onsdag den 31. december 2008

Godt Nytår til alle

Godt nytår til alle.

Hermed mit videocast, og min lille peptalk om politik til alle bloggens læsere.





På YouTube beskrev jeg talen således:

Lad os værne om de danske værdier. Sørg for at værne om de grundlovssikrede rettigheder vi har, og stå ved at vi kræver mere end tomme ord og løfter fra regeringen. http://den-danske-grundlov.blogspot.com er bloggen der står ved den danske grundlov, og du er velkommen til at komme med kommentarer.

lørdag den 20. december 2008

Den uduelige opposition

Hvorfor i alverden skal vi være så pokkers bange for at gøre det en opposition skal? En oppositions fornemste opgave er at VÆLTE den siddende regering, og alligevel fjumrer politikerne rundt med det ene forlig efter det næste.

Med det sørgelige resultat at regeringen også ved næste folketingsvalg kan spille på at "80% af alle lovforslag vedtages som brede forlig" ...

Sagt på en anden måde: hvis vi ikke snart mander os op ender det hele i det rene ingenting. Studehandlernes tid bør være forbi, og vi bør langt tydeligere give udtryk for vores mening, nemlig at danskerne fortjener en langt bedre regering med Helle Thorning-Schmidt som statsminister.

For min skyld gerne i det kommende år. Jo tidligere, jo bedre. :-)

onsdag den 17. december 2008

AmorBingo - spillelyst ud på de mørke aftener?

AmorBingo - dansk bingo i absolut topklasse

Hvorfor satse på udenlandske bingoleverandører når vi rent faktisk har et dansk produkt, som er lige så godt, og som rent faktisk udbetaler dine gevinster. Du behøver ikke spilde en masse tid på søgninger efter om der rent faktisk kommer udbetaling eller om dine kreditkortinformationer skulle blive misbrugt. Hér er tale om seriøse leverandører af gode spil med én ting i centrum — nemlig dig som kunde.

Se mere på : http://www.amorbingo.dk



Tavshedspligt vs. ytringsfrihed

Der er en forbavsende tavshed omkring den manglende tolerance over for friheden til at ytre sig. Når der tales mod Tunesersagen så går man straks i kampuniformen og råber "overtrædelse af tavshedspligt" og det samme gælder Irak-invasionen m.v.

Hvor er vi på vej hen?
Vi bør vogte os ganske meget over for denne strategi, for samfundet har brug for selvstændige tænkere, og når embedsmands-apparatet modarbejder memoer, betænkninger, høringssvar m.v. så reagerer politikerne jo først NÅR pressen er blevet involveret.

Hvis vi virkelig gerne vil fremme diktaturet skal vi bare behandle folk som på Cuba, men hvis vi gad at acceptere argumenter frem for pressen kunne det være vi nåede langt videre.

Behovet for et nyt menneskesyn
Vi skal være opmærksom på denne skævvridning i samfundet, og vi BØR bruge denne tid på lige at give os selv et konstruktivt eftersyn. Lad dog det kommende år stå for fornyelse, og frem for alt er det vigtigt at komme frem efter med en holdning som udvikler os alle i stedet for at lade stå til - og acceptere status quo...

søndag den 14. december 2008

Dansk Folkepartis undergang

Når man læser artikler som DF vil stoppe religiøse hensyn i skoler på Kristeligt Dagblad Online kan man godt tvivle om hvad der ligger til grund for DF's menneskesyn.

Faktum er nemlig at man i forvejen tager vidtrækkende hensyn når der f.eks. er et Jehovas vidne familiemedlem i klassen - herunder at fødselsdage og jul så er fy-ord - men at man nu vil have fjernet hensynet til muslimer taler vist efterhånden for sig selv.

Hvad blev der af "frihed under ansvar"?
Vi har mange velintegrerede muslimer her i landet. Hver eneste gang Dansk Folkeparti får en chance for at bringe endnu mere benzin til gløderne, så gør de det. Særligt i håb om at endnu en lille gruppe danskere kan få endnu mere ondt i pariseren i stedet for at fjerne sig lidt fra det provinsialistiske menneskesyn. Det vil blive en glædens dag når DF'erne en dag vil erkende, at vi sagtens kan være FORSKELLIGE uden nødvendigvis at blive enige. Lad dog folk om at vælge de religiøse traditioner de vil, og lad alle deltage på lige fod med hinanden i stedet for altid at så splid folk imellem.

På dét plan kunne jeg godt ønske mig folkepartisterne derhen hvor peberet gror for det handler ikke spor om fornuft, men alene om rent stemmefiskeri, og desperationen er kun alt for tydelig efter at have lagt stemmer til Fogh-regeringen. Pia har vist sit sande ansigt for længst, og de som er med til at stemme på hende får hvad de fortjener: præcis intet andet end næsegrus frygt for alt der ikke lige kommer fra Venstres hovedkvarter.

Dén del vil blive endnu tydeligere ved næste valg, og vil også skinne igennem hvis forbeholdene forsøges smidt gennem en folkeafstemning. Når folk ikke kan få den ønskede politik må begmanden gives som man kan, og det burde folk på tinge vide alt om. Men de bliver næppe klogere...

tirsdag den 9. december 2008

Udansk og overformynderisk

Det ser ud som om vores dronning åbenbart er endnu mere kynisk end nogen turde gætte på. Reference: http://www.bt.dk/article/20081209/royalt/712070011

Jeg fik nok, og skrev nedenstående til BT:


Udansk og overformynderisk

Alexander von Schönburgs afsløringer overrasker bestemt ikke. Faktisk er det med al tydelighed for længst gået op for os, at Margrethe stiltiende så vinkyperens kærlighed udformet i den sorte skole i privat regi, ganske som kronprinsen afslørede i sin tale.

Folket er vilde med Mary og det smagløse Kirsten Giftekniv-projekt er noget så overformynderisk og udansk som det overhovedet kan blive.

For mit vedkommende kan det meget let blive til en boykot af nytårstalen. Det er vist på høje tid at vige pladsen i stedet for at gemme sig bag officielle (bort)forklaringer. Vi vil hellere sige goddag til et friskt ungt par, og lad for pokker Diana være den sidste prinsesse der nogensinde er blevet undsagt. Det siges, at vi bliver klogere med alderen, men det gælder måske ikke for dem med blåt blod.

Au revoir til Margrethe og priinsen.

torsdag den 20. november 2008

Stof til eftertanke

Det burde vække til alvorlig eftertanke når folk ikke skynder sig at deltage i kampagner à la f.eks. "Luk Guanatanamo" som kun kræver et klik, et navn og en e-mail adresse for at MARKERE sin holdning.

Særligt fordi man gerne hører folk sidde og brokke sig over Guantanamo når man diskuterer USA. Særligt før valget var mange skuffede pga Bush's krigslyst og mange tog afstand fra både Irak og Guantanamo. En STILTIENDE afstand.

I et historisk perspektiv er det interessant at tænke på om vores protester i virkeligheden er ligegyldighed for der sættes ikke handling bag de fine ord. Det er møghamrende ærgeligt hvis vores samfund er blevet så lunkent at vi nu ikke engang gider lette pegefingeren for at markere vores holdninger.

Det er svagt og slapt, og ganske enkelt skammeligt!

onsdag den 19. november 2008

Omar Marzouks intolerance

Hvis du ikke har læst dagens klumme fra Omar Marzouk i MetroXPress, så kan du gøre det her: http://www.metroxpress.dk/dk/article/2008/11/18/08/3013-71/index.xml.

Jeg har skrevet denne reaktion (deres online debat giver kun lov til 500 karakterer, så min online kommentar er kortere - hblunck4293:


Det er DYBT uforskammet af Omar Marzouk (i sin klumme i MetroXPress 18.11) at så tvivl om Kurt Westergaards ret til at befinde sig på sin egen bopæl alene fordi nogle ikke vil acceptere de demokratiske spilleregler her i landet. Jeg finder det dybt beskæmmende at man skal sidestilles med folkepartisterne alene fordi vi er nogle der tillader os at mene, at der må være en lov og ret til frihed her i landet.

Denne frihed gælder både for dem man er enig med, og dem man er uenig med. Så selvom Omar principielt kan p*sse andre lige så meget af, som han åbenbart selv kan føle sig provokeret af et par karikaturer, så er vi nogle stykker der foretrækker, at vi alle handler med demokratiske metoder. Herunder retten til at skrive læserbreve for at markere vores uenighed.

Ingen gider boykotte dig, Omar, for i bund og grund er det vel det du havde drømt om så du kunne score lidt pressepoints?


På vores byretsbygning inde i København står de vise ord: "Med Lov skal Land bygges". Det må være en demokratisk grundregel at vi her i landet accepterer folks ret til at ytre sig - både på skrift, i tegninger, på radioen og på tv - uden at man bagefter går ud med køller bare fordi man ikke er enig med folk. Den dag vi ikke står vagt om vores demokratiske frihedsrettigheder kan det hele være lige meget, for så vil meget være tabt.

Husk i øvrigt at underskrive kampagnen for at få lukket Guantanamo hvis ikke du allerede har gjort det:



søndag den 9. november 2008

Nogle VIL bare ødelægge glæden ved Obamas sejr

I dag læste jeg dette indlæg på side 454 på TV2's tekst-tv:





Jeg har skrevet denne kommentar:


Propagandatrick

Jens Erik Larsen begår en kæmpebrøler ved at sammenligne dansk og amerikansk politik. Det er som at sammenligne kartofler og gulerødder. Begge dele kan smage godt, men er et spørgsmål om smag og behag. Når JEL skriver: "Både Republikanerne og Demokraterne er begge højreorienterede" så er der tale om en grov overforenkling.

Det er naturligt at et to-parti system som det amerikanske ikke har alle de samme facetter, men hvis JEL havde gjort sig bekendt med udenlandske medier ville han vide, at Republikanerne bl.a. bruger ord som "Liberals" og "Socialists" i deres artikler på blogs m.v. Altsammen en del af det "krydderi" som politik altid indeholder. Danske venstrefolk som Støjberg kunne i øvrigt langt overgå vicepræsidentkandidaten Palin, så selv den slags sammenligninger holder ikke en meter.

Hvad der, summa summarum, er glædeligt er, at der var tale om en klar sejr. Det ser ud som om vi kan få et bedre samarbejde med amerikanerne under de nye forhold. Der er ingen grund til overforenklinger bare for at pleje hr. JEL's (små)borgerlige drømme ...

tirsdag den 4. november 2008

Folkeafstemning om Euroen

Jeg skrev i går denne tekst på TV2's tekst-tv:

Øvroen

Principielt er jeg for et europæisk SAMARBEJDE - ikke unionen. Særligt fordi hele fundamentet for vi overhovedet trådte ind i det Europæiske Fællesmarked var at, vi skulle tilnærme os resten af Europa. Hverken differentieret moms eller afgifter på biler er REELT blevet ændret, og i hvert fald hverken til sundheden, miljøet eller borgernes fordel.

