Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at fristelsen er stor ift et folketingsvalg samtidig med kommunalvalget i november. Hvis meningsmålingerne holder, så vil fristelsen ligefrem være et pletskud.
Viser opslag med etiketten Helle Thorning-Schmidt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Helle Thorning-Schmidt. Vis alle opslag
søndag den 7. marts 2021
mandag den 4. september 2017
Statsministrene - DR-serien
lørdag den 29. oktober 2016
Det snarlige valg i USA
Man kan ikke opretholde en politisk blog uden samtidig at nævne det snarlige valg i USA. Der er rigtig meget på spil, og tingene rykker sig i denne slutspurt i et tempo, så man virkelig skal holde tungen lige i munden. Republikanerne er smaddertrætte af Trump, men griber alligevel chancen da der kom nye diskussioner om Hillary Clintons e-mails. Det har været en parodi at se på.
søndag den 23. oktober 2016
Hvorfor tabte rød blok regeringsmagten?
mandag den 28. marts 2016
Spekulation om formand efter Lille Lars i Venstre
Det er jo ingen hemmelighed, at der er en diskussion om formandskabet når Lars Løkke Rasmussen en dag skal afløses. Vores statsminister begår taktiske fejl når han udfordrer til kampe, han bagefter taber. Sagen om Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen var blot en blandt mange kampe, der aldrig skulle være startet.
lørdag den 26. marts 2016
Rejsekort-bedrageri er bare IKKE i orden!
Glæd dig til læsningen af denne uges Søndagsavisen. Hvis du har et Rejsekort, og har brugt Movia meget, så er der store chancer for, at du er blevet taget ved næsen.
torsdag den 28. januar 2016
Danmarks image i strid modvind
For de historiekyndige kan det næppe undre, at vi lige nu er udfordrede i forhold til landets image i udlandet. I 80'erne var Østrig i en lignende situation da Kurt Waldheim fik indflydelse i landet. Flere iblandt os undrede os over, at det samme ikke skete dengang Dansk Folkeparti første gang blev støtteparti for Anders Fogh Rasmussen i 2001 og frem til regeringsmagten overgik til Helle Thorning-Schmidt. Men naturligvis glade på landets vegne.
søndag den 28. juni 2015
Stærk formandstale fra Mette Frederiksen
Dette skrives mens Mette Frederiksen taler som ny formand for Socialdemokraterne. Hun kommer med rigtig mange gode pointer. Hun var før hun gik på talerstolen naturligt rørt da Helle Thorning-Schmidt holdt sin afskedstale med mange rosende bemærkninger. Rørende som altid. Mette tillader sig at vise ægte følelser, og det går rent ind.
Mette er en stærk taler, og hun er en overbevist socialdemokrat. Det kan allerede siges meget tydeligt til blå blok: hun siger det hun tænker, og det hun tænker er som regel ganske velovervejet. Hvor ministre i blå blok skal coaches i kommunikation, så har Mette Frederiksen det som hjerteblod. Hun kender den menige mands tilværelse, og derfor er hun så overbevisende som hun er.
Jeg har sagt det før, og jeg gentager det gerne: Mette ER løsningen for Socialdemokraterne, og hun bliver statsminister ved næste valg, når den dag kommer.
Held og lykke til den nye formand, Mette Frederiksen.
Mette er en stærk taler, og hun er en overbevist socialdemokrat. Det kan allerede siges meget tydeligt til blå blok: hun siger det hun tænker, og det hun tænker er som regel ganske velovervejet. Hvor ministre i blå blok skal coaches i kommunikation, så har Mette Frederiksen det som hjerteblod. Hun kender den menige mands tilværelse, og derfor er hun så overbevisende som hun er.
Jeg har sagt det før, og jeg gentager det gerne: Mette ER løsningen for Socialdemokraterne, og hun bliver statsminister ved næste valg, når den dag kommer.
Held og lykke til den nye formand, Mette Frederiksen.
fredag den 19. juni 2015
#fv15 er slut
Som de fleste vil have bemærket, så var valgdagen noget af en dramatisk oplevelse for rigtig mange politikere. Nogle fik en gang smæk, mens tre partier havde den store sejrsdag. Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Alternativet fik positive resultater.
Men der er faktisk et parti mere, som på den ene side vandt 3 mandater, men samtidig mistede regeringsmagten. Det var Socialdemokraterne. Formanden, Helle Thorning-Schmidt, valgte at trække sig som formand for Socialdemokraterne på valgaftenen. En bevæget omgang for hende, uden tvivl.
