En yderst vigtig fintælling forude

Det er en yderst vigtig fintælling forude for flere partier. En partiformand, der måske kun meget snævert er inde, en tidligere partiformand, som også er udfordret - og sådan kan man flere steder se en vis dramatik efter et meget snævert resultat...

Snart ni måneder siden seneste folketingsvalg

Den 5. marts vil det være ni måneder siden, vi afholdt folketingsvalg her i landet. Kravet var ganske entydigt: befolkningen ønskede en ny kurs. Regeringen elsker at fremhæve klimaloven som første skridt, men faktum er, at handlingsplanerne til den grønne omstilling lader vente på sig.

DF, Socialdemokraterne og Radikale holder landsmøder denne weekend

Det har næppe undgået ret mange menneskers opmærksomhed, at tre partier holder landsmøder denne weekend. Det gælder partierne Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og de Radikale. For DFs vedkommende lader det især til at være det skuffende valgresultat, der er på programmet.

Når fordomme blæses op...

Vi kender alle til fordommene. Når én indvandrer begår noget kriminelt, så er det ALLE indvandrere, der er kriminelle. Når én mand tæver sin kone, så er ALLE mænd voldelige. Når én mand laver mansplaining, så er dette et generelt problem. Der er kun én ting, vi mangler at erkende: det er løgn!

Aftenen før grundlovsdag fik vi endelig det alle har ventet på - udmeldingen fra S

Når vi her til aften, aftenen før grundlovsdag, får at vide, at Mette Frederiksen som formand for socialdemokraterne vil udelukke de Radikale fra en kommende regering, så er udlændingepolitikken i hendes perspektiv det vigtigste område.

Hvorfor tabte rød blok regeringsmagten?

Det er i weekenden kommet frem, at Mette Frederiksen som ny formand for Socialdemokratiet giver de Radikale skylden for, at man mistede regeringsmagten ved seneste valg. Konkret peges der på dagpengereformen som den primære årsag. Er dette mon sandt?

Åbent brev til landets sofavælgere

Kære sofavælger

Ifølge valgresultatet fra juni 2015, så var der 584.874 (14,11% af i alt 4.145.105 stemmeberettigede personer), som havde for travlt til at afgive deres stemme. Uanset årsagen til den manglende valgdeltagelse, så bruger nogle politikere mandatfordelingen i et særdeles groft spil.

Lad mig forklare.

Luften tæt af årsmøder i partierne lige nu

Sidste uge var det de Radikale og Dansk Folkeparti, der holdt årsmøder. I denne weekend er det Socialdemokratiet og de Konservative der i henholdsvis Aalborg og Herning holder deres kongres og landsråd.

Højredrejningen i samfundet

I gårsdagens Besserwisserne på TV2 News var der en kommentar fra Hans Engell i forbindelse med sin artikel om Cirkus Stampe, hvor Hans påstod, at de Radikale havde foretaget en venstredrejning. Det kan diskuteres.

Nu nærmer vi os sommerferien

Billedkilde: http://www.roskildeguide.dk/index.php?id=287

Nu nærmer vi os sommerferien, og det er statsminister Lars Løkke Rasmussen nok rigtig glad for. Han har haft et udfordrende år siden folketingsvalget, hvor han kom til magten igen. Rigtig mange møgsager har præget billedet, og man kan ikke rigtig undlade, at bemærke, at det ser rigtig sløjt ud med samarbejdet i blå blok.

Rigtig Godt Nytår

Her på årets sidste dag kan der ganske passende kigges tilbage på et spændende år, politisk betragtet. Vi fik et folketingsvalg, hvor Helle Thorning-Schmidt mistede sin statsministerpost efter en del uro blandt dem, der stemte rødt ved folketingsvalget i 2011. Hun afstod også formandsposten for Socialdemokraterne, som blev overtaget af Mette Frederiksen. Daværende finansminister Bjarne Corydon fik, kort før jul, nyt job i McKinsey-koncernen.