Derfor er det med blandede følelser jeg skal vurdere hvordan stemmen skal placeres ved en evt. kommende folkeafstemning. Ét er at SIGE det kun handler om valutaen, men i realiteten er der ingen af de skeptiske stemmer der bliver hørt. Alle fiser ned til topmøder med den klokkeklare intention at mele egne kager.

Derfor ville jeg stemme JA under andre omstændigheder, men Statsministeren trænger til en politisk begmand, og derfor ender det nok alligevel med et NEJ. Det skal ikke være en midlertidig krise som skal afgøre kronens langsigtede bortgang.




torsdag den 30. oktober 2008

Henrik Byagers kommentarer om Obama på TV2 News

Der er ingen grænser for hvor ondt i en vis legemsdel nogle har fået efter at Senator Obama frigav en halv times infomercial. Nu skal han have på puklen for at ville have en mulighed for at komme til orde uden at blive svinet til, som det ellers så ofte sker på amerikanske hjemmesider netop nu. McCains støtter bruger en skræmmekampagne, som uden tvivl vil falde tilbage på ham selv.

Vil du gerne selv bedømme hvordan Obama klarede sig, kan du se videoen nedenfor, samt nederst se min reaktion til TV2's sektion for seerbreve på TV2 Tekst-TV.















Henrik Byagers mindreværdskompleks

Det ville klæde TV2 News, som i TV2-koncernen har mange erfarne korrespondenter, at gense Henrik Byagers analyse om Obamas halve times tv-optræden i nyt perspektiv. Især et perspektiv der sparer denne eksterne konsulents ydelser, for hele kommentaren lugter langt mere af dansk jantelov end noget andet.

Faktum er at Obama har kørt en blændende kampagne, og har et suverænt overskud. Han har midlerne fordi han har tiltrukket sig menige amerikaneres opmærksomhed, og det ville tværtimod åbne for langt større kritik, hvis han lod pengene blive i kassen, særlig hvis han bagefter tabte.

Når Obama derfor går på tv er det for endelig at få en klar talemulighed uden at blive afbrudt. Hvis TV2 havde gjort sit hjemmearbejde ville man for længst have konstateret, at mange højreorienterede websteder i forvejen kommer med endog meget stærke - næsten perfide - angreb på Senator Obama.

Derfor er det en klar OM'er og det rene spin at udtale sig når man ikke vægter *både* for og imod. Dét ville være klædeligt at rapportere neutralt i stedet for at se alt med Korsbæk-briller.

mandag den 20. oktober 2008

Nye bogstavkombinationer

Det er klart, at enhver socialdemokrat gerne så en regering bestående af S + SF med støtte fra Enhedslisten og evt. de Radikale, hvis sidstnævnte nogensinde får ro nok i lejren til at begynde at drive politik frem for personkampe.

Radikale kampe
Først Naser Khader, der sammen med Anders Samuelsen blev træt af lugten i bageriet og skabte "Ny Alliance" der kort efter valget blev til "Liberal Alliance." I starten var det Gitte Seebergs erklærede mål at nok var nok - hun kom med en konservativ baggrund sammen med de to, og deres parti har sin helt egen historie med guldklap-høsteren Jørgen Poulsen der ikke holdt sig tilbage fra at modtage 750.000 i afskedskroner fra Røde Kors. En køn samling for at gøre en lang historie kort.

Dernæst kom hr. Simon Emil Ammitzbøll med sin kritik af partileder Vestager, hvorefter han skulle til vigtig konference i USA for at undgå at svare på den kritik den slags kronikker ganske naturligt ville få med sig fra resten af partiets støtter når dette blev frigivet kort før landsmødet. Jo, de Radikale har sandelig fået markeret sig. Nu er det på høje tid at føre politik frem for personkampe.

Måske nye veje?
Jeg skal ikke lægge skjul på, at min egen udmelding af de Konservative havde meget at gøre med det knæfald partiet foretog for Dansk Folkeparti. Sidstnævnte har fået alt for meget magt her i landet, og den borgerlige fløj må gentagne gange gå i fuldstændig panik og selvsving hver gang isdronningen bliver fornærmet. At hun nogensinde kunne være i spil med titlen "Årets politiker" fortæller mere om pressens forvirrede syn end på de egentlige kvaliteter i partigrupperne.

Når det er sagt, så er det derfor opmuntrende, at de Konservative har fået et løft efter Lene Espersen tog føringen efter Bendt Bendtsen. Man kunne ligefrem formode, at hun var den kvinde som ville være parat til at kigge henover midten. Det er ikke helt fremmed mere at tænke en partikombination med et nyt firkløver: Socialdemokraterne, de Konservative, De radikale og SF med Enhedslisten som parlamentarisk støttegrundlag.

Den slags tanker var helt fremmede for enhver da de Konservative løb rundt som logrende hale til regeringen. Med den realitetssans som Statsministeren har nu om stunder kunne der sagtens være grundlag for at vælte regeringen, men det kræver at vi alle som opposition taler regeringen IMOD frem for at støtte dem FORLIG EFTER FORLIG.

torsdag den 2. oktober 2008

På tide at kigge på ungdomskriminalitet

Det er på høje tid at begynde at udnytte den fulde strafferamme. Lokalt har vi i denne uge oplevet at en skoles nyligt afsluttede kunst i skolegården er blevet ødelagt af unge mennesker på knallert. Værst af alt er jo, at man normalt BØR være 16 år for overhovedet at køre på den slags køretøj, så der SKULLE kun være to år til fuld myndighedsalder. Ofte er det langt yngre mennesker som laver ULYKKER på et sådant køretøj.

Når det så er sagt så lærte vi helt tilbage til Erhvervsret på Roskilde Handelsskole tilbage i 1990 at der var mulighed for at straffe et barn/en ung, der havde foretaget en handling som viste en sådan modenhed at vedkommende burde straffes som voksen. Når det er sagt, så ved alle, at vi i mange år har opereret med en 15 års grænse pga den kriminelle lavalder. Den grænse bør vi alle overveje om ikke den burde ændres. Man kunne f.eks. bevare den seksuelle lavalder som værende 15, men indføre en 12 års grænse som kriminel lavalder.

Der er kommet alt for stor spekulation i at foretage ulovligheder så længe man netop er lige under denne 15-års grænse. Derfor er det også på tide, at lovlydige borgere viser, at vi ganske enkelt ikke vil finde os i den slags adfærd mere. Dét signal vil virke særdeles præventivt fordi man således ikke kan være fredet alene på grund af alder. Det har nemlig vist sig, at spekulationen i at fastholde den kunstige grænse kun bunder i en manglende vilje til konsekvens.

Det har de unge mennesker gennemskuet, og derfor er det på tide at skifte signal.

søndag den 28. september 2008

Politireformen måske ikke helt så god...

I fortsættelse af artiklen "Retssikkerheden over styr?" så kan man de seneste dage høre nye toner fra politikernes side.

Før var det ren propaganda og forvrængning at påpege, at man i flere politikredse har fået fordoblet sine udkørselstider, og at man sågar har fået beskeden "det har vi ikke tid til." Efter pressen er begyndt at undersøge forholdene, og folk efterhånden er blevet trætte af at deres klager IKKE er blevet taget alvorligt, så sker der pludselig noget.

Det handler nemlig hverken om retssikkerhed eller borgernes tryghed men alene om ren og skær skadesbegrænsning. Hvis politikerne kan sende sagen i høring så kan den ruste op i en eller anden departementsskuffe i justitsministeriet uden at pressen viser alt for stor interesse.

Når sagen så om et halvt år vækker til eftertanke igen, så frigives en pressemeddelelse om at der er en konklusion på vej, og med lidt god vilje kan alle påpege, at der er kommet ny minister, ressourcemangel, geografiske udfordringer og sågar rekrutteringsvanskeligheder.

Ingen tænker over hvor tæt det minder om "Javel, hr. minister", men det er næsten komisk... :-)

tirsdag den 23. september 2008

Elitær særstatus til sportsgevinster?

Jeg har ladet spørgsmålet sumre lidt - også fordi Brian Mikkelsen skiftede fra sin stilling som Kulturminister til nu at være Justitsminister. Ikke desto mindre er spørgsmålet om skattefrihed stadig højst aktuelt. Du kan læse om det her:



Kritikken af østblokken under Den Kolde Krig
Det er ganske morsomt at tænke tilbage på, at præcis skattefrihed, særstatus, specialbutikker m.v. netop VAR forbeholdt diplomater, politikere og sportsfolk i det der på daværende tidspunkt blev kaldt "Sovjetunionen." Stats-sport eksisterer stadig, anno 2008, i f.eks. Kina, som viderefører traditionerne om en sportselite i magtdemonstrationens hellige navn.

Når man derfor kan se en højreorienteret regering love skattefrihed for OL-gevinster, så bringer det historiske perspektiver frem fordi regeringen i så fald skulle billige noget som partierne tidligere netop har kritiseret.

Så lige så overraskende det er, at den "nye" kulturminister bakker op om dette løfte, så kunne man godt tænke sig, at regeringen kom med et SERIØST svar på hvor skillelinjen går mellem hvad der BØR være rigtigt og hvad der ikke er det.

Hykleriet vil ingen ende tage når man hvidvasker ting man så skævt til for et par årtier siden, men det er jo ikke ukendt for den borgerlige regering.

En bedre løsning
En langt bedre løsning var at "nøjes" med at beskatte gevinster som man gør med lotto- og tipsgevinster, for i så fald var der "kun" tale om en 15% gevinstafgift. Så var der ligestilling mellem sportsGEVINSTER og spilleGEVINSTER. Til gengæld bør sponsorkontrakter og andre ting naturligvis stadig være underlagt gældende skatteregler. Så var alle lige for loven — noget vi normalt sætter ret højt på dagsordenen.... :-)

tirsdag den 16. september 2008

Retssikkerheden over styr?

Man kan hos de Konservative læse, at Tom Behnke siger: "”Mens politiet yder en massiv indsats for at dæmme op for konflikten mellem indvandrerbander og rockere, er oppositionen godt i gang med at sætte retssikkerheden over styr."

Det med "den massive indsats" lader noget tilbage at ønske for regeringen er selv skyld i at veluddannede politifolk sidder og laver arbejde som en HK'er fint kunne klare. Præcis lige så inkonsekvent er det, at man gerne møder talstærkt op til fodboldkampe men når lille Ole er ved at få smæk i Kalundborg eller en kvinde udsættes for vold lokalt i Slagelse eller andre aktiviteter så er der ikke mandskab nok. De skal nemlig afspadsere...

Den "massive indsats" er aldeles mangelfuld, og det med at give oppositionen skylden er for billigt. Det er jo regeringen selv som har foreslået tåbelige besparelser for at lave overskud på nederste linje. Retssikkerhed har *aldrig* været prioriteret passende, og derfor er krisen som den er i dag. Det er vist en OM'er til en mand som ellers kender politiet godt, indefra.

mandag den 15. september 2008

Kristendemokraterne dybt til grin

Den udmelding nuværende formand, Bodil Kornbek, citeres for i Kristeligt Dagblad i artiklen "Kornbek truer med at gå" er dybt til grin. Uanset at hun på partiets egen hjemmeside ikke mener det er en trussel, men alene en dragning af en konsekvens hvis det kommende formandsvalg går hende imod, så er det en væsentlig faktor at erkende de slagsmål der har eksisteret i partiet de seneste år.