Hun havde på mange måder trodset alle forudsigelser. Hun var håbløst bagud i meningsmålingerne da hun udskrev valget, men alle havde jo talt om, at det var et valg kendetegnet af Vind eller Forsvind for såvel rød som blå blok. Venstre tabte mange mandater, og alligevel ser det nu ud til, at Lars Løkke Rasmussen bliver statsminister igen, også selvom Venstre nu er mindre end Dansk Folkeparti.
Hvis der var nogen der havde sagt, at Dansk Folkeparti en dag ville blive blå bloks største parti, så ville man tro vedkommende var gået fra forstanden... :-)
Det bliver et spændende forløb, og meget er ved at forandres. Det parlamentariske billede er ændret på en meget voldsom måde.
Rigtig god weekend til alle. :-)
Men der er faktisk et parti mere, som på den ene side vandt 3 mandater, men samtidig mistede regeringsmagten. Det var Socialdemokraterne. Formanden, Helle Thorning-Schmidt, valgte at trække sig som formand for Socialdemokraterne på valgaftenen. En bevæget omgang for hende, uden tvivl.
Hun havde på mange måder trodset alle forudsigelser. Hun var håbløst bagud i meningsmålingerne da hun udskrev valget, men alle havde jo talt om, at det var et valg kendetegnet af Vind eller Forsvind for såvel rød som blå blok. Venstre tabte mange mandater, og alligevel ser det nu ud til, at Lars Løkke Rasmussen bliver statsminister igen, også selvom Venstre nu er mindre end Dansk Folkeparti.
Hvis der var nogen der havde sagt, at Dansk Folkeparti en dag ville blive blå bloks største parti, så ville man tro vedkommende var gået fra forstanden... :-)
Det bliver et spændende forløb, og meget er ved at forandres. Det parlamentariske billede er ændret på en meget voldsom måde.
Rigtig god weekend til alle. :-)
torsdag den 11. juni 2015
Topmødet mellem Helle og Lars på TV2 her til aften
Her til aften var vi vidne til endnu et topmøde mellem Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen. Ordstyreren var Cecilie Beck, og hun klarede det faktisk rigtig godt. Så fik vi dét på plads. :-)
Men Lars Løkke og Helle var grove i flere tilfælde.
Lars ved så ganske udmærket, at olieprisen ikke er under statsministerens kontrol, ligesom det virkede en smule utaknemmeligt, at Helle ikke kunne tilkendegive de brede forlig som har været gennemført de seneste år.
Faktisk kunne man frygte, at rød stue bliver tøsefornærmede, hvis blå blok vinder. Så fornærmede, at vi naturligt vil se en tilbagegang til den såkaldte blokpolitik, fordi man vil sabotere ideen om brede forlig.
Omvendt kan man så også sige, at uanset hvem der vinder, så forestår der en oprydning. En oprydning i partiernes ledelser, for der vil være vindere og tabere ved dette valg.
Det bliver en ultra-spændende slutspurt op til næste torsdag. Jeg skal ikke afgøre hvem der vandt mest, men alene konstatere, at begge sider virker en smule desperate. Der køres virkelig på slogans i denne valgkamp, og der er tydeligvis en del at miste for begge parter, uanset hvem der vinder.
God weekend forude. :-)
Men Lars Løkke og Helle var grove i flere tilfælde.
Lars ved så ganske udmærket, at olieprisen ikke er under statsministerens kontrol, ligesom det virkede en smule utaknemmeligt, at Helle ikke kunne tilkendegive de brede forlig som har været gennemført de seneste år.
Faktisk kunne man frygte, at rød stue bliver tøsefornærmede, hvis blå blok vinder. Så fornærmede, at vi naturligt vil se en tilbagegang til den såkaldte blokpolitik, fordi man vil sabotere ideen om brede forlig.
Omvendt kan man så også sige, at uanset hvem der vinder, så forestår der en oprydning. En oprydning i partiernes ledelser, for der vil være vindere og tabere ved dette valg.
Det bliver en ultra-spændende slutspurt op til næste torsdag. Jeg skal ikke afgøre hvem der vandt mest, men alene konstatere, at begge sider virker en smule desperate. Der køres virkelig på slogans i denne valgkamp, og der er tydeligvis en del at miste for begge parter, uanset hvem der vinder.
