Viser opslag med etiketten finanslov. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten finanslov. Vis alle opslag

fredag den 23. november 2018

Spekulationer om et valg

Der er mange spekulationer om et valg snart udskrives. Der kan gættes både i nord og i syd, i øst og i vest, men den eneste i kongeriget, som ved noget om den sag er statsministeren, Lars Løkke Rasmussen.

tirsdag den 19. december 2017

Regeringen får sin finanslov

Regeringen får sin finanslov. Her til aften holdt Anders Samuelsen, som partiejer for Liberal Alliance, pressemøde kl. 18:30 som blev sendt på TV2 News. Efterfølgende gik statsministeren, Lars Løkke Rasmussen, på talerstolen kl. 19:03 (sædvanligt forsinket, som altid), og talte om, at han gerne havde set en skatteaftale uden kobling til en udlændingeaftale - en kobling, der kom efter Joachim B Olsen (LA) og andre meldte ud, at der ville komme en aftale inden jul, for ellers ville Liberal Alliance stemme imod finansloven.


onsdag den 27. november 2013

Finanslov med de borgerlige

Der er næppe ret meget der kan overraske længere. Oppositionen håner åbenlyst regeringen i spørgetimen et kort stykke tid før man 'får lov' til at lægge stemmer for regeringens finanslov. Alle har travlt ved håndvasken.

Det hedder sig pludselig, at 'man har en bred finanslovsaftale' fra Margrethe Vestager. Ikke at man har undladt at forhandle videre med sit parlamentariske grundlag. Det hedder sig også, fra Venstres formand Lars Løkke Rasmussen, at 'man fik reddet regeringen' efter de ikke kunne lande en aftale med Enhedslisten.

Taberne er, som Johanne Schmidt Nielsen ganske rigtigt sagde, borgerne som nu må leve med de forringelser som den rød-lilla regering er med til. Dette uanset om man vil acceptere begreber som nul-vækst, minus-vækst eller 'det muliges kunst'....

Det bliver en sjov valgkamp næste gang når A og SF skal forklare sig... :-)

fredag den 4. november 2011

Er det ansvarligt at stemme imod sin overbevisning?

Det er tankevækkende at se hvordan finansministeren kaster omkring sig med beskyldninger baseret på en tradition. Senest er dette sket ved at påstå det skulle være 'uansvarligt' af Venstre at de ikke på forhånd kan garantere at stemme for regeringens finanslov.

Jeg har netop i flere år fremhævet hvor uansvarligt det var at stemme 'ved ikke' til et forslag man var uenig med.

Faktisk SKAL et folketingsmedlem stemme i overensstemmelse med sin overbevisning, og derfor hilses det velkomment hvis der kommer mere holdning i dansk politik...

God weekend :-)

mandag den 8. november 2010

En stakket frist

Det er en stakket frist når finansministeren Claus Hjort Frederiksen og Erhvervs- og Økonomiminister Brian Mikkelsen glæder sig over "den bedste finanslov [...] i de sidste 10 år", ifølge TV2 News.

Det er nemlig tankevækkende, at finansministeren langer ud efter Liberal Alliance når vi alle for længst har konstateret, at der tydeligvis er en vælgerflugt fra Venstre til netop LA. Anders Samuelsen har muligvis endda høstet endnu mere sympati blandt liberale som mener at aftenens forklaringer om rabat på multimedieskatten var endnu mere volapyk end videoen på YouTube om "mere eller mindre" med statsministeren som jeg har linket til i en anden artikel...

Så det kan godt være regeringen synes det var vigtigt at nærme sig nytårstalen, men da regeringen allerede er ved at lide af alvorlig metaltræthed kan det kun siges på én måde: de skal tage sig grundigt sammen hvis de vil holde et år mere.

Men når først 2011 er skudt ind kan de jo altid prøve det spin at tage et tidligt valg fordi de tror de kan tage oppositionen på sengen. Men vi er alle klar til en god valgkamp, og vi glæder os til systemskiftet. Så det nytter ikke noget at blive ved med at lade den dårlige tand blive siddende. Tandlægen (folket) skal nok pille den dårlige tand ud (ved næste valg).