Liberal Alliance fik et rigtig godt valg, og det nye parti Alternativet - grundlagt af Uffe Elbæk - kom, trods alle kommentatorernes påståede dårlige odds, i Folketinget. En stor vælgerlussing til Venstre til trods, kunne Lars Løkke Rasmussen - formodentlig for sidste gang - indtage Statsministeriet.

Uroen ulmer i Venstre, for partiet har endog meget svært ved at finde en selvstændig tone. Alle ved, at en ren Venstre-regering lever på støttepartiernes nåde. Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance skal være enige med Venstre for at finde de 90 mandater - og det har siden valget været lidt af en udfordring.

Projekt Løkke er blevet en rigtig svær udfordring, og Jens Rohde skiftede som EU-parlamentariker Venstre ud med de Radikale, og han er tydeligvis ikke den eneste, som er utilfreds med Venstres nuværende profil.

Afstemningen om retsforbeholdet kom til at handle om alt andet end emnet. Intet nyt i at den evindelige diskussion om hvad vi egentlig vil med EU kommer op til overfladen igen. De stoiske anti-alting folk har fastholdt deres modstand mod EU lige siden vi faktisk trådte ind i unionen, dengang det hed det europæiske fællesmarked i 70'erne...

Det var den korte version af året der gik. :-)

Hvad der kommer til at ske i 2016 kan vi kun gisne om. Dansk Folkeparti har en del at genoprette efter boligstøttesagen kom til at fylde en del op til jul, og det bliver spændende at se om sagen preller af som vand på en gås, eller om folk også særligt vil huske, at Lars Løkke Rasmussen har givet køb på liberale værdier for at behage Dansk Folkeparti. Hans iver efter at kunne kalde sig statsminister er tydeligvis langt vigtigere end hvorvidt 'ægte' Venstre-dyder bliver til politik her i landet, og det kan være en meget farlig cocktail, for det giver en magtfuldkommenhed, som kan få folk til at gå på kompromis i et omfang, der tærer på kroppen.

Godt nytår til alle. :-)

Når folk skifter parti

Her efter Jens Rohde skiftede fra Venstre til de Radikale var der en del mennesker, som diskuterede på de sociale medier, hvorvidt man skulle nedlægge sit hverv, når man fik lyst til at skifte parti.

Juraen er klar. Et medlem af folketinget er valgt, indtil nyt folketingsvalg udskrives. Den pågældende er ikke forpligtet af noget parti, men er 'alene bundet af sin egen samvittighed'. I juridisk forstand kan man intet gøre, uanset om det er et medlem af Socialdemokraterne som bliver medlem af Dansk Folkeparti, et medlem af Enhedslisten som bliver medlem af Socialdemokraterne eller en SFer, som bliver medlem af de Radikale. Partiskift er set før. Mogens Camre gik fra A til O. Pernille Rosenkrantz-Theil gik fra Enhedslisten til Socialdemokraterne, Ida Auken gik fra SF til de Radikale.

Ingen kan gøre spor ved disse rokader, og det ved politikerne godt.

Når der så alligevel er folk, der begynder at diskutere dette, så skyldes det alene uvidenhed og en fastlåst tankegang i forhold til partierne. Partierne er en opfindelse, som i princippet ikke har spor med det grundlovsmæssige at gøre, men som alene sikrer en ensartethed i beslutningsprocessen, som behager den til enhver tid siddende regering.

Man kan styre folk så længe de indordner sig under en partidisciplin. I nogle partier med topstyring er det formanden, der får sidste ord. I andre partier har man kollektiv ledelse, og dér er det en specifik gruppe mennesker som tegner gruppen - det såkaldte bagland. I nogle sager stilles medlemmerne frit, typisk i sag af etiske dimensioner, hvor man nødig fra centralt hold vil gøre sig til fortaler for den ene eller den anden side. I nogle partier er gruppemøderne dybt hemmelige, hvilket så kan give næring til myter sådan som vi så i bogen "Den hemmelige socialdemokrat" etc.