God weekend forude. :-)
lørdag den 6. juni 2015
Kvinder i politik
DR K har her i nat sendt programmet Kvinder i politik (Makers - The Woman Who Make America II), og selvom det egentlig handler om amerikansk politik, så er der stadig lidt visdom for os danskere.
En af kvinderne sagde noget meget fornuftigt: kvinder er bedre til at arbejde på tværs af partiskel. De er i stand til, at se forbi udfordringerne, og finde fælles løsninger.
Nogle partier ville her i landet have stor gavn af at få kvinder på formandsposten. Vi kan endda tage et meget klart eksempel på et parti som møder mindre støtte i befolkningen efter de har skiftet en kvindelig formand ud med en mandlig af slagsen. Alle har sikkert gættet, at jeg her tænker på de Radikale efter Margrethe Vestager smuttede ud af dansk politik, og overlod roret til Morten Østergaard.
Jeg vil på samme måde minde om, at valget 18. juni handler om vind eller forsvind for enten Socialdemokraterne eller Venstre. Hverken Helle Thorning-Schmidt eller Lars Løkke Rasmussen vil kunne blive på deres formandsposter hvis de taber valget.
Hos Socialdemokraterne vil jeg ydmygt tillade mig, at foreslå, at Mette Frederiksen vil nyde langt større popularitet. Hun er konsekvent - det viser hun som justitsminister, og gjorde det også før som beskæftigelsesminister.
Hos de Radikale vil man nok prøve at vende udviklingen, før man begynder at diskutere en ny formand.
Hos Venstre taler mange om Søren Gade, som jo også blev nævnt dengang Kristian Jensen udfordrede Lars Løkke Rasmussen i sommeren 2014 uden dog at lade det ende med et kampvalg. Men jeg ville anbefale Inger Støjberg. En kvinde som nyder stor respekt for at sige tingene ligeud. Hun gjorde det efter et biografbesøg, og hun har ligeledes været i mange former for krydsild, hvor hun er langt bedre til at bevare fatningen end mange af de øvrige medlemmer af Venstre.
Hos de Konservative kunne man ønske sig en kvinde som Mai Mercado træde i spidsen for partiet. Søren Pape Poulsen har svært ved at trænge igennem, og han er alt for svag til at sige sin mening om f.eks. Naser Khader, som jeg også tidligere har været inde på her på bloggen.
Partierne vil naturligvis ikke diskutere problemerne før en valgdag, men vælgernes dom vil komme, og baglandet vil i flere af partierne være nødt til at forholde sig til den virkelighed som dårlig ledelse skaber for partierne. Det er meget svært at trænge igennem hvis ens personlighed, ens arrogance og stolthed eller andre dele taler imod ens kandidatur - og faktum er, at befolkningen har gennemskuet mange af disse ting. Uanset hvor meget konkurrenter kaster med mudder imod hinanden, så er vælgerne skarpe nok til at genkende dårlige argumenter når de ser dem, og derfor er der noget nær jordskredsvalg i vente for nogle af de partier, som - for at sige det mildt - har klaret sig rigtig dårligt her i valgkampen.
God weekend til alle. :-)
En af kvinderne sagde noget meget fornuftigt: kvinder er bedre til at arbejde på tværs af partiskel. De er i stand til, at se forbi udfordringerne, og finde fælles løsninger.
Nogle partier ville her i landet have stor gavn af at få kvinder på formandsposten. Vi kan endda tage et meget klart eksempel på et parti som møder mindre støtte i befolkningen efter de har skiftet en kvindelig formand ud med en mandlig af slagsen. Alle har sikkert gættet, at jeg her tænker på de Radikale efter Margrethe Vestager smuttede ud af dansk politik, og overlod roret til Morten Østergaard.
Jeg vil på samme måde minde om, at valget 18. juni handler om vind eller forsvind for enten Socialdemokraterne eller Venstre. Hverken Helle Thorning-Schmidt eller Lars Løkke Rasmussen vil kunne blive på deres formandsposter hvis de taber valget.
Hos Socialdemokraterne vil jeg ydmygt tillade mig, at foreslå, at Mette Frederiksen vil nyde langt større popularitet. Hun er konsekvent - det viser hun som justitsminister, og gjorde det også før som beskæftigelsesminister.
Hos de Radikale vil man nok prøve at vende udviklingen, før man begynder at diskutere en ny formand.