Som jeg skrev på den tidligere placering af denne blog, så var Kristendemokraterne en del af 80'ernes firkløver - sammen med Venstre, de Konservative og de Radikale. Dengang kaldte de sig "Kristeligt Folkeparti", men pludselig kom der en tendens til at fjerne ordet "folkeparti", for de konservative gjorde det samme, og i dag har vi kun ét såkaldt folkeparti, nemlig det der styres med hård topstyret hånd af Pia Kjærsgaard, kendt som "Dansk Folkeparti."

I dét perspektiv er det forbavsende, at de nuværende folk helt har glemt deres traditionelle og historiske position. Nu søges der på venstrefløjen efter stemmer, men den fordømmende tone der på mange andre områder eksisterer fra kirkens og folkekirkemedlemmernes side er slet ikke i pagt med det fællessyn der ligger på venstrefløjen i dansk politik. Ikke fordi Kristendemokraterne ikke skulle være velkomne, men de har altid kæmpet med og mod egne medlemmer med helt andet syn end det officielle, og det er præcis dét som ligger til grund for formandskampen...

Når et parti befinder sig uden for folketinget var det måske på sin plads at ransage sig selv, sin politik og den præsentation der ligger for dagen. Det falder et parti som ikke er i pagt med sine egne medlemmer ganske svært fordi der i så fald heller ikke er ressourcer til denne ransagelse.

Faktum er nok, at hvis partiet ikke vil anerkende sine problemer må de befinde sig uden for magtens korridorer i mange år frem. Hvis de nogensinde skal finde ind til roden af en holdning vil det nok kræve, at de finder samarbejdets ånd frem for konflikterne. Hvorvidt det kan lykkes må det kommende landsmøde vise.

God fornøjelse, og held og lykke. :-)

tirsdag den 9. september 2008

Det BLEV det kedelige og åbenbare...

Det endte såmænd alligevel med det kedelige og åbenbare i formandskab af de Konservative. Lene Espersen der afløser Bendt Bendtsen og Brian Mikkelsen som justitsminister.

Ingen kunne være mere forundret over det sidste valg end undertegnede. Brian Mikkelsen er godt nok vokset med opgaven, men hvor er den stærke ledelse af justitsministeriet som netop har haft ondt i hele systemet siden Lene Espersen blev justitsminister - senest med politireformen som nu indrømmes først at ville tage "fuld effekt" (hvad det så end betyder) om 2-3 år...

Jo, dansk politik udvikler sig. Det er blevet moderne med kvindelige formænd, og i de Konservatives tilfælde ligger der en stor opgave i at genopbygge den tillid det parti havde i 80'erne.

Held og lykke til dem...

mandag den 8. september 2008

Ny konservativ leder?

Hvor er det dog ved at blive pinefuldt at skulle lide gennem tv-floppet "Mogensen & Kristiansen" når de selv erkender, at det mest åbenbare valg nok næppe bliver det endelige resultat. Det er sørme godt gættet i forhold til et parti som netop har været i voldsom slingrekurs siden Poul Schlüter og Hans Engell. De to herrer VAR konservative, og selvom flere blandt os fik ret morsomme kommentarer ud af sidebenet da Hans Engell fik sin beton-klods debut med vistnok sin Mazda, så er der ingen tvivl om, at kursen efterfølgende handlede mere om PERSONER end om den egentlige POLITIK.

Følgelig er de Konservative da også blevet så små at der vel efterhånden kan holdes bestyrelsesmøde i en telefonboks... :-)

Det samme gælder tanken om at Lars Løkke skulle gøres til formand før næste valg. Jeg tror Statsministeren bedst selv ved hvornår han ønsker at afstå formandsposter, spidskandidatur m.v. Formandsvalg har traditionelt været opslidende, og Lars Løkke vil næppe presse på for han har - med garanti - ikke glemt den gamle kamp med Peter Brixtofte, og den diskussion om diverse bilag er ej heller spor nok på afstand til at nogen tør vove at tage den afstemning.

Desuden er der en taknemmelighedsgæld som skal betales til partneren ud i formuleringen af parti-ideologier, nemlig beskæftigelsesministeren. Så mon ikke, at Venstre også godt selv kan håndtere dén diskussion.

Kom nu ind i kampen!
Hvor ville det dog være befriende hvis man gad at tænke nyt hos Mogensen & Kristiansen. Prøv at dykke lidt ned i materien frem for at tage tre-fire sager, som så køres med overfladisk spin-spray.... Blot en tanke.

onsdag den 3. september 2008

Momsfritagelse for genbrugsbutikker?

Nedenstående indlæg skal ses i lyset af følgende to artikler i Kristeligt Dagblad:



Momsfritagelsen har ikke haft den ønskede effekt

Momsfritagelsen for almennyttige foreninger skulle have til formål at gøre det muligt at holde lavere priser på genbrug og samtidig bibringe foreningerne flere midler qva at 20% af omsætningen ikke skulle gå til moms. Fair nok. Dog er der sket det præcis modsatte. Den almennyttige del er skåret fra, herunder at selv værdifulde bøger henvises til den lokale genbrugsstation hvorimod en antikvar slet ikke nyder samme momsfritagelse - til trods for at disse eksempelvis hjælper studerende med at finde billigere bøger.

Prisniveauet har også ændret sig voldsomt. Flere steder er der ikke længere tale om prisforskel mellem private genbrugsshops og de som iklæder sig velgørende status for at sælge varen. Så når prisniveauet er det samme kunne det i stedet være interessant at bemærke, at de foreninger som har placeret sig i dyre lejemål ligger som de har redt. Hvorfor der ydermere skal være sugerør ned i statskassen til den slags må foreningerne selv kunne svare på.

Gennem årene har vi nemlig set mange professionelle grædekoner (læs: generalsekretærer) komme frem med brask og bram for at forsvare deres position på markedet. Lønnen har for deres vedkommende også været et væsentligt aspekt i det arbejde de er gået ind i. Tiden er løbet fra at folk i ledelserne på disse foreninger føler noget egentligt "kald" - det er en karriere. Meget skyldes sikkert at kulturen også har ændret sig fra det velgørende til det rentable som ovenfor beskrevet, og så er det vel meget naturligt at momsfritagelsen også forsvinder?

mandag den 1. september 2008

Finansloven kan vælte læsset...

Man kan frygte, at Pia Kjærsgaard vil gøre meget for at redde regeringen under de nuværende meningsmålinger, men spørgsmålet er om hun - med tiden - vil kunne holde til de gentagne "sniger-strategier" med at redde regeringen i sidste øjeblik når det mest af alt minder om småkrummer fra regeringens offer-pakker som de gerne frigiver for at beholde regeringsmagten.

2009 er vigtig for Statsministeren. Han har satset på, at klimekonferencen skulle være hans store punktum i en lang karriere, og selvom mediespin med genvalg som kandidat i Greve kan ligne en lyst til at fortsætte, så er AFR kørt træt. Han har fået kærligheden at føle i forhold til små støttepartier, og hele Alliance-ræset var ved at underminere de 90 mandater der skulle kunne tælles til for at undgå et folketingsvalg.

Min helt ærlige mening er, at Statsministeren burde komme med indrømmelser i forhold til egne løfter under valget. Han vidste, at traktaten var barberet efter vore ønsker så den kunne presses igennem nåleøjet uden en folkeafstemning, men ville ikke ud med det før et valg fordi enhver med blot perifert kendskab til politik ville vide, at han ville have fået smæk ved seneste folketingsvalg hvis denne sandhed var erkendt.

Det samme gælder adskillige andre områder, men mon ikke befolkningens hukommelse er forbedret til næste folketingsvalg? Ellers skal jeg gerne hjælpe folk med at huske hvad den borgerlige regering helst ikke vil tale om.

torsdag den 28. august 2008

Liberal Alliance - navn uden mening...

At ændre sit navn fra Ny Alliance til Liberal Alliance ændrer ikke partiet fra en desperat dødsejler og døgnflue til noget liberalt. Tværtimod faktisk. Ganske som Østtyskland kaldte sig Deutsche Demokratische Republik og var ALT ANDET end demokratisk, så er der tydeligvis et behov for at definere hvad liberal tankegang overhovedet er.

Man behøver nemlig ikke selv være liberal for at genkende det liberale islæt. Det er ingen steder nærværende når man foreslår nedlæggelse af efterlønnen. Efterløn er noget folk VÆLGER når de melder sig ind i en a-kasse. Hvorfor man skulle gribe ind i forhold til en opsparingsordning er mig en gåde.

Der er indgået aftaler som man nu vil løbe fra - i liberalismens "hellige navn" (som det åbenbart anses for at være her i det 21. århundrede). Jeg har kun et suk til overs for den slingrekurs med tydelig social slagside. Holbergs "når skidt kommer til ære" synes at passe glimrende på en flok landsbytosser som tydeligvis intet aner om hvad liberalisme og frihed under ansvar egentlig handler om.

lørdag den 23. august 2008

Statsministerfruens frihed

Det er underligt at se og høre diverse meninger om hvad der skulle være tilladt, og hvad der ikke skulle være det - alene fordi pågældende måtte være gift med landets statsminister. Værst af alt er, at det til dels viser hvor lidt egentlig ligestilling der egentlig er i samfundet, for vi ville aldrig stille samme spørgsmål hvis ægtefællen var en mand.

Hvor mange véd egentlig ret meget om fru Margaret Thatchers mand?
Hvor mange interesserer sig for hvad Margrethe Vestagers eller Helle Thorning-Schmidts ægtefælle foretager sig?

Der har været lidt debat om familiebaggrunden for sidstnævntes vedkommende, men altså slet ikke den samme (negative) interesse omkring det at statsministerfruen vælger at deltage i "Vild med Dans" på TV2.

Lad hende dog få friheden til at deltage - ganske som flere andre kendte personligheder i programmet. Giv hende en chance for at nyde sin tilværelse uden den form for mundkurv hun i sin tid blev underlagt og/eller pressens sensationalistiske lyst til at omskrive tingene.

En lille politisk spidsfindighed må nemlig være, at det må være slemt nok at skulle være gift med statsministeren, så mon ikke hun lider nok uden at behøve at få tilføjet personligt nedladende bemærkninger udefra også?

søndag den 17. august 2008

Flotte resultater

Der er kommet flotte resultater i forbindelse med OL. Alle diskussioner om skuffelser er omsonst. Lad os dog glæde os over den erfaring som sportsfolkene har fået - og at showet ikke er færdigt endnu.

Faktum er, at mange af sportsgrenene er groft underprioriterede i forhold til f.eks. fodbold, og i dét lys kan de flotte resultater opnås, også selvom pengene ikke altid følger medaljerne.

