Har du brug for en ny mobiludbyder?
Telmore Mobilabonnement med Play

mandag den 25. februar 2013

Borgen: Nok er nok!

I går aftes viste den tidligere statsminister, Birgitte Nyborg, tænder i aftenens afsnit af Borgen. Det blev af enkelte udråbt til at være ganske urealistisk. Men hvad fortæller historien os?

Da Mogens Glistrup kom ind i Folketinget med Fremskridtspartiet ved den såkaldte jordskredssejr, var der ikke mange der havde forudset den begmand befolkningen havde givet til politikerne. Historien går ofte i bølger, og politisk mod handler om, at turde stå ved sine holdninger.

For nylig var der nogle der spekulerede i om ikke der var plads til et parti på midten af dansk politik, og sådanne tanker var måske ikke matematisk realistiske. Ikke desto mindre sidder skuffelsen over Helle Thorning-Schmidts politik hos mange. Socialdemokraterne er blevet så blå af at sidde i regering at ALT blev skrottet efter en tur oppe i helvedestårnet, Crowne Plaza...

I går kom der i fiktionsserien Borgen en tankevækkende udtalelse: "Der er ikke copyright på politik."

Når nu Socialdemokraterne har skrottet det meste af den politik de selv fremlagde i Fair løsning, så er ballet åbent - hvis nogen melder sig.

Vi skal nok helt frem til kommunalvalget i november før det går op for ledende politikere, at projektet under dens nye form ikke faldt i borgernes smag. Til den tid vil oprøret allerede være godt på vej til at brænde for åbent tæppe. Troværdigheden er helt i bund hos dem som har ladet sig lokke til at give køb på holdninger i et omfang som for længst har passeret et almindeligt kompromis.

Jeg ser frem til at se hvad der sker. Noget MÅ være under opsejling, for jeg tror ganske enkelt ikke på, at alle sover Tornerose-søvn mens alle idealer om den nye tone bare trædes under fode af politisk ligegyldighed for magtens skyld...

lørdag den 23. februar 2013

Politikernes rovdrift på kontanthjælpsmodtagerne

Det er ret tankevækkende at se nyheder i disse tider. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen er rigtig ude med riven efter hvordan kontanthjælpsmodtagere skal i job, skal i uddannelse frem for tidligere metoder til opkvalificering m.v. Det hele handler om at få folk i job, og gerne via løntilskud, i en tid hvor jobbene bare ikke er der. Jo, der kan såmænd skiftes lidt mellem nogle tusinde folk der så er i beskæftigelse - en form for jobrotation....

Nettoresultatet er stadig, at arbejdsløsheden stiger, og regeringen er uvillig til at kigge i egne rækker. De indgåede forlig og reformer SKAL bare være nok, uanset hvad vi andre tænker om den målstyring der bruges.

Kickstarten havde IKKE den ønskede effekt, og den ordning hvor folk kunne trække 15.000 fra pr. voksne person i husstanden blev trukket væk, med det nettoresultat, at man også i en stagnationstid venter med at få udskiftet hoveddøren eller enkelte vinduer.

Jo, der tænkes tydeligvis med en lommeregner som er alternativ i forhold til den vi andre bruger. :-)

Væksten kan sparkes i gang, men så kræver det altså, at man lader ALT komme på bordet. Lad os få set på samfundet som et samlet hele i stedet for kassetænkningen hvor det nærmest bare handler om at få folk flyttet kunstigt fra den ene kasse til den anden.

Det er pokkers nemt når en MF'er med en månedsløn på 60.000 taler om at folk 'bare kan gå på SU'... Hvad skal de uddannes til? Mange uddannelser er IKKE SU-berettigede, og det nytter ikke noget at vi der HAR et job ser samfundet ud fra en kunstig virkelighed når folk står i situationer som ikke nødvendigvis kan lægges i skemaer.

Det ville være dejligt hvis alt kunne placeres som Lego-klodser. Hvis alle var uniforme størrelser som nemt kunne kobles sammen til en løsning der passede på alle, men sådan ER virkeligheden bare ikke!

Da den nuværende regering sad i opposition lovede den EN NY TONE.

Denne tone er IKKE ændret. Tværtimod. Alle kan se det. Men når kritikken kommer, så kastes der straks med mudder om at man lige skal lade reformerne virke, og man skal holde op med at være pessimister. Når noget ikke virker, så skal man åbenbart bare tie, og vente på at løsningen falder ned fra himlen som sagnet om Dannebrog... :-)

Der MÅ være en bedre vej, og når selv tidligere formnad Poul Nyrup Rasmussen er begyndt at kritisere regeringens NYE standpunkt på finansskatten, så er det vel på tide at vågne hos Helle & Co.... Det mener alle - undtagen folkene i toppen af Socialdemokratiet.