Hos Venstre taler mange om Søren Gade, som jo også blev nævnt dengang Kristian Jensen udfordrede Lars Løkke Rasmussen i sommeren 2014 uden dog at lade det ende med et kampvalg. Men jeg ville anbefale Inger Støjberg. En kvinde som nyder stor respekt for at sige tingene ligeud. Hun gjorde det efter et biografbesøg, og hun har ligeledes været i mange former for krydsild, hvor hun er langt bedre til at bevare fatningen end mange af de øvrige medlemmer af Venstre.
Hos de Konservative kunne man ønske sig en kvinde som Mai Mercado træde i spidsen for partiet. Søren Pape Poulsen har svært ved at trænge igennem, og han er alt for svag til at sige sin mening om f.eks. Naser Khader, som jeg også tidligere har været inde på her på bloggen.
Partierne vil naturligvis ikke diskutere problemerne før en valgdag, men vælgernes dom vil komme, og baglandet vil i flere af partierne være nødt til at forholde sig til den virkelighed som dårlig ledelse skaber for partierne. Det er meget svært at trænge igennem hvis ens personlighed, ens arrogance og stolthed eller andre dele taler imod ens kandidatur - og faktum er, at befolkningen har gennemskuet mange af disse ting. Uanset hvor meget konkurrenter kaster med mudder imod hinanden, så er vælgerne skarpe nok til at genkende dårlige argumenter når de ser dem, og derfor er der noget nær jordskredsvalg i vente for nogle af de partier, som - for at sige det mildt - har klaret sig rigtig dårligt her i valgkampen.
God weekend til alle. :-)
torsdag den 14. maj 2015
Man skal ikke kaste med sten når man selv bor i et glashus
Dagens titel er velvalgt, for det er præcis det blå blok er i gang med, når det gælder diskussionen om hvad statsministeren burde, kunne eller skulle have sagt til det pressemøde som nu diskuteres. Om 4 timer er hurtig reaktion eller ej er en politimæssig vurdering - ikke noget som vi almindelige mennesker kan tage stilling til.
I situationen gjorde statsministeren det eneste fornuftige. Hun agerede som en god leder, og det BURDE den borgerlige opposition kunne genkende. Når Lars Løkke Rasmussen derfor efterfølgende interviewes på tv, og begynder at væve udenom da han bliver spurgt hvorfor han ikke retter statsministeren hvis hans overblik er bedre, kommer der en påstand om, at han ikke havde fulgt alle pressemøder.
Har vi ikke set det før? Var det ikke også nogle af de forklaringer vi så i forbindelse med den famøse skattesag?
Lad os nu være helt ærlige og direkte. Er der nogen her i landet, der tror på, at man ikke har spotlys på ALT hvad regeringen gør lige nu? Uanset om det er at slippe en vind, eller lave den mindste fortalelse, så ER oppositionen vågen.
Lidt for vågen, kunne man indvende. For substansen er der ingen tvivl om. Man havde gjort præcis det samme, hvis blå blok havde regeringsmagten. Nu risikerer man så bare, at medlidenhedsstemmerne falder ud til regeringens fordel, når man begynder at køre for hårdt frem i denne sag.
Der kan sagtens være ting vi alle kan lære af denne sag. Måske skulle man lave et terrorkorps, magen til det vi kender i form af Rejseholdet, som hidkaldes i svære sager. Men når selv skydetræning er mangelfuldt blandt politistyrkens personale, så er der et stykke vej, før man kunne etablere sådan et korps. Dét ville være en diskussion man gad at følge med i, for den indeholder noget læring, som kunne være til gavn for nationen.
Men at diskutere hvad man skulle, burde eller kunne have sagt kort tid efter hændelserne er simpelthen en af grundene til at politikerleden er ved at brede sig i befolkningen - og det er et utroligt selvmål, hvis man ellers havde dygtige rådgiver at støtte sig til hos partierne i oppositionen.
God weekend herfra.
I situationen gjorde statsministeren det eneste fornuftige. Hun agerede som en god leder, og det BURDE den borgerlige opposition kunne genkende. Når Lars Løkke Rasmussen derfor efterfølgende interviewes på tv, og begynder at væve udenom da han bliver spurgt hvorfor han ikke retter statsministeren hvis hans overblik er bedre, kommer der en påstand om, at han ikke havde fulgt alle pressemøder.