Det handler om sporten, og så længe det er en ren indsats der bliver gjort skal der lyde et stort tillykke. Det kan godt være ingen husker en fjerdeplads i denne olympiade, men det er ikke desto mindre det bedste grundlag for et endnu bedre resultat ved næste olympiade.

fredag den 15. august 2008

SF og Socialdemokratiet opnår det Ny Alliance hverken VILLE eller KUNNE

Det er fantastisk at pressen slet ikke fokuserer på den mest morsomme del i udmeldingen om at både Socialdemokraterne og SF vil stemme for en kommende finanslov. De opnår, på ganske kort tid, at nulstille Ny Alliances spillemulighed med sine 3 mandater.

Uanset om man burde stemme imod bare for at DEMONSTRERE sin modstand mod regeringens nuværende kurs, så er det en sjov ting at betragte de desperate 3 medlemmer af Ny Alliance tale om at være sikkerhed for regeringens parlamentariske grundlag når det nu er næsten hele folketinget som vil stemme for en økonomisk kurs man i andre stunder taler imod.

Dansk politik er da sjov. Man vil gerne vælte regeringen hvis man får muligheden men samtidig udstedes en blankocheck til AFR's regering.... :-)

onsdag den 13. august 2008

Ny Alliances make-over...

Nu vil Ny Alliance fjerne alt det røde fra sit partiprogram - og blive liberalt centerparti. Lyder temmelig desperat, men også temmelig søgt, at et parti som netop blev skabt for at mindske Dansk Folkepartis indflydelse og skaffe et andet menneskesyn blandt den højre del af det politiske spekter nu skal ud og skrive nyt partiprogram.



Hvorfor ikke få filmen "American Gangster" sammen med 6 hyggelige weekender i selskab med Jyllands-Posten?




Nyt partiprogram er i og for sig nemt nok at skrive, men hvornår kommer det næste hamskifte? Hvornår vil kamælæonen igen skifte farve? Hvad kan vælgerne regne med? Hvor er den grundlæggende berettigelse til endnu et politisk parti som bevæger sig som vinden blæser?

Stort held og lykke med projektet. De får brug for det... ;-)

fredag den 8. august 2008

Brians OL-åbning

Brian Mikkelsen havde en meget dårlig smag i munden da han skulle forsvare sin deltagelse ved åbningen af OL. "Der har været afholdt et møde med Dalai Lama"....

Hvor er det bemærkelsesværdigt, at man gerne fra Statsministerens side indgik i Irak og Afghanistan for at fjerne de elementer som undertrykte befolkningerne, men når det gælder Kina (med sin knap 1 mia indbyggere) så vil man nødig fornærme nogen. Når arbejderne ikke får løn, men tværtimod trusler om tæsk fordi de kræver deres ret som det kunne ses på TV2 News, så ser vi den anden vej...

Kan det undre nogen at vi er nogle stykker der ikke er særligt stolte af at være danskere? Vi TROR det handler om dannebrog og frikadeller, men det har intet med "sagen" at gøre. Vores danske kamplyst er begravet i internationale holdninger til "hvad-gør-vi-nu" i stedet for at mande os op, og vise hvor David købte øllet.

Der er ingen i EU der nogensinde skal bestemme hvem der skal med til en OL-åbning, og Statsministeren burde lade det være op til hver enkelt at bestemme om de havde lyst til at deltage ved denne OL-begivenhed.

I eftertankens lys bør det samtidig være et signal for IOC om at være langt mere opmærksom på, at hvis der allerede ER mangler i menneskesynet og de menneskerettigheder folk nyder i de lande, der måtte søge, så skal man fra starten sige nej i stedet for at vende det blinde øje til udviklingen.

Dét ville sætte fokus tilbage på sporten frem for alle de sekundære ting...

God weekend til alle. :-)

tirsdag den 5. august 2008

EU vs. indvandring

For år tilbage grinede man en anelse ad dem som satte lighedstegn mellem indvandrerdiskussion og EU - dengang hed partiet der talte derom Fremskridtspartiet.

Nu er der gået en del år. Det som engang var Fremskridtspartiet har omformet tropperne, kastet lidt bort og tilføjet lidt nye ansigter, og kaldes i dag Dansk Folkeparti. I dag vedhæng til en regering som nu har fået kærligheden at føle hver gang der skal tælles til 90.

Nu er der kommet en dom som mange politikere er utilfredse med, så nu er EU-skepsis og EU-kritik også pludseligt blevet stuerent. Statsministerens egentlige mening henstår i det uvisse for meget skal jo cleares hos støttepartiet først...

Vi skal i flere år høre på harmoniseringer hvoraf de væsentligste reelt aldrig er kommet. Registreringsafgifter på biler er blot et af områderne. Sænke sukkerafgifterne kunne man dog godt finde ud af, og det samme gjaldt spiritusafgiften, omend differentieret moms aldrig er kommet i spil.

Mon ikke løsningen var at man tog ét politisk område for sig, og gik systematisk i gang så der kom styr på alle områder. Det må være et arbejde for en kommende regering, og tillad mig slutligen at minde om at en oppositions væsentligste rolle er at vælte den siddende regering. Det kræver det samme fælles arbejde for en ny strategi som lå i kortene før sommerferien. Lad os genfinde harmonien - til gavn for alle danskere i stedet for kun de få...

mandag den 4. august 2008

Tove Videbæks partiskifte

Der er ingen tvivl om at de udmeldinger der er kommet fra den politiske ordfører, Henriette Kjær, i forhold til Tove Videbæks partiskifte skal ses i sit rette perspektiv.

Det handler nemlig ikke nær så meget om spørgsmålet om abort (som i øvrigt også deler enkelte af de gamle medlemmer i både Venstre og Konservative), men om det at være stemmesluger. Henriette Kjær havde en økonomisk baggrund som lod meget tilbage at ønske i forhold til de indtægter hun og hendes mand havde, og alligevel er et ordførerskab blevet tildelt for lang og tro tjeneste i det som stadig minder om det historiske "Højre"...

Uanset navneskift (også fra "Det konservative folkeparti" til "de Konservative") så er partiet fastlåst i det paradigme, at man gerne vil være moderne men at nogle betonhoveder sidder i spidsen hvoraf hverken Bendt Bendtsen, Lars Barfoed eller Henriette Kjær viser nogen som helst talenter. De eneste talenter man havde blev frosset ud, og for dem som husker mine skriverier er det naturligvis Pia Christmas-Møller og Gitte Seeberg jeg tænker på. Hun kunne have bibragt den kvindelige intuition som tydeligvis mangler i mange af de politiske udspil der kommer fra de kanter.

Anyway, interne slagsmål er de jo så dygtige til, så at der også kunne komme kritik og debat ved at de fik sig en EU-kandidat kan vel næppe undre. Rønnebær er sure når ens egen troværdighed ligger tæt på det politiske nulpunkt.

Glad for jeg ikke er konservativ mere. Sikke en skammelig "velkomst"...

tirsdag den 29. juli 2008

Movias matematik

Reaktion på Sorø Avis, 29. juli 2008, side 39:
======================================

Movias matematiske evner lader meget tilbage at ønske når man i teksten beskriver en besparelse på 69,30 pr. tur under forudsætning af en pris på 3 kr/km i bil hvorefter overskriften i artiklen var "Spar 100kr./km med bus og tog"

Med en taxameter-pris på 11,50 ville selv ganske store startgebyrer nemt kunne finansieres med den slags matematik... :-)

Så der er dømt OM'er til redaktionen for ukritisk at viderebringe reklamestof, og vi ser da alle frem til at Movia udvider rutekørsel til hele døgnet så vi alle kan spare på både CO-2 regnskabet, benzin m.v.

Med arbejdstider der slutter ved 2-tiden i Kalundborg vil det være fint med bus til Dianalund. Gerne med skift i Sæby når Movia skal lave planlægningen. Så vil jeg gerne "nøjes" med at spare bare halvdelen hvis fleksibiliteten kom ind i billedet.

Priserne er, må jeg minde om, langt dyrere end offentlig transport i udlandet, som vi gerne sammenligner os med.

mandag den 28. juli 2008

Pisk frem for gulerod....

Det er hylende morsomt at se en sundhedsminister ævle om at sætte afgift på alkohol, tobak og sukker, for HVOR blev regeringens tale om differentieret moms for at tilgodese grønne varer af?

Præcis som vi var begyndt at høre nye toner om, at man havde opdaget at flere økonomisystemer indeholdt op til 8 momsgrupper, så var man ved at vågne.

Var det, som sædvanlig, kun en illusion eller har man efterhånden valgt kun at ville svinge pisken (skat & afgift) i stedet for guleroden (nedsat moms på sundere varer).

Som eks-ryger rager det mig langsomt om så en pakke kostede 100,-, men momsen på en dansk gulerod BURDE sættes ned.

fredag den 25. juli 2008

Lovlydighed og respekt - fremmedord i dag?

Det er sandt at sige blevet et noget underligt samfund vi lever i. Skiftende regeringer har lovet, at nu ville man sætte ind over for vold og trusler, og med især den seneste sparemanøvre (Politireformen) har vi virkelig set hvordan samfundet er ved at overgå til det der snart ligner Wild West-regler.

Folk der passer sine jobs
Ganske som man kan læse her: http://www.tv2east.dk/article?id=30013 så går det nu også ud over folk som ganske simpelt bare passer sine jobs.

Hvor er vi henne? Når politiet selv bliver truet kan de godt møde talstærkt op, men når menige danskere konfronteres med mindre begavede elementers lyst til at blive fysiske så er der kun risikoen for at få en dom for selvtægt når man forsvarer sig tilbage...

Vi bør tænke os meget grundigt om, og få genetableret respekten for hinanden inden det er for sent. Den slags elementer som lige nu får frit spil kan blive nationens kommende falliterklæring hvis ikke vi sætter konsekvens i højsædet. Ikke blot den straffende konsekvens, men også den linje som siger: "Kan I ikke opdrage jeres børn, så gives de en tænkepause, også fra folkeskolen."

Vi VIL ikke finde os i tomme løfter fra Lene Espersen, men vil se handling. Det kræver mest sandsynlig en ny regering her når sommerferien er overstået.

onsdag den 23. juli 2008

Debat om lukkedage ikke i pressen

Når vi i Sorø Posten 22. juli under overskriften "HK/Privat: Lukkedage skal afskaffes" kan læse hvordan man nu vil bekrige lukkedage som pædagogernes fagforening selv har været med til at få fastlagt af hensyn til både planlægning, kurser m.v. så virker det noget underligt, at HK vælger at kaste debatten ud i aviserne.

En anstændig arbejdsmetode havde været først at tage kontakt til BUPL for at drøfte hvorledes man vil gribe sagen an, så man kunne præsentere et troværdigt alternativ i pressen når der skal forberedes en ny regering ved næste folketingsvalg. Men det kræver altså, at vi samarbejder på alle niveauer før nogen går ud i pressen. Jeg synes vi bliver dybt utroværdige hvis enkelte fagforeninger begynder soloridt - også selvom det kunne være en spændende debat i en agurketid.