I dét perspektiv kan det næppe undre, at vælgerflugten går i blå retning. Skal der køres borgerlig politik kan vi lige så godt få den 'ægte vare' frem for at stikke os selv blår i øjnene.

God weekend

fredag den 8. februar 2013

Kommunalreformen - hjalp ikke ligefrem udkantskommuner

Her nogle år efter den store kommunalreform, vedtaget under VKO, står det klart for mange små landsbykommuner (som de nu er blevet), at det ikke nødvendigvis var lige sjovt at vælge forkert. Faste læsere vil erindre jeg tidligere har boet i såvel Dianalund som Ruds Vedby, der gik sammen med Sorø kommune til den nye 'storkommune' bestående af det oprindelige Sorø, Dianalund og Stenlille.

I udkanten af Dianalund ligger Tersløse på vej mod Sorø. Hovedvejen er alle enige om befares af tusindvis af lastbiler, busser og biler. Fartbøderne ville stå i kø for at blive noteret i blokkene da folk blæser på de faktisk skal igennem en mindre by når de f.eks. kommer fra Jyderup og kører via Skellebjerg og Tersløse mod Sorø.

I gamle dage havde vi ordsproget "Alle veje fører til Rom" - og det virker som om al trafik bare skal gennem Tersløse-området. Flere års manglende vedligeholdelse er ved at sætte sit præg på vejen, og alligevel fortsætter folk med at køre samme vej. Man undres! :-)

Vi danskere er nok traditionalister, men jeg troede faktisk, at når vores ejendele var i fare, som f.eks. risikoen for en defekt støddæmper når dette ramte et hul i vejen var nok til at finde en alternativ vej...

Stordrift, synergi - min bare r*v!

Der er mange kommuner der oplever lignende forhold. Desværre. Hvorfor stopper vi ikke op et øjeblik og betragter landkortet nu hvor debatten har raset om udkantsdanmark? Det er jo ikke kun i de mørke kroge af Jylland der sker svigt, vel?

Det manglende folkelige fokus på den slags får jo politikerne på Tinget til at tro det hele går så ganske godt, og hér tager de så grundigt fejl. Jeg håber folk vil betragte de handlinger deres lokalpolitikere har gjort, og vil give dem en passende begmand for det makværk det hele er endt med. Selv snerydning var de første år svært nogle steder fordi der ikke helt var styr på hvor kommunegrænserne lå, med fare for trafikanter, gående m.v.

De politiske partier er bekymrede for hvor mange borgmesterposter de får efter kommunalvalget - med god grund...

Send de traditionelle partier en klar besked ved at vælger borgerlister med lokale interesser for øje så vi i det mindste ad den vej kan få medindflydelse, for den blev vi jo alle lovet. Der ville ikke blive længere mellem borger og beslutningerne, vel?

Præcis det modsatte er sket, og det er på tide at fortælle, at vi ganske enkelt ikke finder os i det.

God weekend til alle. :-)

søndag den 3. februar 2013

Prins Henrik igen frustreret

Det fremgår af TV2 Online, at Ekstra Bladet har fået fat på et interview i et fransk ugeblad hvor Prins Henrik endnu en gang lufter sin frustration over ikke at blive kaldt 'konge'...

Tankerne har han, som bekendt, luftet før. Tronfølgeloven er klar, og 'med lov skal land bygges'...

De kongelige drømme daterer sig langt tilbage, men som franskmand burde Prinsgemalen kunne forstå, at hans hjemland forlængst skrottede monarkiet. Hvis hans strategier går ud på at hævde gammelt blåt blod, så gør han det danske monarki en stor bjørnetjeneste. Det er præcis den slags arrogance som danskerne i forvejen ikke bryder sig om.

Jeg skal ikke afvise, at enkelte har sympati for hans argumenter, men mange monarkier har samme struktur som vores, og der er INGEN udsigt til ændringer. Så det er nok på høje tid, at Prinsgemalen viser sin hustru (HKH Dronning Margrethe II), sine sønner og sine børnebørn den respekt at acceptere, at stemningen meget hurtigt kan vende imod en republikansk tankegang hvis han bliver ved med at lufte de tanker.

Han har ret til sin holdning. Ingen tvivl om det. Men verden roterer nu engang ikke omkrig hvad den store Papa mener. :-)