man fristes næsten til at sige tværtimod, ikke sandt? :-)

Det er bestemt heller ikke Lars Løkkes adfærd der gør, at folk har stemt på V lokalt. Tværtimod.

Det er fordi LOKALE resultater kan ses LOKALT, og det LOKALE SPROG genkendes af de indbyggere som ellers skulle leve med valgene indtil næste lokalvalg.

Hvad opgørene i de røde partier vil ende med kan man kun gisne om. Ingen kunne nogensinde forudse den 180 graders drejning efter valget, så hvordan skulle man nogensinde kunne forudse hvilken hjerneblødning der kunne opstå midt i forvirringen efter et jordskredsvalg til Folketinget senest i 2015? :-)

Økonomi kan ikke opveje menneskesyn...

Tanken om at en midlertidig bedring i økonomien skulle redde Løkkes ministerstol er, for at sige det mildt, optimistisk. Det har nemlig ikke bedret spor for befolkningen, og menneskesynet er stadig det samme hos VKO. Jeg tror bookmakerne ville være forsigtige...

Forskelligheder ej farlige

Det er ikke nogen skade til at der er forskelle mellem partierne. Det er demokratiets vilkår. Når VKO vil skabe splid er det alene fordi de gerne vil skjule det endnu væsentligere, nemlig det knæfald som både V og K har gjort for at behage fru Pia Kjærsgaard.
Når alt kommer til alt er det netop Villys og Margrethes soloudmeldinger der gør Helle Thorning Schmidt til en endnu mere indlysende leder. Vi skal have én der KAN styre landet uden at spørge rundt først om hvad vi må mene.

Nyrup havde ret

Nyrup havde jo ret da han aftenen før valgdagen hvor Anders Fogh Rasmussen overtog magten gav en skitse over hvordan det ville gå. Se selv videoen her:



Jeg har d.d. skrevet til BT med følgende læserbrev, der sikkert udgives i morgen, fredag:

Nyrup havde ret
Daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen sagde det så klart aftenen før valget. Dengang kaldte man det for skræmmekampagne at han skitserede hvordan det ville gå under en VKO-regering. Vi fik som vi stemte, og har siden været skamreddet af en regering som ikke skyr nogen midler for at nå sine mål. Det kan godt være vi ikke længere har nogen udlandsgæld, men de eneste tegnebøger der er vedblevet at være overvægtige har været politikernes, for de har formået at lave efterlønsreform der tvinger borgerne til at pukle endnu mere altimens politikerne havde foretrukket selv at gå fri for at arbejde længere og mere. Det sidste ses så også i form af en meget ringe deltagelse i selve Folketingssalen. Den slags mennesker vil aldrig få et job i det pulveriserende samfund, for der er næppe nogen der ville have folk med så ringe reelt engagement. Der er mere i medmenneskelige politiske beslutninger end bundlinjens farver på tallene - det er mennesker det handler om!