Men fundamentalt set, er der intet juridisk til hinder for et partiskifte. Man kunne så bare godt anbefale, at partier som oplever en medlemsflugt begynder at tage sine folketingskolleger alvorligt før der sker en lavine, som kan fremkalde et folketingsvalg i utide.

Interessant vurdering af partilederne

Ugebrevet A4 har i dag offentliggjort en interessant vurdering af partilederne. Interessant fordi den bytter lidt rundt på top-3, men også fordi selv bundskraberne i det mindste går en smule frem i folks agtelse.

Man kan mene meget om enkelte af personerne. F.eks. kunne det være interessant, hvis Analyse Danmark havde spurgt om Pernille Skipper frem for Johanne Schmidt-Nielsen, når alle ved, at rollerne er byttet rundt fremadrettet - frem til næste folketingsvalg.

Dog er det interessant at bemærke, at Morten Østergaard går tilbage fra en karakter på 4 sidste år til 3,7. Der er naturligvis en vis statistisk usikkerhed, men de andre røde partiledere går frem, og i dét perspektiv er det ret tydeligt, at nogle rent faktisk ER utilfredse med Morten Østergaards arrogance, som er i skarp kontrast med hans forgænger, Margrethe Vestager, der som bekendt kom ned til EU, og måtte opgive sin rolle som partileder for de Radikale.

God weekend herfra til alle bloggens læsere. :-)

Kvinder i politik

DR K har her i nat sendt programmet Kvinder i politik (Makers - The Woman Who Make America II), og selvom det egentlig handler om amerikansk politik, så er der stadig lidt visdom for os danskere.

En af kvinderne sagde noget meget fornuftigt: kvinder er bedre til at arbejde på tværs af partiskel. De er i stand til, at se forbi udfordringerne, og finde fælles løsninger.

Nogle partier ville her i landet have stor gavn af at få kvinder på formandsposten. Vi kan endda tage et meget klart eksempel på et parti som møder mindre støtte i befolkningen efter de har skiftet en kvindelig formand ud med en mandlig af slagsen. Alle har sikkert gættet, at jeg her tænker på de Radikale efter Margrethe Vestager smuttede ud af dansk politik, og overlod roret til Morten Østergaard.

Jeg vil på samme måde minde om, at valget 18. juni handler om vind eller forsvind for enten Socialdemokraterne eller Venstre. Hverken Helle Thorning-Schmidt eller Lars Løkke Rasmussen vil kunne blive på deres formandsposter hvis de taber valget.

Hos Socialdemokraterne vil jeg ydmygt tillade mig, at foreslå, at Mette Frederiksen vil nyde langt større popularitet. Hun er konsekvent - det viser hun som justitsminister, og gjorde det også før som beskæftigelsesminister.

Hos de Radikale vil man nok prøve at vende udviklingen, før man begynder at diskutere en ny formand.

Hos Venstre taler mange om Søren Gade, som jo også blev nævnt dengang Kristian Jensen udfordrede Lars Løkke Rasmussen i sommeren 2014 uden dog at lade det ende med et kampvalg. Men jeg ville anbefale Inger Støjberg. En kvinde som nyder stor respekt for at sige tingene ligeud. Hun gjorde det efter et biografbesøg, og hun har ligeledes været i mange former for krydsild, hvor hun er langt bedre til at bevare fatningen end mange af de øvrige medlemmer af Venstre.

Hos de Konservative kunne man ønske sig en kvinde som Mai Mercado træde i spidsen for partiet. Søren Pape Poulsen har svært ved at trænge igennem, og han er alt for svag til at sige sin mening om f.eks. Naser Khader, som jeg også tidligere har været inde på her på bloggen.

