Har du brug for en ny mobiludbyder?
Telmore Mobilabonnement med Play

mandag den 24. februar 2014

Verdensfred

Jeg har tidligere kommenteret på min private blog om, at det var smartere at satse på at få orden på planeten frem for ak den dyre rumforskning...

Så var det da ret sjovt at Storm P kalenderen indeholdt et par visdomsord om emnet. "Med det humør, jeg er i besiddelse af, ser det ikke meget ud til verdensfred."

Uanset hvilke krumspring politikerne vedtager, så handler politik også om, at vi hver især tager ansvar her i livet. Ansvar både over for os selv og hinanden...

mandag den 17. februar 2014

Hvis bare politikere ville erkende deres ansvar

Hvis bare politikere ville erkende deres ansvar var vi nået langt. Hundreder af par kan ikke stå ved deres kærlighed fordi flertallet blandt politikerne har vedtaget en lovgivning som rammer ekstra hårdt i en krisetid.

Selv det åbenlyst uretfærdige i at unge mennesker betaler fuld skat, men kun får halv ydelse går også over deres forstand...

Man må, med historisk viden, sige det er forbavsende vi ikke snart får et virkeligt oprør. I hvert fald i det mindste ved stemmeurnerne....

Alle elementer i det man normalt ville kalde den overformynderiske nation er til stede. Politikerne alene vide!!

Jeg troede aldrig jeg ville sige disse ord, men jeg er pissed på de folks vegne som reformerne rammer. Og jeg mener det skyldes jeg netop har forstået den sociale - og medmenneskelige - dimension, hvilket flertallet af medlemmerne på Borgen så altså tydeligvis ikke har...

søndag den 2. februar 2014

Sidste regeringsrokade før nyt valg...

Nyheden om SFs exit af regeringen medfører som bekendt en regeringsrokade hvor en del ministre skal skiftes ud efter SF meddelte, de ikke længere ønskede at tage del i regeringen.

Den nye ministerliste forventes at være helt færdig og kendt i morgen, mandag.

Det sidste halvår har budt på en del af den slags ændringer, men nu kan regeringen nok forvente, at det var sidste regeringsrokade før nyt valg. Det burde i hvert fald være muligt, at nå til enighed når det nu kun er to forkvinder som skal blive enige, nemlig Helle Thorning-Schmidt (Socialdemokraterne) og Margrethe Vestager (det Radikale Venstre).

Man skal naturligvis ikke pelse bjørnen før den er skudt, men allerede nu skal der da lyde et varmt velkommen til de varme ministersæder til de nye, samt held og lykke til dem der skifter ministerium.

Intet er kendt før det er endeligt annonceret, men der tegner sig spændende perspektiver hvis TV2 News har ret i de navne der allerede her til aften er blevet nævnt.