At bebrejde regeringen er også en spændende taktik, men al den stund der nu kan komme endnu større uro på pædagog-området efter strejken først lige er overstået så var det måske på sin plads at huske interne forhandlinger FØR man går ud med brask og bram i avisspalterne. Dernæst et lille suk over, at avisen ikke også søgte at få en udtalelse hos den anden part, og hvis dette ikke var muligt kunne man afslutte artikelen med "det var ikke muligt at få en kommentar fra xxxxxx inden deadline."

mandag den 14. juli 2008

Moral og etik kan IKKE gradbøjes

Uanset om politikerne vil erkende det eller ej, står de over for mange vigtige beslutninger når folketinget stemmer sammen efter sommerferien. Ikke alene er der ministerier hvor ansvar for fejlinformation ikke er blevet placeret, men der er så sandelig i lige så høj grad et spørgsmål om menneskesyn som burde kastes på bordet.

Den siddende regering har gennemført en hel del politiske elementer som mest af alt har haft karakter af "pisk" frem for "gulerod", og for nylig var selv førtidspensionisterne dem der stod for skud. Den slags har store omkostninger, og man må som dansker være glad for, at der ikke er nogen avis der leverer hele det politiske billede på engelsk, for så ville furoren omkring Østrig dengang Kurt Waldheim blev valgt være det rene vand i forhold til de vredesreaktioner der ville komme når nogle af de politiske ytringer blev oversat.

Selvom Gitte Seebergs ord nok rinder ud med lynets hast, så var hendes konklusion da hun forlod de Konservative til fordel for dengang Ny Alliance så ganske klare, og sande: "Nok er nok!"

Disse tre ord opsummerer så ganske glimrende den holdning mange af os har til landet netop nu. Jeg er glad for også at have fransk og engelsk som sekundære modersmål, for der er tidspunkter hvor det kunne være fristende at drage mod sydligere himmelstrøg — skatten er lavere, temperaturen er højere og livsglæden er stadig til stede.

Den slags tanker afbrydes hurtigt af den realitet at familien ikke er nær så heldigt stillet hvad angår sprog, og så samtidig dette små-naive håb på, at kursen KAN forandres. Jeg håber også på denne forandring, og håber blot ikke at regeringen og dens støtteparti får lov til at fortsætte den nuværende kurs ret meget længere.

Moral og etik kan IKKE gradbøjes, og derfor bør der ryddes op i det politiske system. Husk det, næste gang DU skal til stemmeurnerne.

søndag den 6. juli 2008

"Vi finder os ikke i det!"

I sin tid var det ret rørende at høre en klassekammerats mor sige, at min far burde være justitsminister hvis hun blev statsminister - simpelthen fordi juraen her i landet ikke har rykket sig det fjerneste fra det rene "laissez-faire." Jo, en smule ved festlige lejligheder, men nogen egentlige forandringer kommer der tydeligvis aldrig fordi man altid går fra lappeløsning til lappeløsning.

Lovene burde revideres, gøres nemmere at forstå, og så burde der være klare signaler om at kriminalitet IKKE tolereres i det danske samfund. Den slags har jeg selv levet og lært i min opdragelse, og i dag er jeg selv præcis lige så træt af ligegyldige undskyldninger. Vi har alle begået vores andel af fejl i ungdommen, men vi behøver saftsuseme ikke GENTAGE DEM, eller fortsætte den deroute som i yderste konsekvens vil medføre at den sidste respekt også forsvinder.

Spirituskørsel ikke acceptabelt
Jeg skrev et indlæg i Roskilde Avis som udkom den 20. juni med ordene:

Nemesis ramte Bjørn Dahl
Da jeg for godt 10 år siden havde mine politiske diskussioner her i spalterne med Bjørn Dahl var respekten for fraværsstatistikker og eftersyn af moral i egne rækker ikke særligt velkommen.
Nyheden om, at Bjørn Dahl nu er taget med en promille på over 1,2 sætter tingene i deres rette perspektiv. "Skomager bliv ved din læst" [for de mindre lokalkendte ejede familien en tømmerhandel] lyder et meget kendt ordsprog, og for hr. Bjørn Dahl bør det vække til alvorlig eftertanke hvordan han (for at spare en taxaregning) har medvirket til at ødelægge sit navn qva sin dobbeltmoralske handling.
Det var ikke fremmed for Bjørn Dahl at fare frem som en trold af en æske, når han skulle booste sit renommé. Han benyttede enhver chance for at komme forrest. Af alle mennesker kan han takke sig selv for det efterfølgende systemskifte der kom, fordi han fik magt som han havde agt.
Jeg må ønske dig god bedring og håber, du får tænkt dig grundigt om. Bedre sent end aldrig.


Det afstedkom bl.a. ankomsten af et anonymt kort - jvfr. beskrivelse i min private blog i artiklen "Ikke hævn..." som kan tilgås herfra: http://www.blunck.dk/blog/2008/06/27/ikke-h%c3%a6vn/.

Efter at have læst to navngivne kommentarer fra folk som komplet misforstod det skrevne, gav jeg en afsluttende kommentar i mit indlæg "Når tolerance bliver laissez-faire" som kan tilgås herfra: http://www.blunck.dk/blog/2008/07/06/nar-tolerance-bliver-laissez-faire/.

Respekten for loven BURDE være veletableret for dem som vil lede samfundet, og vi bør kunne stole på at vore politikere gør det rigtige.

torsdag den 3. juli 2008

Mogens Glistrups bortgang

Uanset om man måtte være enig eller uenig med denne mand, så står det alligevel fast, at Mogens Glistrup var del af en helt bestemt generation af ærlige politikere. Andre i samme gruppe er og var f.eks. Anker Jørgensen og Erhard Jakobsen.

På hver sine måder har disse tre været ikoner i dansk idéhistorie og dansk politik har været påvirket af alle tre. Mogens Glistrup var visionær på flere måder, og samtidig endte han - efter sit fængselsophold - med at blive en bitter mand. Desuagtet at han aldrig nåede at ændre mening så respekterede han andres ret til at være uenig med ham. Selvom han gentagne gange fik tomater og æg kastet i ansigtet, mødte han troligt op til 1. maj.

Denne mand var speciel på mange måder, og vil i hvert fald være husket for at have gjort dansk politik en smule mindre kedelig... :-)

I øvrigt kan interesserede læse mere om Mogens Glistrup herfra: http://da.wikipedia.org/wiki/Mogens_Glistrup.

onsdag den 2. juli 2008

Revisionen af pensioner uanstændigt




Menneskesynet har ændret sig voldsomt, og for dem som berettiget har måtte kæmpe i flere år for at få tilkendt invalidepension er det uværdigt at gentage processen. Endda i sager hvor et sygehus selv har medvirket til invalideringen. At starte en fødsel 3,5 mdr. før tid er ikke uden konsekvenser.

Der var engang hvor liberal tankegang var at mindske bureaukratiet. Nu er det åbenbart klassesamfund og -kamp der står på menuen.... Ak.

onsdag den 25. juni 2008

Ganske som forventet...

Jeg har altid sagt det - også på min engelske blog om emnet, som du finder her: http://hillary-thirdterm-president.blogspot.com/ - at Barack Obama ville blive den første amerikanske præsident, og Ekstra Bladet bekræfter nu nyheden. Læs f.eks. her, hvor Senator Barack Obama fører med 12% over John McCain.

Der er intet nyt i at George W Bush er upopulær. Kun 23% mener han har gjort det godt. Det bliver også Anders Fogh Rasmussens fald at han har ligget så tæt op af amerikanerne, og stadig benægter at skulle have begået nogen fejl i forhold til Irak-invasionen. I det hele taget er der mange beslutninger hvor arrogancen får lidt for meget albuerum under det nuværende "system"...

Tankevækkende for Zimbabwe får lov til at undertrykke befolkningen via Mugabe som diktator UDEN indblanding fra vesten. Kina får lov til at spille deres diktatoriske spil på præcis samme måde, også fordi det ikke har vestens bevågenhed.

PS: Jeg har længe været forud for min tid når jeg har kigget på det politiske billede. Måske fordi jeg brænder for politik uden at blive for skråsikker men fordi jeg stadig lytter til stemningerne rundt omkring UDEN at lade mig farve af mit eget politiske tilhørsforhold - uden at jeg dog lægger spor skjul på, at jeg glæder mig til Helle Thorning-Schmidt bliver statsminister.

mandag den 23. juni 2008

Tove Videbæk

Der er slet ingen tvivl om at Kristendemokraternes udmeldinger angående Tove Videbæk er helt malplaceret - læs den evt. her: http://www.kd.dk/hoejre.phtml?artid=4477&type=3&lokal=0.

Det at kræve troskabserklæringer virker en smule gammeldags, og i lyset af Tove Videbæks indsats - som tidligere direktør for KKR - er der ingen tvivl om, at Tove Videbæk har en trofast vælgerskare som deler hendes betænkeligheder.

Situationen er nemlig den, at Kristendemokraterne for længst har glemt, at de VAR et borgerligt parti - også tidligere symboliseret i firkløveret under Schlüter hvor dengang Kristeligt Folkeparti havde ministerposter som trofaste støtter af de konservative.

Der er intet galt i at have en baggrund på én fløj, og derefter skifte en anden. Vi kender det alle. Jeg har selv skiftet holdning under Anders Fogh Rasmussens regeringstid... :-)

Det som er forkert er at frasige sig sin baggrund UDEN forklaring, og dér har Kristendemokraterne tydeligvis et forklaringsproblem, og derfor har spærregrænsen også haft sin synlige effekt. Når man ikke kan overbevise 2% af de afgivne stemmer om, at man skulle i Folketinget, så må man kigge med fra sidelinjen.

Derfor er udmeldingen ikke blot overraskende, men også det rene politiske selvmord...

torsdag den 12. juni 2008

Regeringsindgreb?

Det må konstateres, at ganske mange har glemt de regeringsindgreb der blev foretaget i 80'erne under Schlüters regeringstid. I dag antyder flere kilder, at den danske model skulle være laissez-faire fra politikernes side — også selvom det er tydeligt for enhver at den ugelange strejke nu har sat de danske ventelister til sygehusene flere år tilbage i tiden.

Godt gået i en kamp om afviste 0,6% mere end vi andre accepterede, og med sågar krav om 15% mere i løn. Vi andre har intet at klage over med en 12,8% stigning i lønnen over de næste tre år, så hvorfor brokke sig?

Den lønkommission som skulle se på ligeløn ER en fornuftig idé, men at strejke til skade for den befolkning man påstår at tjene via skatten hænger ikke sammen.

En OM'er af værste skuffe!

fredag den 6. juni 2008

Charlotte Dyremose — en modig kvinde...

Det er ganske modigt af Charlotte Dyremose at stå fast i forhold til forbud mod religiøse symboler, som det fremgår af DR's artikel "Dyremose fastholder nej til tørklædeforbud" der kan læses her: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2008/06/05/231000.htm.