Partierne vil naturligvis ikke diskutere problemerne før en valgdag, men vælgernes dom vil komme, og baglandet vil i flere af partierne være nødt til at forholde sig til den virkelighed som dårlig ledelse skaber for partierne. Det er meget svært at trænge igennem hvis ens personlighed, ens arrogance og stolthed eller andre dele taler imod ens kandidatur - og faktum er, at befolkningen har gennemskuet mange af disse ting. Uanset hvor meget konkurrenter kaster med mudder imod hinanden, så er vælgerne skarpe nok til at genkende dårlige argumenter når de ser dem, og derfor er der noget nær jordskredsvalg i vente for nogle af de partier, som - for at sige det mildt - har klaret sig rigtig dårligt her i valgkampen.

God weekend til alle. :-)

Samlet analyse - første store valganalyse

Efter at have gennemgået de enkelte partier, er det tid til at lave den første store valganalyse. Den tager udgangspunkt i hver sin blok, og samler derefter trådene i en samlet konklusion på første trediedel af valgkampen.

Rød blok

De Radikales Zenia Stampe kastede sig i weekenden ud i en mindre smart sviner over for SFs formand, Pia Olsen Dyhr. Årsagen til denne var åbenbart, at Zenia ikke brød sig om, at Pia Olsen Dyhr talte godt med Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl om genoptjeningsregler for dagpengene.

Den slags kampagner kan være yderst farlige, for ét er, at opdigte en stråmand i en hurtig debat, som man bagefter kan trække tilbage, men her er der tale om noget grafisk, som folk husker langt bedre end en finke af panden.

Ingen tvivl om, at Zenia Stampe på mange måder har et glødende hjerte, der banker for det politiske budskab. Hun tror på det. Dog må man engang imellem sige, at dette er et bevis på, at man har brug for spindoktorer - gode rådgivere, der TØR sige én imod. Alle kan udefra se, at dette er et selvmål af dimensioner.

På samme måde har man endog meget svært ved at se folketingsmedlemmer fra den røde blok, som egentlig fremhæver rød politik. Der er nærmest kun Johanne Schmidt-Nielsen og Pernille Skipper. De andre har travlt med at tale ansvar, dagpengekommission m.v. før de vil komme med klare udmeldinger.

Her kan man sige, at løftebrudsdebatten har sikret, at ingen vil brænde nallerne denne gang, men mon ikke der VAR plads til bare en enkelt udmelding eller to for at signalere, at troværdigheden er på vej retur, eller tør man slet ikke diskutere løftebrud? Jeg tror dette kan blive en væsentlig faktor når folk rent faktisk står i stemmeboksen torsdag den 18/6-2015.

Blå blok
Bilagssager, arrogance og dårlig stil er kendetegnende for blå blok denne gang. Naser Khader gik ud med sin tirade mod muslimerne, og skadede de Konservative, som oveni købet vælger at tage imod både tæsk og dum strategi i en tid hvor nedgangen nærmer sig spærregrænsen. Venstres Lars Løkke Rasmussen mener man måske nok kan få et par sko til 2.000,-, og dummer sig i sagen om GGGI da han ikke kan huske om 20.000,- er blevet trukket/modregnet...

Når man så bagefter søndag annoncerer, at man vil efterse den nuværende regerings regninger, hvis man kommer til magten, så klinger det - undskyld mit franske :-) - sgu en smule hult.... :-)

De eneste to partier, som kan trække blå blok i en retning frem mod en sejr er: Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.


Konklusion
Det bliver en utrolig spændende valgkamp, og valgdagen den 18/6-2015 bliver rigtig spændende. Sofavælgere kan blive en væsentlig faktor i hvem der kommer til magten efter valget. Om rød blok beholder regeringsmagten eller ej er ikke til at sige. Meningsmålingerne er tætte. Endnu tættere end da valget blev udskrevet. Meget vil afhænge af slutspurten, og nu er der ikke plads til dumheder hos nogen af parterne.