Har vi ikke set det før? Var det ikke også nogle af de forklaringer vi så i forbindelse med den famøse skattesag?
Lad os nu være helt ærlige og direkte. Er der nogen her i landet, der tror på, at man ikke har spotlys på ALT hvad regeringen gør lige nu? Uanset om det er at slippe en vind, eller lave den mindste fortalelse, så ER oppositionen vågen.
Lidt for vågen, kunne man indvende. For substansen er der ingen tvivl om. Man havde gjort præcis det samme, hvis blå blok havde regeringsmagten. Nu risikerer man så bare, at medlidenhedsstemmerne falder ud til regeringens fordel, når man begynder at køre for hårdt frem i denne sag.
Der kan sagtens være ting vi alle kan lære af denne sag. Måske skulle man lave et terrorkorps, magen til det vi kender i form af Rejseholdet, som hidkaldes i svære sager. Men når selv skydetræning er mangelfuldt blandt politistyrkens personale, så er der et stykke vej, før man kunne etablere sådan et korps. Dét ville være en diskussion man gad at følge med i, for den indeholder noget læring, som kunne være til gavn for nationen.
Men at diskutere hvad man skulle, burde eller kunne have sagt kort tid efter hændelserne er simpelthen en af grundene til at politikerleden er ved at brede sig i befolkningen - og det er et utroligt selvmål, hvis man ellers havde dygtige rådgiver at støtte sig til hos partierne i oppositionen.
God weekend herfra.
søndag den 31. august 2014
Helle blev - Margrethe skred...
Her til morgen var den næste overraskelse, at det blev de Radikales leder, Margrethe Vestager, som skal være den næste EU-kommissær. Tak til Connie Hedegaard for hendes indsats.
Der er nok flere telefoner der ringer i dag nu hvor statsministeren skal gennemføre en regeringsrokade. Man fristes næsten til at tænke, at det er den sidste rokade i denne statsministers valgperiode.
Fortsat god søndag til alle. :-)
torsdag den 17. juli 2014
Helle Thorning-Schmidt - Kandidat til EU?
Hvis ikke du allerede har set programmet på DR2 onsdag, så vil jeg anbefale, at du klikker på linket til Helle Thorning-Schmidt - Kvinden, magten og Europa. Det program fortæller nemlig historien bag Helle Thorning-Schmidt med interessante vinkler fra dem som kender hende bedst, nemlig fra hendes studietid i Brugge.
Det er svært at sige noget kvalificeret om sagen så længe hun selv afviser, at hun skulle være i spil til en toppost i EU. Ikke desto mindre må man konstatere, at det er en post, der næppe bliver tilbudt to gange.
For sikkert er det, at vores statsminister befinder sig i stor modvind i dansk politik, og det ved udenlandske journalister godt. Det må hendes europæiske kolleger også vide, og det vil være ret typisk at give tilbuddet til en veninde i nød, som man vist roligt kan kalde det politisk.
Anyway, held og lykke til hende hvis hun smutter. :-)
Det er svært at sige noget kvalificeret om sagen så længe hun selv afviser, at hun skulle være i spil til en toppost i EU. Ikke desto mindre må man konstatere, at det er en post, der næppe bliver tilbudt to gange.
For sikkert er det, at vores statsminister befinder sig i stor modvind i dansk politik, og det ved udenlandske journalister godt. Det må hendes europæiske kolleger også vide, og det vil være ret typisk at give tilbuddet til en veninde i nød, som man vist roligt kan kalde det politisk.
Anyway, held og lykke til hende hvis hun smutter. :-)
torsdag den 24. april 2014
Ville Mette Frederiksen være en bedre formand?
Der er flere svar på det spørgsmål. Hvis du havde spurgt mig den aften hun græd for åben skærm, da Mogens Lykketoft reagerede efter et dårligt valg ved at meddele han trådte tilbage som formand for Socialdemokraterne, ville jeg have sagt ubetinget JA.
Hvis du spurgte mig op til det seneste valg, så var der dynamik hos både hende og kollegerne. De var kampklar, og ordene faldt hurtigt i debatterne, for hér var virkelig noget at kæmpe for. Da valget var vundet valgte Helle Thorning-Schmidt at allierede sig meget tæt med Bjarne Corydon, og dét var nok en mindre overraskelse. I hvert fald ud fra et rent doktrinært synspunkt...