I en tid hvor mange politikere vil blæse på de grundlovssikrede rettigheder med en retorik som skal pleje det evindelige støtteparti, så er det godt at se, at der ER folk iblandt regeringens partier, som tør at råbe vagt i gevær.

Det er endvidere også modigt fordi alle nok husker hvordan hendes far også var "svær at styre" hvis der var områder hvor han var uenig med Schlüter. Problemet er blot at nu til dags bliver der sat folk på plads i partierne frem for at give dem luft til frie meninger. Vi kunne lære meget af f.eks. det britiske parlament hvor man netop i etiske, moralske og religiøse sager giver folk frihed til at stemme uanset partifarve.

Danske politikere er åbenbart bange for selvstændigt tænkende individer, og så er det sundt at få rystet posen engang imellem. :-)

onsdag den 4. juni 2008

Konservativ fornyelse

En af de få tilbageværende ikoner fra 80'erne er forsvundet. Helge Adam Møller har forladt posten som gruppeformand - med over 10 år på posten som "argument."

Mon ikke sandheden, i bund og grund, er, at hele udrensningen siden Hans Engell-perioden på sin vis er gennemført? Nye ansigter overalt, nye farver på hjemmesiden, nye ledere.... Formen har ændret sig voldsomt, også selvom politikken er stagneret for længst. Den del skete helt tilbage til dengang da Venstre blev større. Det gamle "Højre" blev skudt helt i sænk da man måtte finde et støtteparti på den yderste højrefløj for at kunne danne regering.

Med Lars Barfoed starter nye muligheder. De får brug for alle ønsker om det bedste "held og lykke" for reelt indhold finder vi næppe i nogen nær fremtid. Rygklapperne overbeviser sig selv om, at alt klares supergodt, og så er det jo på plads. For nogle. For andre er politik deres grundlag for et otium, og kamellerne er blevet slugt i hobetal...

fredag den 23. maj 2008

Minister på Dansk Folkepartis "nåde"

Hvor må det dog være tankevækkende for både Venstre og Dansk Folkeparti at læse nyheden at Dansk Folkeparti freder en Venstre-finansminister med netop ROD I BILAGENE. Læs nyheden herfra: http://nyhederne.tv2.dk/politik/article.php/id-11685375.html.

Det bør vække til eftertanke at partier der netop ville mindske Dansk Folkepartis indflydelse nu kan sidde skoleret mens de agerer herrefolk i forhold til hvem der skal "fredes" og hvem der ikke skal skånes. Jeg må have sovet kraftigt i timen for jeg mindes ellers at stifteren, Pia Kjærsgaard, mente, at man skulle afkræve ansvarlighed af ministre. Men det var åbenbart kun ministre med partifarve de ikke sympatiserer med, mens man altså gerne vender det blinde øje til i forhold til en borgerlig regering.

Uanset kan borgerne jo vælge at erindre den slags elastik i forhold til ministeransvarlighed når der næste gang skal sættes et kryds. De borgerlige partier reklamerer gerne for, at vi véd hvor vi har dem. Det er mere end de selv kan leve op til. For når man burde være på vej hjem i ministerbil så er man såmænd på vej på hotel på de skattebetalende danskeres regning.

Moral er godt, så må dobbeltmoral åbenbart være dobbelt så godt..... Mener nogle. :-)

PS: God weekend til læserne

torsdag den 22. maj 2008

Weekendrabat på Storebæltsbroen...

Hvorfor får vi danskere ikke rabat på Storebæltsbroen når vi har trailer med? I disse uger ruller der reklamer hen over skærmen som skal tage tykt grin på en billetsælger, som forsøger at give så mange rabatter som muligt, men dette gælder altså tydeligvis IKKE trailerfolket. Hvorfor mon?

Jeg er klar over vi taler om et mindre beløb, men da man i forvejen betaler 315,- hver vej i stedet for "kun" 200,- uden trailer ser jeg ingen grund til, at man ikke også skulle have en rabat...

Der er for længst sket det mange troede var umuligt, nemlig at broen blev tilbagebetalt længe før tid, men alligevel skal reklamekampagnen ensrettes til rabatter til dem, som kan få den — altså folk der ikke har noget på krogen.

Det er dybt diskriminerende overfor de skattebetalende danskere at lave den slags forskelsbehandling. Ganske naturligt tager TV2 imod kampagnen og tekst-tv redaktionen er meget tøvende med at optage et indlæg om emnet. Men hvor er de andre medier henne?

Danskerne LÆSER blogs, men handler de på den harme der burde vækkes af den tydelige uretfærdighed og forskelsbehandling? Tydeligvis ikke...

tirsdag den 20. maj 2008

Oppositionen skal finde det store skyts frem...

For nylig kom det frem, at regeringen har mistet sit flertal hvis der var valg nu. Det er ganske indlysende dels hvorfor det er sket, men også at det er nu, at oppositionen må finde det store (og tunge) skyts frem. Lad være med at henfalde til troen på at feriesæsonen kun er til sol, varme og afslapning.

Den slags skal naturligvis også til, men det er i denne dvale-periode at stilen skal markeres endnu skarpere så folk véd hvad de har i vente hvis der skulle komme et folketingsvalg.

Undrende må jeg jo erkende, at visse lod sig disciplinere tilbage i den politiske hundekurv i stedet for at tage deres gode tøj og gå. Små meldinger i stil med, at nu får man at se hvordan justitsministeren vil få sit lovforslag igennem er ulden tale fra en politiker som ellers var ganske vant til at vise hvor skabet skulle stå.

Folk bestemmer selv hvad de vil i politik, men i Statsministerens tilfælde må det siges at dette lader til at være den hidtil mest visions- og principløse regeringsperiode siden han tiltrådte.

Nogle siger vi har de politikere vi fortjener. Jeg vil nu påstå, at matematikken er gået op for de fleste. De kan nu se, at de ikke skal stemme som de gjorde ved sidte valg, og det ser jeg så ganske frem til... :-)

fredag den 16. maj 2008

En kvalifikation at være sjusket?

Man kan på TV2's hjemmeside læse om hvordan finansministerens pressechef tager ansvaret for rod i forklaringerne - kilde: http://nyhederne.tv2.dk/politik/article.php/id-11601263.html. Man har igennem længere tid faktisk kunne læse mange ting om de "tilfældigheder" der omringer finansministeren igennem længere tid. Herunder receptionister som kommer til at lave bilag under navnet "Jensen" og alle mulige andre ting, som burde give røde ører både i forvaltningen samt hos ministeren.

En minister som under diverse valg, herunder da tidligere Farum-borgmester Brixtofte var hans modstander, netop ville have moral, etik og anstændighed i den måde skatteborgernes midler blev håndteret. Når han således rundhåndet betaler tilbage efterhånden som fejlene opdages, så er det jo tegn på en i Venstre-perspektiv "pernitten opposition" og at ministeren ikke har noget at frygte — ifølge hr. Lars Løkke selv i hvert fald... :-)

Når man endvidere antager et revisionsbureau til at revidere sig selv, ja så skal man befinde sig i regeringspartiet Venstre for ikke at forstå, at der kunne være en vis inhabilitet forbundet med at revidere sig selv og sine mulige fejl.
For der er jo næppe nogen borgerlig der nogensinde netop har profileret sig med hvordan andre partier har haft kammerateri når de selv skulle sætte tonen, vel?

God weekend. :-)

onsdag den 14. maj 2008

Når Birthe Rønn Hornbech bliver gal...

Pressen, og statsministeren, har groft undervurderet Birthe Rønn Hornbech hvis de tror, at nogen kan sætte integrationsministeren på plads. Denne kvinde har gennem en menneskealder kæmpet for overholdelse af Retsplejeloven, og uanset om man selv måtte være enig med alle hendes synspunkter så må selv de argeste modstandere tage hatten af for hendes "courage"...

I sagen om tørklæder i domstole er mange ting ved at køre af sporet, herunder også en retorik hvor regeringen bliver "administrationskontor" for hvad DF vil "tillade" skal gå igennem for at efterleve kravet om 90 stemmer for forslag hvis regeringen skal fortsætte.

Birthe Rønn Hornbech har qva sin alder og erfaring en noget mere alsidig baggrund for sine udtalelser end statsministeren, og hvis han tror sidste vers er skrevet i denne historie, så er jeg ret sikker på overraskelsen bliver stor. Birthe Rønn lader sig ikke koste rundt med, og jeg er ret sikker på der kommer en reaktion i løbet af denne uge.

Bare vent.... :-D

mandag den 12. maj 2008

Karen Jespersens grundighed

Det er sjovt at se den kære socialminister under en anden statsminister love præcis det samme.... Det vil sige, det var jo ikke engang det samme, for denne gang vil hun lytte til eksperter - eller i hvert fald sende sagerne til høring så man har en mulighed for at feje alt ind under gulvtæppet indtil sommerferien.

Aner man en vis tendens til at flere ministre helst skal have skabt alibi om at "vi gør noget ved det" fordi man forbistret godt kan se, at man er ved at brænde halen inde på Borgen?

Der er dybt kaos i flere ministerier, og ingen tør gøre noget ved sagen, fordi det muligvis vil vise sig, at være en endnu værre rotterede at rydde op i end at råbe vagt i gevær over for..... Tankevækkende at se det politiske system være så desperat for at bevare sine taburetter.

Opposition: vågn op til dåd, og se at få talt til 90... :-)

onsdag den 7. maj 2008

Ritts selvmål

Ingen kunne være i tvivl om at en regering i krise ville gribe enhver chance for at latterliggøre de forslag der ville komme fra en socialdemokrat. På dét område var Ritts røde skole nok det største selvmål hvis Ritt Bjerregaard nogensinde havde drømt om at få indflydelse på partiet...

Tanken, som jeg også har beskrevet på min private blog, om at det kun skulle være rige kapitalister som var boligejere er helt forkert. 

Tanken om at modernisere et parti burde være sket INTERNT og uden om pressens bevågenhed. Selv pressen er i disse dage så højredrejede at enhver pressemeddelelse og pressemøde fra regeringens side får fuld gas mens man allerede fra starten af aner en vis "lad-os-gøre-grin" når emnet er Villy Søvndal eller Helle Thorning-Schmidt.

Det ligner, desværre, temmelig systematisk presseforvirring og i dét lys skulle fru Bjerregaard tænke før hun taler. Vi har en chance for en ny regering, men det kræver at der arbejdes systematisk med vores ideologiske syn på hinanden og samfundet. Carpe diem. :-)

OPDATERING 22. januar 2023: Ritt Bjerregaard gik bort i aftes, og mine tanker går naturligvis til de efterladte. INGEN politisk uenighed om et enkelt emne kan nogensinde fratage, at Ritt var en KÆMPE inspiration, særligt på ligestillingsområdet, fordi hun kæmpede for sit mål, nemlig, at det ikke kun er mænd, som hører hjemme i dansk politik. RIP Ritt! <3

torsdag den 1. maj 2008

Dyrt at følge DF's pibe..