SFs valgkampagne - valganalyse 7

Pia Olsen Dyhr har som formand for SF lige overrasket sine vælgere. I weekenden dannede hun en skarp flanke sammen med Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl. Aftalen gælder genoptjening af dagpengeretten, og signalerne er ganske blandede. Lige fra det mavesure til det nonchalante 'taget til efterretning'.

Pia Olsen Dyhr har derved videreført en evne til samarbejde, som faktisk også var grundlæggende da de gik i regering med Socialdemokraterne og de Radikale i september 2011. Dengang var ideen, at nu kunne man endelig få indflydelse ved at være en del af regeringen. Så blev baglandet lidt sure da flere af valgløfterne faldt på gulvet, og SF måtte gennem både et formandsvalg og en skarp debat i baglandet, som kostede en hel del på goodwill-kontoen blandt den hårde kerne af SFere.

SF fokuserer særligt på skifergas på deres forside, og lige under handler det om dagpenge. Udfordringen er, at hente stemmerne tilbage som sandsynligvis er gået over til Enhedslisten, og det bliver spændende at se hvordan de klarer sig ved dette valg.

De Radikales valgkampagne - valganalyse 6

De Radikale har haft et udfordrende år siden Margrethe Vestager drog ned til EU-systemet. Morten Østergaard skal som ny formand møde sine vælgere, og forventningerne er meget blandede. For der skal vises handlekraft for at kunne leve op til den popularitet som Margrethe Vestager havde.

Frustrationen over dagpengereformen lurer stadig, og selvom man forsøger at tale ansvar, økonomiske råderum m.v., så efterlades vælgerne stadig med et indtryk af, at man ikke lytter til deres frustrationer.

Derfor bliver valget et skæbnevalg for de Radikale. Deres profil er meget delt mellem både at være glødende EU-tilhængere, at være 'borgerlige' i den økonomiske profil, og så alligevel kunne bejle mod venstre i det politiske standpunkt. Det bliver rigtig spændende at se hvordan det går for de Radikale.

Når kritikken ikke VIL forstumme

Der er mange stemmer i kritik. Protestpartier har det glimrende med at være uenige med stort set resten af Folketinget. Sådan startede flere partier. Nogle af dem er ikke længere i Folketinget, mens andre har ændret kurs.

Det kunne jo være tegn på, at politikerne var blevet klogere, når de skifter mening. Jeg er dog i tvivl ind imellem, for nogle gange er det som om det alene handler om at mele egen kage når folk går ind i politik.

Når folk således diskuterer hvorvidt Lars Løkke Rasmussen kunne have solgt sig dyrere, så er det samme opskrift. Kritikken vil bare ikke forstumme, og det er nu engang nemmere at skyde med skarpt når formanden i forvejen står i strid modvind.

Uden for Folketinget har man princippet, at man ikke træder på folk der ligger ned... :-)

Inden for Borgens mure er det ganske anderledes. Her handler det om profilering, og blæse være med resultaterne. Kan man score et par points, så er det vigtigere end noget andet.

Havde den borgerlige lejr stået stærkere, kunne de jo gå efter et valg, men netop nu er det faktisk - af uransagelige grunde - lykkedes for rød blok at befinde sig i en situation hvor de MÅSKE kunne vinde et valg hvis det blev udskrevet i morgen.

Det bliver det naturligvis ikke, for der sker intet før Folketingets formelle åbning i oktober, men principielt forklarer det jo hvorfor Venstre måtte gå efter et forlig. Man stod slet ikke stærkt nok til at forsøge at afprøve et flertal ved at nægte at samarbejde med Socialdemokraterne og de Radikale.

Utroligt folk ikke for længst har gennemskuet denne sammenhæng...