Så kom Crowne Plaza, og historien var vigtigere end holdningerne, for så kom løftebrud efter løftebrud. Alle kender historien - på både godt, men mest ondt...
Alle véd, at mange har forladt Socialdemokraterne. Både medlemmer, men også folk der tidligere ville have stemt på Socialdemokraterne. Det vil blive tydeligt for enhver ved det kommende valg, og ALLE ved det.
Alle, undtagen de få, der forsøger at holde fast ved stævnen mens resten af skibet ligger under vand...
Jeg tror faktisk inderst inde, at Mette Frederiksen har et hjerte der bløder for den socialdemokratiske doktrin. Det er dog yderst begrænset hvor meget man kan sige i den nuværende situation, for alle tænker straks på den anonyme bog, Den hemmelige socialdemokrat, og dét er noget der skræmmer.
Kritik af partiet kan lynhurtigt tolkes som sympati for forfatteren, og lige så hurtigt risikerer folk der løfter nogle af de pointer bogen kom med, at komme i samme bås som den anonyme forfatter - og der findes kun én opskrift på en socialdemokratisk optur. Find tilbage til rødderne. Om det bliver Mette der får mulighed for at overtage må historien vise. Det er i hvert fald et spændende emne at følge...
søndag den 2. februar 2014
Sidste regeringsrokade før nyt valg...
Nyheden om SFs exit af regeringen medfører som bekendt en regeringsrokade hvor en del ministre skal skiftes ud efter SF meddelte, de ikke længere ønskede at tage del i regeringen.
Den nye ministerliste forventes at være helt færdig og kendt i morgen, mandag.
Det sidste halvår har budt på en del af den slags ændringer, men nu kan regeringen nok forvente, at det var sidste regeringsrokade før nyt valg. Det burde i hvert fald være muligt, at nå til enighed når det nu kun er to forkvinder som skal blive enige, nemlig Helle Thorning-Schmidt (Socialdemokraterne) og Margrethe Vestager (det Radikale Venstre).
Man skal naturligvis ikke pelse bjørnen før den er skudt, men allerede nu skal der da lyde et varmt velkommen til de varme ministersæder til de nye, samt held og lykke til dem der skifter ministerium.
Intet er kendt før det er endeligt annonceret, men der tegner sig spændende perspektiver hvis TV2 News har ret i de navne der allerede her til aften er blevet nævnt.
Den nye ministerliste forventes at være helt færdig og kendt i morgen, mandag.
Det sidste halvår har budt på en del af den slags ændringer, men nu kan regeringen nok forvente, at det var sidste regeringsrokade før nyt valg. Det burde i hvert fald være muligt, at nå til enighed når det nu kun er to forkvinder som skal blive enige, nemlig Helle Thorning-Schmidt (Socialdemokraterne) og Margrethe Vestager (det Radikale Venstre).
Man skal naturligvis ikke pelse bjørnen før den er skudt, men allerede nu skal der da lyde et varmt velkommen til de varme ministersæder til de nye, samt held og lykke til dem der skifter ministerium.
Intet er kendt før det er endeligt annonceret, men der tegner sig spændende perspektiver hvis TV2 News har ret i de navne der allerede her til aften er blevet nævnt.
søndag den 7. juli 2013
Statsministeren - roligt temperament eller kold i r*ven?
Statsministeren ønsker at fremstå som besiddende et roligt temperament, med tydelig henvisning til oppositionslederen Lars Løkke Rasmussens til tider iltre temperament. Det er jo én vinkel. En vinkel hun sikkert gerne selv tror på, men for menige borgere synes der også at være en anden forklaring, nemlig den, at hun fremstår som om hun ganske enkelt bare er kold i r*ven... :-)
Det er nemt at være rolig hvis en sag ikke betyder det store. Så er det akademisk sjov og ballade, og nemt at forholde sig til.
Hvis det derimod er ens hjertebarn at handle politisk korrekt med et nyt menneskesyn, så er det ikke nødvendigvis altid muligt at være helt så neutral. Folk vil gerne se mennesket bag politikken, og det får de ikke mange chancer for med Helle Thorning-Schmidt.
Det er velkendt, at er du uenig med statsministeren så bliver du ligegyldig. Du bliver frosset ud. Man behøver ikke gå længere end til Svend Aukens politiske testamente. Første halvdel kan læses herfra: http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE796332/svend-auken-mit-politiske-testamente-i/, og anden halvdel kan læses herfra: http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE796674/svend-auken-mit-politiske-testamente-ii/.
