Har du brug for hjælp til at afholde dit næste arrangement?
EventButler udvælger de 3 bedste steder til dit arrangement - Få 3 tilbud

søndag den 31. januar 2016

Vold bare ikke i orden

I torsdags kunne vi på TV2 høre om kvinder, der har levet i voldelige forhold, og det vakte til stor eftertanke. Vi finder os som samfund i alt for meget. Straffeloven har været strammet gentagne gange, og alligevel virker det som om retsstillingen er rigtig dårlig for ofre for vold. Uanset køn, så er vold bare ikke noget gyldigt sprog.

lørdag den 30. januar 2016

Sagen om overvågning

Sessionlogging bliver noget af et tema. Simon Emil Ammitzbøll har lige på Twitter tilkendegivet, at LA vil stemme imod, hvis forslaget kommer til afstemning, og det glæder mig ganske bestemt.

torsdag den 28. januar 2016

Danmarks image i strid modvind

For de historiekyndige kan det næppe undre, at vi lige nu er udfordrede i forhold til landets image i udlandet. I 80'erne var Østrig i en lignende situation da Kurt Waldheim fik indflydelse i landet. Flere iblandt os undrede os over, at det samme ikke skete dengang Dansk Folkeparti første gang blev støtteparti for Anders Fogh Rasmussen i 2001 og frem til regeringsmagten overgik til Helle Thorning-Schmidt. Men naturligvis glade på landets vegne.

mandag den 25. januar 2016

Ungdomsparlament - sjovt eksperiment

Det er lidt sjovt at se Folketingskanalen i dag, for i dag er det unge mennesker, som indtræder i vores folketing for at lære mere om demokratiet. Klar tale, og de unge mennesker har faktisk rigtig mange gode ideer. De er bedre til, at være konstruktive over for hinanden - der er mindre drilleri, og det burde vække til eftertanke blandt de 'rigtige' parlamentarikere...

Danmark er et helt særligt land ved at tilbyde de unge mennesker den slags erfaringer, og jeg synes virkelig det fortjener vores opmærksomhed, at den slags udbredes langt mere. Så er der, trods alt, håb om fornyelse i dansk politik, hvis de unge mennesker senere i livet får lyst til at gå ind i politik.

lørdag den 23. januar 2016

Hvad har russerne gang i?

Efter at have læst nyheden om et russisk kampfly, som jagter et svensk et af slagsen ind i svensk luftrum, og først vender om, da svenskerne sender to fly i luften, melder der sig et meget godt spørgsmål: hvad har russerne gang i?

For de af os der husker tiden før Gorbatjov indførte Glasnost og Perestroika, kan dette godt begynde at lugte lidt af tilstanden under den Kolde krig, hvor man tit og ofte hørte om sovjetiske u-både som lejlighedsvis blev set oppe i Skærgården.

Vi ønsker os ikke tilbage til den tidsalder, og derfor kunne man godt tænke sig, at vi fik en ordentlig snak med den russiske præsident, Vladimir Putin, om hvad i alverden der er ved at ske. Særligt fordi vi altså har en ø i Østersøen, nemlig Bornholm, som bestemt ikke kan være positivt stemt hvis turister til øen skal til at se luftshows med diverse russiske kampfly...

Så det bliver spændende at se om Kristian Jensen sætter noget i gang på dette område.

mandag den 18. januar 2016

"Vi stiller ingen ultimative krav"

Titlen er nyere tids mest brugte sætning i forhold til det at være støtteparti for en regering. "Vi stiller ingen ultimative krav" lyder rigtig godt, men hvad er sandhedsværdien bag ordene?

Man vil gerne fremstå som troværdig i forhold til sit partis egen politik, men hvor meget er der om snakken? Efter blokpolitikken blev indført i dansk politik, så er der kommet en tankegang, hvor det primære hensyn er meningsmålinger - også selvom politikerne ofte påstår, de ikke lytter til meningsmålingerne.

Ved at sige nej tak til et bestemt lovforslag, risikerer man et valg. Og dét kan godt skræmme nogle partier på plads, fordi de kan se en tilbagegang ved et valg.

Det politiske mod mangler. Man tror ikke på sin gennemslagskraft, men har overladt styringen til talberegninger. Går vi frem ved et valg om en måned, så er vi glade. Går vi tilbage, må vi hellere gentænke vores standpunkt...

Det ville være dejligt, hvis politik igen kom til at handle om meninger. Uanset hvem der er enige med hvem og hvorfor.

søndag den 17. januar 2016

Korsbæk-syndromet er bare ikke godt nok!