God søndag til alle. :-)

Enhedslistens årsmøde denne weekend

Enhedslisten holder årsmøde i denne weekend. Politiske kommentatorer har allerede været fremme med påstande om, at hvis Enhedslisten holder ord, vil de miste indflydelse efter et valg, fordi Lars Løkke Rasmussen kommer til magten igen.

Intet kunne være mere forkert!

Problemet med den nuværende regering er nemlig, at den har mistet enhver troværdighed i forhold til sine vælgere. Desuagtet, at det er korrekt, at Margrethe Vestager havde en pris, så er det stadig et faktum, at rigtig mange valgløfter IKKE er blevet indfriet. At man så fremhæver de mange ting der ER lykkedes er en ganske anden sag.

Politik handler om holdninger, og holdningerne hos de almindelige vælgere er at de vurderer på de ting de kan se. Sejren til en rød regering handlede ikke alene om hvorvidt Pia Kjærsgaard fik taletid eller ej.

Ligesom både S og SF vil have et alvorligt troværdighedsproblem når regeringstiden skal vurderes. De lod sig nemlig drive rundt i manegen af de radikale, som fuldt ud levede op til deres navn "radikale venstre" - med særligt tryk på Venstre, for ikke alene brød de, som bekendt, ud af Venstre for flere årtier siden, men tankegangen er jo stadig til stede i partiet. Anders Samuelsen viser jo dette til fulde i sit "nye" parti - Liberal Alliance.

Et ægteskab med de Radikale koster på bundlinjen. Den lektion lærte Poul Schlüter for mange år siden, og lektionen er blandt andet, at de Radikale VIL have ret - særligt når de er "tungen på vægtskålen"...

Så om Enhedslisten taber indflydelse ved at stemme NEJ til finansloven? Næppe. Det vil blive set som et af de første troværdige skridt taget af politikere i lang tid. Og indflydelse får man jo ikke ved at gå på kompromis, men derimod ved at stå FAST.

Det er faktisk den misforståelse som regeringen har begået, og som nu koster dem vælgere. :-)

Så på spørgsmålet om hvad Johanne Schmidt-Nielsen skal gøre når hun går på talerstolen, så er det bedste råd netop at STÅ FAST. Det fortjener de folk som sætter deres kryds. Det vil udfordre et S som er faldet for de fine ministerbiler i stedet for at satse benhårdt på det alt handlede om før valget, nemlig at FORBEDRE vilkårene for alle danskere. Ikke kun pengemæssigt, men også ved at vi SATSER på miljørigtige investeringer og fremtidssikret infrastruktur. At piben fik en anden lyd da de satte sig i ministerkontorene kan ikke være Enhedslistens skyld, medmindre altså de vælger at gå på kompromis på dette punkt...

Herfra ønskes et rigtig godt årmøde til alle i Enhedslisten

Få dog fingeren ud!

Beklager, men dette indlæg bliver en sk*deballe til de politikere som netop nu lurepasser, og budskabet er klart og tydeligt: "Få dog fingeren ud!" Mottoet for valgkampen var: "Danmark skal videre", og dette opnår vi altså ikke ved lange forhandlinger og manglende handling. Mandatet blev givet for en uge siden, og NU er det altså på tide at få samlet tropperne og komme i gang med det praktiske arbejde.

Vi så allerede efter valgkampen at meldingen til husejerne og kommende huskøbere om gratis tinglysning var ren luft. Nu manglede der pludselig finansiering. Den tøsesure reaktion fra en opposition som tydeligtvis var særdeles fornærmede over at have tabt, og nu skulle det altså - endnu engang - gå ud over boligejere og huskøbere.

Der anes et mønster, og det er vel kun et spørgsmål om hvor mange kameler der skal sluges i de forhandlinger der foregår lige p.t.

Det er, for at sige det mildt, uanstændigt at der ikke sker noget NU. Vi håber ikke det er en forsmag på de kommende år at der ikke skal ske spor i dansk politik. Handling nu, tak...

God weekend til alle. :-)