Kan man prale af at være de unges foretrukne parti?

Spørgsmålet er retorisk, for man kan jo prale af præcis det, man ønsker at prale af. Det har vi for længst konstateret, at USAs nuværende præsident, Donald Trump, gør. Det er nu engang sådan, at unge mennesker meget ofte befinder sig på et plan hvor noget enten er godt eller skidt - helt uden gråtoner og/eller nuancering...

Man kan ikke altid være enige med alle

Det er ganske fair, at man i politik kan være uenige om konkrete sager. Sådan er politik. Det er nærmest mere overraskende, hvis man er enig med nogen som helst. Dog skal man lede længe efter en misforståelse som den Rasmus Jarlov (C) har fået lov til at præsentere i Ræson i artiklen du kan læse her: http://raeson.dk/2017/absurd-at-se-df-paa-hold-med-vestens-modstandere-i-oestaf-rasmus-jarlov.

Om den politiske blog som medie

Når jeg i dag vil beskrive den politiske blog som medie, så er det ikke for at dele banaliteter med jer, kære læsere. Dog er der nogle grundlæggende ting, vi skal have helt på plads for, at vi begge forstår hinanden. Du som modtager, læser, og jeg som afsender, ham med pennen på bloggen.

Vi kan ikke lære når vi ikke lytter

Mennesket skulle være dyrerigets mest intelligente væsen. Man har lejlighedsvis sine tvivl. :-)

Når et budskab er tiltænkt positiv vurdering på et socialt medie som f.eks. Twitter, så kender vi alle reaktionerne, som kommer pr. autopilot. Selvom alle ved, der kun er 140 tegn til rådighed, så kan du være evigt forvisset om, at der nok skal være dem, der vil sabotere dit budskab, og læser det ind i en fuldkommen irrelevant kontekst.