Vi taler med vidt forskellige udgangspunkter når vi betragter udlandet. Når vi hører om den diktatoriske Erdogans folkeafstemning, må vi nærmest grine over, at kalde det for en folkeafstemning. Nogle forsøger at italesætte en tyrkisk dagsorden, hvor man nærmest vil vække til sympati, fordi disse 'stakkels folk' jo gerne VIL demokratiet. Der er SÅ mange ting, som overses, at man næsten fristes til helt at opgive kampen for at korrigere den totalt forfejlede dagsorden.