Man kan ikke stramme sig til alt!

Det er ret beskæmmende at høre borgerlige politikere, som nu føler sig højt hævet over loven. De siger - for åben skærm - at hvis loven ikke giver mulighed for en stramning, så er de parate til at stramme loven.

Det burde få enhver der har et perifert kendskab til jura til at føle en stor skræk, for her er virkelig tale om, at demokratiets spilleregler er sat ud af kraft. Vi har politikere som ikke forstår magtens tredeling, men er parate til hvad som helst, når bare DERES mål kan nås.

At det handler om Syrien-krigere gør det ikke spor mere legitimt. Vi har allerede givet køb på de demokratiske rettigheder i den lov der populært kaldes 'terrorloven' - en lov vi kan forvente kun kan strammes, for ønsker USA en dag at kende vores seksualitet eller vores vaner i forhold til mad, så skal det stensikkert også med. :-)

What Obama - or Bush - wants, he'll get!!

Det har været mottoet de seneste mange år, og det er på høje tid, at der er nogen der råber politikerne op. Det er godt at stramme bækkenbundsmuskler efter en fødsel, men at stramme lovgivningen alene fordi det er populært, det er altså et skråplan. Sørgeligt at vi er ved at udvikle os i en mindst lige så slem retning som de ideologier vi siger vi gerne vil til livs. Hvis ikke vi passer på, ender det i et diktatur.

Iran — et diktatur...

Alle ved, at Iran fungerer som et diktatur. Når det er erkendt, at der flere steder er flere afgivne stemmer end stemmeberettigede, så er der demokratisk noget helt galt. Det har så fået nogle på barrikaderne i et forsøg på at ville DEMONSTRERE hvad vores holdning til situationen er.

Det behøver danskerne slet ikke demonstrere. Faktisk er vi i forvejen ganske diskvalificerede - i muslimske øjne - til at udtale os om et muslimsk styre. De mener nemlig stadig, at danskerne pr. automatik er lig med karrikaturtegningerne, og derved tæller vores sym- eller antipati ikke synderligt meget i deres optik.

Politik handler om VIRKELIGHED. Uanset hvordan vi skuer begivenhederne omkring os, så er der en langt vigtigere dimension som alt for mange glemmer. Vi vil så gerne redde alle, og lige fra Fair Trade til ren økologi er der masser af mennesker som "abonnerer" på de "rigtige" holdninger, tror de selv.

Men når alt kommer til alt, så ligger vi præcis som vi har redt. Vores politik mangler medmenneskelighed, og det straffer os selv i dag. Når man for år tilbage så hvordan hele Europa klagede da Kurt Waldheim fik indflydelse på den østrigske regering, kan det godt undre, at Danmark ikke mødte en lignende modstand da vi fik det yderste højre med til at regere landet. Men perspektivet er i forvejen blevet højredrejet i mange samfund, og derved var banen lagt - også for andre lande hvor mindre stuerene politiske elementer i dag er blevet "mainstream"...

Derfor er der næppe nogen der er i tvivl om vores holdning til valgfusk. Det bryder vi os naturligvis ikke om. Men det virker bare langt mindre at ytre sig når vi selv bevæger os knivskarpt på linjen på flere punkter. Ikke hjemsendelserne til Irak, for vi ved jo, at flere tog på lange ferier... Men på mange områder lefler vi mere for det politisk korrekte i stedet for VIRKELIG at ramme arablandene dér hvor det gør RIGTIGT ondt.

Den dag vi frigiver os helt fra olien, som Amerikanerne er i gang med at skabe teknologi til at kunne gøre, så forsvinder økonomien. Når pengene forsvinder så øges forhandlingsVILJEN. Politik er barsk, men viser du svaghed står du ikke stærkest i en forhandling.

Men igen er ingen i tvivl om vores holdning til diktaturstater, vel? Vi har bare forbandet svært ved at udmønte vores holdninger til HANDLINGER, og det er dér det har den STØRSTE effekt.