Viser opslag med etiketten indrejseforbud. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten indrejseforbud. Vis alle opslag

torsdag den 13. juni 2019

Indrejseforbuddet til visse områder af Syrien og Irak

Når man læser dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/indrejseforbud/, kan man ikke være spor i tvivl. HVIS man skulle rejse til et af de berørte områder, så gælder følgende:
"Du kan søge om tilladelse til at rejse til området hos dansk politi."

Det kan ikke misforstås, vel?

søndag den 29. januar 2017

Trumps indrejseforbud skaber kaos i amerikanske lufthavne

Foto: PETE MAROVICH - b.dk
Nyheden om, at Trumps indrejseforbud for folk fra bestemte lande skaber kaos i amerikanske lufthavne er ingen overraskelse. Det var hvad man kunne forvente, for hvorfor skulle lovlydige borgere, som tilfældigvis har et pas fra en blokeret nation være et problem, når de rejser som del af en familie, hvor alle andre f.eks. har fransk pas.

fredag den 23. januar 2015

Valgkampen skudt i gang - meninger brydes...

Valgkampen er skudt i gang, og meninger brydes som aldrig før. Ikke at statsministeren har trykket på valgknappen, for det har hun ikke. Men løfterne er begyndt at fyge henover skærmen, og overbudspolitikken vil ingen ende tage.

På den ene side kan DF brokke sig over et skilt på arabisk i en Føtex-butik i Sønderborg, og Venstre vil love håndværkerfradrag med tilbagevirkende kraft. Regeringen lover stramninger på retsområdet, efter det blev afsløret, at indrejseforbud ikke respekteres af kriminelle, som trodser disse forbud.

Jo, der er skam rigeligt at tage stilling til. Men det er altsammen små brikker i et kæmpe puslespil.

Et puslespil, hvor populisme har taget overhånd, og hvor der ikke er ret mange, der reelt har taget stilling til hvad der reelt skal ske med samfundet efter et valg. Der er ingen håndgribelig oversigt - og det er egentlig politikernes egen skyld.

For forligskredsenes brede forlig har skabt en situation hvor de hellige køer fortsat handler om enten at rulle tilbage, øge eller mindske nogle forlig, som er bundet op på så brede aftaler, at meget bliver uigennemskueligt, medmindre altså, at man bruger adskillige timer på at danne sig et overblik...

God weekend til alle bloggens læsere. :-)