Jeg er, for en gangs skyld, enig med Mogensen & Kristiansen på TV2 News med hensyn til deres analyse af situationen i forhold til stramningen af asylregler m.v. Det har, nemlig, været en hård sag at se samfundet ændre sig VOLDSOMT og DRASTISK i sin retorik i forhold til de udlændinge vi har iblandt os.

Det er tankevækkende, at ting man aldrig ville have sagt for bare 10 år siden i dag siges helt uden at nogen blegner eller undrer sig. Vi ser en tid hvor småborgerlige enkeltindivider forsøger at agere personligt fremmedpoliti og samtidig ser vi på skatteområdet en tendens til angiveri, anmeldelser, løse formodninger og mistænksomhed som slet ikke står mål med den virkelighed alle andre lande normalt befinder sig i her i det 21. århundrede.

Vi skal passe på vores moral og etik og tage et godt indadvendt blik på os selv. Det er knap så kønt at se neutralt på situationen, men nødvendigt hvis vi ønsker at vende den negative spiral.

Blot en tanke. :-)

mandag den 28. april 2008

Regeringen kørt fast

Det er ingen hemmelighed for dem som har læst denne blog, at jeg mener den nuværende regering er kørt fast. Ganske som dengang Schlüter havde haft FOR MANGE gentagelser, så opstår der efter nogle år et træthedssyndrom. Der mangler ilt i det politiske liv.

Når sådanne kriser opstår, kommer der en periode hvor de fleste bare træder vande. De holder sig i gang, men kommer hverken frem eller tilbage. Alt kører efter "same procedure as last year"-princippet, og afslører en mangel på visioner.

Det nytter ikke noget at en sundhedsminister taler om bedre vilkår for sundhedspersonalet når virkeligheden ER EN ANDEN - nemlig, at folk flygter fra området som aldrig før. En forsvarsminister som ej heller forstår en pind af hvorfor Forsvaret ikke kan tiltrække sig personale. Vil han have et gratis tip?

I en tid hvor alle andre taler om Den Lærende Organisation og fælles fodslaw, så er der intet galt i at skabe den grundlæggende disciplin i værnepligts-tiden, men når underkvalificerede mennesker i en alt for ung alder får lov til at skråle andre mennesker ind i ansigtet med tre striber på hver skulder som de oven i købet tillader sig at minde de menige om betydningen af, så er der noget galt.

For dem som ikke har været i militæret, så praler visse sergenter gerne med at striberne betyder "jeg-må-alt" og pegende på den anden skulder: "du-må-intet!" Når den slags afgør tonen, så erkender jeg gerne at jeg overgik til at blive militærnægter, og derefter gik til lægen for at få en kassering.

Jeg havde trukket frinummer oprindeligt, og hvis ikke meningokok-meningitis havde ramt i 1995 havde jeg såmænd nok været en glad sprogofficer. Men om jeg var blevet derinde hele livet? Næppe. Min ærlige holdning er, at hvis man skal bibringe nye ideer så skal man også rokere mellem flere funktioner. Det giver alsidighed og afveksling og er SUNDT for enhver virksomhed.

Alt det pjat med udenomssnak hvor ingen siger det de tænker lugter langt væk af den politiske korrekthed som netop skaber politikerlede. En ærgrelse hos befolkningen fordi de fleste TROR der kun vil være meget lille forskel mellem fløjene.

Vores opgave er at VISE det danske folk, at der KAN komme et alternativ når de næste gang sætter deres kryds et andet sted end hidtil.

torsdag den 24. april 2008

Ministre bør stå frit i forhold til OL-deltagelse

Lad det være sagt med det samme. Det var modigt af Brian Mikkelsen at åbne debatten. Det var mindst lige så modigt, at Bendt Bendtsen for en gangs skyld trådte i karakter og forsvarede sin konservative ministers ret til at have en holdning og en mening — noget man, i øvrigt, har ret svært ved at acceptere i netop Kina... :-)

Langt mindre modigt er det at vores udenrigsminister først vil lade EU's øvrige ministre afgøre om der er grundlag for et signal i forhold til Kina. Væveriet kan du læse mere om her: http://nyhederne.tv2.dk/politik/article.php/id-11127690.html.

Faktum er nemlig, at der er ikke ret mange der er i tvivl om kinesernes stolthed over at have fået OL til landet, men mindst lige så stor skepsis fordi det netop var menneskerettigheder og demokrati der var de største hindringer da beslutningen blev truffet. Siden er der, set med vestlige øjne, ikke sket så pokkers meget.

Medmindre man vælger at have miniature-brillerne på. Dem med linser som justeres i forhold til hvor blind, døv og stum man VÆLGER at gøre sig for at tilpasse alle. Den slags perspektiv gavner ikke de menige kinesere. Dette uanset om den udenlandsk stræbende statsminister kan se problemet eller ej. Det ville gavne hvis der kom handling bag ordene om frihed — i ALLE lande.

Derfor bør ministrene frit kunne vælge om de vil stå til parade i Kina ved OL-åbningen. :-)

mandag den 14. april 2008

Thailandsk nyredonor

Intet nyt under solen.... :-(

Ganske som for år tilbage, hvor det var en stående regel, at man først skulle lave om på en beslutning om udvisning når og hvis en sag trak tilstrækkelig meget presseomtale, så har vi vist nået toppen af dansk hykleri. Nyheden om at en thailandsk kvinde, herboende i over 15 år, der taler perfekt dansk, får sin bror herop for at donere en nyre hvorefter man ville sende ham hjem til trods for at han ikke koster det danske samfund en krone taler for sig selv.

Faktisk har han reddet et menneskeliv, og familien har selv betalt rejserne for broderen. Hvor katten har man fundet de embedsmænd, der kan være så dumme at forsøge at ødelægge en hel families liv og helbred alene for at statuere eksempler? Hvor er hjertet i den slags beslutninger?

Hvor pokker er respekten for menneskeliv, al den stund vi netop har masser af andre områder hvor der netop mangler en konsekvens? Jeg siger det igen: vi har en bunke holdningsløse levebrødspolitikere der hviler alt for meget på laurbærerne for at pleje et menneskesyn jeg finder absolut intolerant, udansk og uværdigt.

Vi trænger til en ny regering!

søndag den 13. april 2008

Mogensen & Kristiansen

Det er forbavsende at høre Mogensen & Kristiansen på TV2 News, hvor de kommer med påstanden om, at socialdemokraternes ni teser skulle være glemt til næste uge. Den slags påkalder sig en vis lattermuskels spænding...

Mogensen & Kristiansen glimrer begge ved en mangel på succes som spindoktorer og nu en pludselig guru-status som de slet ikke viser sig kvalificerede til. Smalltalk og ren populisme er det der kendetegner den ugentlige udsendelse der ellers startede godt, men efterhånden er blevet talerstol for smålighed og mangel på store linjer.

Heldigvis er ingen forpligtet udover egne evner, og på dét område kan vi så med en vis tolerance tilgive dem. Men teserne er interessante bud på en ny fremtid for landet — ikke en fremtid i topstyringens navn med partier som løber hurtigere end en hest kan rende fra egne løfter.

Ny Alliance gjorde det i forhold til at ville minimere DF's indflydelse, og indgår nu i et regeringssamarbejde der bevarer deres magt.
DF gjorde det i forhold til først at ville tilsikre de offentligt ansatte højere lønninger og nu deltager i fællessangen om inflation, stagnation m.v.
Da Brian Mikkelsen dristede sig til at komme med en holdning skulle han sættes på plads, men heldigvis var Bendt Bendtsen for første gang i lang tid lojal i forhold til en af sine egne ministre og partimedlemmer.

Alt i alt en regering som er kørt fast med en statsminister som har internationale drømme. Ikke kun at han ikke er til stede nu, for det har han egentlig ikke været siden han genvandt regeringsmagten i november. Alt er lagt i hænderne på det at kunne tælle til 90, og det kan danskerne bestemt ikke være tjent med.

Så hvis man tager fløjlshandskerne af og begynder at deltage i den politiske fight frem for at anskue enkeltsagerne alene så burde der være langt mere kød i mange andre sager end at koncentrere sig om hvorvidt det er berettiget at efterse ministrenes budgetter og bilag. Faktisk burde det være logik for enhver spindoktor at den slags sager medvirker til den politikerlede der har kendetegnet dansk politik de seneste 30 år.

Vi trænger til luftforandring, og på dét område er socialdemokraternes bud på en fremtid mindst lige så saglig, hvis altså man gider at sætte sig ind i dem frem for igen at hakke på den dygtige formand, Helle Thorning-Schmidt. Fornyelse kan koste mandater midlertidigt, men når fakta er at der er sket en højredrejning i samfundet så kunne de liberale netop kaste med skældsord som "beton-socialisme" m.v. hvis ikke der skete en generel rokade i hele det politiske samfund.

Jeg behøver vel ikke at minde om, at selv SF og Enhedslisten også har foretaget justeringer, omend mange ikke ser det fordi de tydeligvis analyserer med egen næsetip som grænse for forståelsen.

torsdag den 10. april 2008

Kina og OL

Når man læser denne nyhed http://www.kristendom.dk/artikel/282571:Globalt-nyt--Kristne-beder-for-Kina får de fleste nok den dårlige smag i munden, at mange kristne åbenbart tror "alt kan løses ved at påstå man har bedt for landet"... Laissez-faire tankegang i fuldt flor!

Desværre, faktisk. For rigtig mange græsrødder har fat i noget som selv den danske regering ikke har forstået, nemlig at folkemord og undertrykkelse ikke hører hjemme i en verden der påstår at ville fjerne diktaturer. Hvorfor går Vesten ind i Irak for at fjerne Saddam Hussein når der bagefter vendes det blinde øje til Mugabes udemokratiske valghandling, Kinas undertrykkelse af egen befolkning samt Tibet, Castros diktatur på Cuba etc?

Politik handler åbenbart om at visse ting tolereres så længe det er til gavn for magthaverne, herunder at man selv får fordele ud af at tolerere unoderne. Når fordelene forsvinder, eller der kommer for stor presseomtalen af dobbeltmoralen, så gøres der noget ved sagen — officielt i hvert fald.

Men bede for Kina virker ikke. Det gør til gengæld en boycut. Uanset om magthaverne vil stå ved det eller ej. Vi har som forbrugere også en direkte mulighed for at påvirke markederne med den måde vi handler på, og det bør vi naturligvis benytte os af. Direkte demokrati i folkets hænder om du vil. :-)

onsdag den 9. april 2008

Regeringens krise

Ganske kort tid efter det seneste valg står det klart, at regeringen er et meget dårligt match. Faktisk ville man, hvis der var tale om "almindelig" dating mellem mennesker eller ægtefolk der gik til parterapi nok anbefale "en pause"...

Først udtaler Brian Mikkelsen sig på egne vegne om sin holdning, hvorefter han bliver desavoueret af statsministeren. Dernæst er sagen om EU-job også kommet til overfladen med deraf følgende benægtelser. Det store skaktræk med rokaden med Lars Løkke i finansminister-stolen lader nemlig ikke til at have den ønskede effekt. Selv beskæftigelsesministeren måtte på tv i et forsøg på at forsvare det misbrug af skatteydermidler som er foregået.

