Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i tættere samarbejde?

Foto: Thomas Lekfeldt / Sara Gangsted - BT

Det er ret tankevækkende, at vi nu kan opleve, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti signalerer større samarbejde i dansk politik. Det var under åbningstalen i oktober 1999, at Poul Nyrup Rasmussen, som daværende statsminister sagde de berømte ord: "Jeg blev spurgt af fjernsynet udenfor, om jeg synes, stemningen i denne debat havde været hadsk - det kommer an på, hvordan man ser på det: Når man diskuterer så principielle spørgsmål, som vi har diskuteret i dag om menneskesynet, om at der skulle være forskel på, hvorvidt man nu har aner tilbage fra et fremmed land, eller man ikke har, selv om man er dansk statsborger - så kan jeg godt forstå, at der bliver sagt meget barske ting heroppe fra om Dansk Folkeparti. Jeg synes, at de alle sammen var velbegrundede. Derfor siger jeg til Dansk Folkeparti: Uanset, hvor mange anstrengelser, man gør sig - set med mine øjne – stuerene, det bliver I aldrig!"

Regeringen gennemfører sin politik

Regeringen gennemfører sin politik. Den ros skal den helt bestemt have. Når Lars Løkke Rasmussen går på skærmen, og annoncerer, at integrationsydelsen gælder alle, så må man jo bare erkende, at manden er konsekvent.

Man kan være enig eller uenig i retningen, men konsekvent er det. Folk får det de beder om.

Det er også derfor blok politikken er så grum. Forlig hen over midten kan sikre både social og økonomisk balance, men ofte ender tingene i "så gør vi det bare selv", når reglerne bliver for store til at give forhandlingerne en ekstra chance...

Vi taler meget om sociale ydelser, satserne mv, men glemmer samtidig, at tænke over, at der gemmer sig mennesker bag tallene.

Kunne vi ikke gøre det bare en smule bedre?

Pisk eller gulerod?

Nu hvor regeringen har været ved magten i lidt over to år, er det vist på tide at gøre en smule midtvejsstatus.

Jeg vil i denne artikel fokusere på følgende elementer:

• Indtrykket på vælgerne
• Det politiske håndværk
• Fik vi den lovede forandring?
• Den politiske troværdighed

Indtrykket på vælgerne
Man skal ikke læse ret mange aviser før det er tydeligt, at selvom oppositionens leder, Lars Løkke Rasmussen, har dummet sig nærmest tragikomisk flere gange gennem de seneste år, så står han til at genvinde magten hvis der var valg i morgen.

Regeringen sagde ét før valget den 15/9-2011, og gjorde noget ganske andet.

Nok var der mange der blev sure over debatten om 'løftebrud', men hvad skal man ellers kalde det, hvis en regering gør det præcis omvendte af det de lovede før et valg? Mere om det i det sidste afsnit.

Tallene peger i retning af 92-94 mandater til blå blok. Så der VIL være et flertal. Og har man studeret nyere politisk historie vil man huske, at perioden siden Anders Fogh Rasmussen trådte til i 2001 var en politisk stabilitet fordi man rent faktisk BRUGTE sit flertal. Det valgte A, SF og de Radikale - sammen med støttepartiet Enhedslisten - at definere som blokpolitik.

Når man har flertal er det ens demokratiske RET at bruge dette flertal. Såre simpelt og ganske elementært hvis man mener noget med sine politiske holdninger. På både godt og ondt.

Det politiske håndværk
Jeg har skrevet flere artikler om regeringens situation, heriblandt 3. maj omkring reaktionen på buh'en ved 1. maj-arrangementerne, og 17. januar da jeg skrev statsministeren faktisk har hver en grund til i det mindste seriøst at overveje et job i udlandet.

Ét er i hvert fald sikkert: politik er blandt de mest beskidte håndværk.

Man bliver lynhurtigt genstand for endog meget grov - og ofte personlig - kritik når det går galt. Amerikaniseringen af politik har gjort at også journalister er begyndt at fokusere mere på personer end på holdninger.

I dét miljø skal man derfor være fuldkommen afklaret i forhold til det at gå ind i politik. Det er ikke et 8-16 job. HVER gang man udtaler sig er der en risiko eller chance for, at udtalelsen lander i dagspressen. Det er blandt andet sådan Liberal Alliance gang på gang udhuler det borgerlige flertal når nogle af deres mere fjollede elementer udtaler sig uheldigt igen-igen-igen. Hvis ikke det var fordi det var uhøfligt at sammenligne LA'ere med det gamle Fremskridtsparti, så er det nu engang alligevel - for en alt for stor dels vedkommende - landsbytosser der har fået en platform fordi det lille parti med sin relativt nye historie ikke fra starten havde en fuldkommen fast profil.

Det politiske håndværk mestres kun af ganske få der sidder i Folketinget lige nu. Alle opdaterer deres Facebook-profiler med mere eller mindre uheldige tekster, og når så deres 'fans' reagerer, så redigeres (eller slettes) teksten, fordi man godt bagefter kan se et problem.

Politisk håndværk BØR være mere end at opsende prøveballoner... :-)

Fik vi den lovede forandring?
Socialdemokraterne, SF, de Radikale og SF lovede en ny kurs hvis de kom til magten. De LOVEDE, at de ville forandre samfundet med et mere solidarisk sigte...

Bagefter blev opgøret med blokpolitikken til en UDHULING af den politik man præsenterede befolkningen for, og resultatet er, at regeringens politik i dag - i manges øjne - ligner et halvblåt/halvlilla miskmask.

Den politiske troværdighed
Når VKO kommer til magten igen vil der uvægerligt komme et opgør i de røde partier. Man vil gerne dæmpe gemytterne efter et relativt godt kommunalvalg, men glemmer fuldstændig, at det er de LOKALE kræfter der har gjort det godt siden flere har bevaret magten - bestemt ikke fordi partitoppen kan tage æren.

Man fristes næsten til at sige tværtimod, ikke sandt? :-)

Det er bestemt heller ikke Lars Løkkes adfærd der gør, at folk har stemt på V lokalt. Tværtimod.

Det er fordi LOKALE resultater kan ses LOKALT, og det LOKALE SPROG genkendes af de indbyggere som ellers skulle leve med valgene indtil næste lokalvalg.

Hvad opgørene i de røde partier vil ende med kan man kun gisne om. Ingen kunne nogensinde forudse den 180 graders drejning efter valget, så hvordan skulle man nogensinde kunne forudse hvilken hjerneblødning der kunne opstå midt i forvirringen efter et jordskredsvalg til Folketinget senest i 2015? :-)