Svend Aukens ord står tilbage blandt folk med hjertet på rette sted, men alene på området markedsmekanismer (anden halvdel) dumper statsministeren ekklatant i sin dyrkelse af de nykonservative/nyliberale tanker hun nu selv er tilhænger af.
Eksemplerne er talrige, og den socialdemokratiske doktrin er hun på mange punkter dumpet i nu hvor profileringen af hende netop ALENE handler om hende selv.
Alle taler om, at politik 'handler om at tælle til 90', og 'det muliges kunst', 'nødvendige kompromiser' - men var det budskabet FØR valget i september 2011?
Som jeg tidligere har skrevet her på bloggen, den 2. juni 2013 i artiklen Statsministerens valgmuligheder - EU-job eller ej?, så er løbet kørt. Mange står tilbage med en rigtig dårlig smag i munden over at have troet på, og anbefalet, at stemme rødt ved seneste folketingsvalg. Udmeldingerne taler deres tydelige sprog for dem med ører til at lytte og øjne til at se.
Roligt temperament? Nej, ligegyldighed i et forsøg på at holde fast ved en illusion - nemlig tanken om en ny politisk dagsorden. En dagsorden vi aldrig fik, og selvom man altid fremhæver, at VKO netop BRUGTE deres flertal, så er lysten til det brede kompromis blevet til en UDVANDING af det politiske indhold.
Holbergs politiske kandestøber synes at være yderst relevant hvis hun en dag skal i teatret, men jeg tvivler på kritikken overhovedet siver ind, for hendes interesser ligger på et helt andet plan end dér hvor vi andre lever, nemlig i virkeligheden. Hendes drømmeri vil sende hende ud i et voldsomt valgnederlag hvis ikke kursen ændres NU.
Det er nemt at være rolig hvis en sag ikke betyder det store. Så er det akademisk sjov og ballade, og nemt at forholde sig til.
Hvis det derimod er ens hjertebarn at handle politisk korrekt med et nyt menneskesyn, så er det ikke nødvendigvis altid muligt at være helt så neutral. Folk vil gerne se mennesket bag politikken, og det får de ikke mange chancer for med Helle Thorning-Schmidt.
Det er velkendt, at er du uenig med statsministeren så bliver du ligegyldig. Du bliver frosset ud. Man behøver ikke gå længere end til Svend Aukens politiske testamente. Første halvdel kan læses herfra: http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE796332/svend-auken-mit-politiske-testamente-i/, og anden halvdel kan læses herfra: http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE796674/svend-auken-mit-politiske-testamente-ii/.
Svend Aukens ord står tilbage blandt folk med hjertet på rette sted, men alene på området markedsmekanismer (anden halvdel) dumper statsministeren ekklatant i sin dyrkelse af de nykonservative/nyliberale tanker hun nu selv er tilhænger af.
Eksemplerne er talrige, og den socialdemokratiske doktrin er hun på mange punkter dumpet i nu hvor profileringen af hende netop ALENE handler om hende selv.
Alle taler om, at politik 'handler om at tælle til 90', og 'det muliges kunst', 'nødvendige kompromiser' - men var det budskabet FØR valget i september 2011?
Som jeg tidligere har skrevet her på bloggen, den 2. juni 2013 i artiklen Statsministerens valgmuligheder - EU-job eller ej?, så er løbet kørt. Mange står tilbage med en rigtig dårlig smag i munden over at have troet på, og anbefalet, at stemme rødt ved seneste folketingsvalg. Udmeldingerne taler deres tydelige sprog for dem med ører til at lytte og øjne til at se.
Roligt temperament? Nej, ligegyldighed i et forsøg på at holde fast ved en illusion - nemlig tanken om en ny politisk dagsorden. En dagsorden vi aldrig fik, og selvom man altid fremhæver, at VKO netop BRUGTE deres flertal, så er lysten til det brede kompromis blevet til en UDVANDING af det politiske indhold.
Holbergs politiske kandestøber synes at være yderst relevant hvis hun en dag skal i teatret, men jeg tvivler på kritikken overhovedet siver ind, for hendes interesser ligger på et helt andet plan end dér hvor vi andre lever, nemlig i virkeligheden. Hendes drømmeri vil sende hende ud i et voldsomt valgnederlag hvis ikke kursen ændres NU.
Abonner på:
Opslag (Atom)