Altsammen meget tydelige eksempler på, at alliancen med Dansk Folkeparti er ved at tyndslide partierne i regeringen.

Der kommer snart et valg. Forhåbentlig.... :-)

onsdag den 2. april 2008

Derfor anbefaler jeg Barack Obama

Hvis du nogensinde har undret dig over hvorfor jeg hele tiden har anbefalet Barack Obama frem for Hillary Clinton, så burde du bl.a. se denne video.





Barack Obama har de menneskelige egenskaber der skal til for at få en præsident med et hjerte for sit folk. Derfor...

torsdag den 27. marts 2008

Udlicitering af mønttrykning

Det er tankevækkende, at høre her til aften, at 25-øren forsvinder den 1. oktober i år. Angiveligt fordi det er for dyrt at trykke mønten.

Overraskende, fordi man - hvis man har været syd for provinsgrænsen - vil vide, at vore europæiske venner stadig har 1- og 2-cent mønter. Nu kan man så diskutere frem og tilbage hvad prisen på mønter måtte være, men ét står fast: det blev en borgerlig regering som foretog det hidtil største indhug i den danske møntfods historie.

Husk nu at få tømt sparegrisene rundt omkring så børnenes opsparinger ikke går tabt. :-)

onsdag den 26. marts 2008

Voldelige ideologier

Nu gør Kristeligt Dagblad, som så ofte før, den kæmpe fejl at anskue endnu en bevægelse ganske ensidigt. Kan man blot tage én enkelt kilde og kreditere den for sine meninger, så kan alle fortsætte og sove godt. Sikke en Tornerose-søvn...

Hvis I gerne vil vide hvad jeg taler om, så læs artiklen her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/281407:Danmark--Forsker--Voldelig-islam-trives-ikke-i-moskeerne

Det mest tankevækkende er nemlig ikke hvor den voldelige ideologi findes, men hvem der vælger ikke at frasige sig den. Hvorfor er folk så tavse om det FAKTUM at det kun er ganske få procent der er militante og radikale? Der er ingen grund til at skjule dette, andet end hvis man altså også i de mindre militante kredse abonnerer på, at hvis man ikke siger noget "forkert" kan man ikke straffes. Så man har en slags skjult dagsorden.

Den slags er tankevækkende fordi det er skræmmende. Ikke skræmmende at nogle gemmer sig bag store grupper eller deltager i store demonstrationer, men at nogen kan finde på at undertrykke de demokratiske værdier overhovedet.

Helt ærligt. Vi er mange som støtter den demokratiske ret til at tænke selv, også til dem som tænker og mener det modsatte af os selv. Men der skal sørme være frihed til alle til at give udtryk for holdningen. Uanset om dette være sig på YouTube, i tegninger, i læserbreve, i blogs eller på anden vis.

VIS at du ikke støtter meningsløs vold, og tag afstand fra den. Så bliver DU en del af løsningen frem for at se stiltiende til mens små grupper får lov til at styre dagsordenen.

Frihed til alle. Uanset farve, tro, politisk observans m.v. :-)

Tragisk sag - Jeppe Kofod

Nyheden om, at den nu tidligere socialdemokratiske udenrigsordfører - Jeppe Kofod (34) - har dyrket sex med en kun 15-årig pige viser ganske korrekt en meget dårlig sans for rigtigt og forkert. http://www.bt.dk/article/20080325/politik/80325044/ fortæller om de nærmere omstændigheder hvis nogen skulle være interesserede i at læse om dette.

Imidlertid forholder det sig således, at man normalt i den alder BURDE være mere moden. Man kan altid diskutere 5, 6 eller sågar 10-12 års aldersforskel (som i forvejen afhænger af hvilket alderssegment pågældende befinder sig i), men en voksen (over 18) burde være et minimumskrav når der sågar også har været spiritus involveret. Normalt er salg af alkohol ikke lige forbeholdt alle skolebørn så det kan undre voldsomt at Jeppe Kofod har fundet anledning til så dårlig vurdering.

I de gode gamle dage kunne man sagtens gå på druk, men så gik man på druk. Ikke for at lokke små piger (som en 15-årig rent faktisk stadig ER) til seksuelle udfoldelser. Faktisk var vi selv som unge HK'ere (mens jeg gik på handelsskolen) langt mere moralske end dette - selvjustits i egne rækker, og orden i geleddene.

Det er muligt nogle er bange for voksne og modne kvinder, men så bør de afholde sig fra at befinde sig i den offentlige sfære. Alt er "under review" når man vil påtage sig, at bestemme over andres liv i form af godkendelse af/afstemning om love m.v.

søndag den 23. marts 2008

Godt Vestager bekender kulør

Dansk politik er spændende. Ny Alliance blev skabt for at minimere DFs indflydelse. Det var ordet og løftet. I handling blev det det modsatte.

I dét lys er det godt, at Vestager nu har bekendt kulør. Hendes manglende velvilje til samarbejde med Villy og SF cementerer blot den midtsøgende politik som de radikale såmænd altid har stået for. Den forkælede holdning til både at blæse og have mel i munden er jo for længst mundet ud i CDs exit ganske som de radikale nok skal blive reduceret efter fortjeneste. Så må Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten finde det fælles trav.

Befolkningens præmiering af Villy som formand for SF er ikke alene udtryk for en venstreorienering blandt flere unge men også begrundet i at tingene bliver sagt klart og tydeligt. Men havde DU tænkt dig at stemme på de radikale ved du nu hvad du kan forvente fra dén kant, og kan så lige så godt stemme på et af de tre partier i oppositionen som gerne vil have en kursændring fra den nuværende vinkel.

fredag den 21. marts 2008

Genindfør dødsstraffen

Når man ser den meningsløse vold, senest i forbindelse med det 16-årige avisbud, der døde efter voldeligt overfald af tre unge mellem 15 og 18, så forstår jeg så ganske vel at flere kan blive fristede af at begå selvtægt.

I andre sager har man haft "kollektiv straf" når folk ikke har ville samarbejde med ordensmagten, og selvom vi alle alt for ofte har set systemet belønne den slags i pædagogiske studieture til Norge, så savner vi en KONSEKVENT justitspolitik. For min skyld måtte man gerne genindføre dødsstraffen som klart og tydeligt signal om at der er grænser for hvad vi vil finde os i her i landet.

Det er på høje tid at de forstående behandlere får sat stolen for døren og bliver afkrævet reelle resultater. Samfundet kan ikke være tjent med den kriminalitetsbølge der følger den inkonsekvens. Selvom visse politikere nok skal love handling. Som sædvanlig tom snak!!

onsdag den 19. marts 2008

Regeringens familiepolitik

Når Venstre taler om døgnåbent i f.eks. svømmehaller, så kan det enten være det rene politiske gas (økonomisk meget lidt rentabelt) eller det rene vås i forhold til familiepolitik. Hvordan vil Venstre legitimere, at personale (herunder livreddere) nu skal til at arbejde på skiftehold?

Ét er de som vælger arbejde uden for almindelig standard, men hvorfor denne pludselige interesse for åbningstider? Lad dog markedet regulere sig selv frem for at køre den slags micro-management. "Frihed under ansvar" var engang mottoet, men det var før Venstre fik magt som de havde agt.

Det bør befolkningen huske næste gang der skal sættes et kryds. Foreløbig God Påske til befolkningen som må lægge øre til meget under det nuværende "regime"... :-)

lørdag den 15. marts 2008

Ministrenes solodans

Der er intet overraskende i at finansministeren er i vanskeligheder. Ikke at han selv kan se det, men derimod så føler visse folk i ministerstolene en vis solidaritet med folk som kan gå på vandet. De føler sig i hvert fald sikre nok til også at kunne gøre det uden for vinter-sæsonen...

For, ganske som beskæftigelsesministeren og statsministeren, så har Lars Løkke for længst vist, at det handler om hvilken stand man tilhører. Nogle KAN hvad andre bestemt ikke kunne tillade sig at gøre, for ingen andre (læs: uden for standen) skal tro de er noget.

Systemet tryner gerne den lille mand for at have skrevet et tal forkert på sin selvangivelse mens andre kan få lov til at tiltuske sig diverse ydelser på skatteborgernes regning.

På samme måde som vi har brug for en STÆRK statsminister, så føjtes der rundt for at tækkes diverse internationale fora på ganske andre områder. Ja, jeg tør næsten ikke sige hvad jeg tænker for folk ville kalde én pessimist, men det er fa'me ikke spor kønt lige nu...

Godt det snart er forår... :-D

torsdag den 13. marts 2008

Vedvarende energi - dybt nedprioriteret

Alle taler om vedvarende energi. Den amerikanske præsident gik for under et år siden på amerikansk tv med et budskab om at landet ville gøre sig uafhængig af fossile brændstoffer. Lignende udmeldinger er kommet efter klimakonferencen skal her til landet — dog ikke helt så vidtgående, men alligevel højtravende løfter.

Højtravende fordi man har nedprioriteret rapsolien som dieselmotorer sagtens kunne køre på. Hvis rapsolien skal tillades skal den - underligt nok - pålægges en afgift så det ikke kommer til at konkurrere med diesel.... Hvorfor? Hvorfor tør Danmark ikke tage stilling TIL GAVN FOR MILJØET?

Ligeledes er vindmølledriften også nedprioriteret. Folk kan udsætte vindmølleprojekter på grund af klager om støj. Altså er logikken her i landet, at tingene hverken må støje eller lugte (som f.eks. økologisk landbrug gør når man bruger gylle i stedet for kemikalier), men at vi først gør noget den dag vi slet ikke kan trække vejret.

Hvis nu jeg fremhævede, at det så var for sent først at gøre noget til den tid, så kalder folk én alarmistisk eller dommedags-agtig.... Hvad vil man helst: advares så vi kan gøre noget ved det, eller fortsætte tornerose-søvnen indtil den dag hvor det hele VIL VÆRE GÅET GALT?

Jeg spørger bare.... :-)

Oprydning og ny opstart

Som det vil være de fleste bloggere bekendt, så er det ofte særdeles tidskrævende at vedligeholde diverse WordPress-baserede sites. Så udkommer der en ny version, og pludselig skal alting opdateres. Det tager altsammen en masse energi fra det som i virkeligheden skulle være det vigtigste, nemlig at skrive om såvel stort som småt i den politiske sfære.

I den anledning er der nogle valg som skal træffes, og for mit vedkommende var det at rydde op i alt det gamle på diverse domæner, så for de af jer som tidligere fulgte bloggen via domænet www.polblog.dk så er dette en fortsættelse af denne "oprindelige" blog.

Jeg kunne have valgt at viderebringe alle indlæg til denne blog, men har i stedet valgt at lade tingene stå på egne ben. Vi starter med mindre materiale men med tiden vil der komme rigeligt indhold til at du også vil få gavn af denne blog.

Egentlig håber jeg jo netop at den mindre vedligeholdelse netop kan ØGE koncentrationen om det vigtigste, og håber du vil sætte pris på det ændrede fokus. God læselyst. :-)