Når vi søndag morgen hører, at flere serveringssteder (diskoteker, natklubber m.v.) vil adskille folk ved indgangen ud fra hvorvidt de taler dansk, engelsk eller tysk, så er det bare ikke godt nok. Hvad skete der lige med de europæiske sprog fransk og spansk?

Det er rendyrket diskrimination, og i direkte modstrid med intentionerne om den frie bevægelighed i EU. Igen er det nok et område regeringen kun meget nødigt vil erkende på grund af hensynet til støttepartiet, Dansk Folkeparti, men ikke desto mindre en realitet. Vi må til at træffe et valg, for vi begynder at vise et hastigt stigende antal symptomer på Korsbæk-syndromet, og det må vi så bare forholde os til.

At man nok næppe vil afvise en mand fra Spanien eller Kina er en ting. Kriterierne er jo tydeligvis alene en sortering ud fra mellemøstlige træk, men det gør så bare de opsatte kriterier endnu mere sørgelige, når det rent faktisk ikke er det sproglige som er formålet. Men at tro at en kinesisk forretningsmand gider lære sig dansk alene fordi vi ønsker det er udover almindelig fornuft - og en kineser lever sikkert fint med et opland på 1 mia mennesker, så det går ikke engang med argumentet om, at de fleste kinesiske forretningsmænd kan engelsk, for det viser så bare manglen på kulturel indsigt hos de fleste danskere. En del i den ældre generation benytter ganske enkelt en tolk, selvom det er korrekt, at de er begyndt at lære engelsk i skolerne i Kina.

Vi danskere må overveje om vi ikke snart har trukket anstændighedens linje lidt for langt. Hvis vi har et konkret problem med bestemte mennesker, må ordensmagten tages i anvendelse, frem for at vi alle skal være vidne til, at man med den ene hånd hylder alt der kommer fra Bruxelles mens man med den anden forbander de ting der følger med i samme pakke. Vi lærer vores børn, at man ikke kan blæse og have mel i munden, men glemte vist selv helt at forstå, at vi ikke kan sortere i de regler EU-pakken indeholder, selvom ét parti ønsker at verden var indrettet på en helt anden måde.

fredag den 15. januar 2016

Åbenhed - ikke en borgerlig dyd mere?

Man kan undre sig over hvorvidt åbenhed ikke er en borgerlig dyd mere. Faktisk synes det som om Venstre har et meget alvorligt troværdighedsproblem. Alle kan se, at der er et flertal for åbenhed omkring de dokumenter, som allerede er behandlet i Irak- og Afghanistankommissionen, og alligevel insisterer regeringen på at se tiden an, før man vil tage stilling til en udlevering af dokumenterne.

Til at starte med kan man undre sig over hvorfor Liberal Alliance og Konservative overhovedet støttede en nedlæggelse af kommissionen.

Alle havde en ide om, at vores daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen, havde udstedt en blankocheck til amerikanerne. At udtrykke støtte før dette var undersøgt parlamentarisk ER en kæmpe fodfejl.

En statsmand kendes på at erkende sine fejl, og komme videre.

Det evnede Anders og hans efterfølgere bare ikke, og dét er et temmelig alvorligt problem. Det er dét som borgerne rettelig forventer et ordentligt svar på. Det vil tage luften ud af hele diskussionen, hvis bare man vil erkende sin fejl frem for at insistere på at feje den ind under gulvtæppet!

God weekend. :-)

onsdag den 13. januar 2016

Dansk Folkeparti ER topstyret

Nyborg-formanden Jens Halds exit fra Dansk Folkeparti kan næppe undre nogen. Jeg har for længst nævnt topstyringen i Dansk Folkeparti. Det har været kendt for alle, at der ikke er nogen appelmuligheder. Hvis ledelsen mener, at månen er lavet af grøn ost, så vil enhver der mener noget andet få en kold fod i måsen på vej ud i kulden.

Undtagen de få, som har kunne blive taget til nåde. Morten Messerschmidt der i en brandert heilede på Strøget, Mogens Camre der måtte trække et par udtalelser tilbage etc. Resten har måtte erkende, at demokrati er en by i Rusland. Dømt, fordømt og ude af klappen hvis nogen med flere striber på trøjen mener noget andet end vedkommende, der måtte forbryde sig imod en del af Dansk Folkeparti.

Den eneste ros man kan finde omkring topstyringen har været, at de værste landsbytosser er blevet smidt ud af klappen. Man har fået en mere driftssikker partiorganisation end Fremskridtspartiet var i sin tid.

Hvis man ikke kan lide lugten i bageriet må man gå - og så kan folk så bagefter tænke over hvorfor pågældende valgte at gå. Men at blive et sted, hvor man ikke er velkommen er mindst lige så dumt.

lørdag den 9. januar 2016

Radikale styrker profilen

Ingen kan være i tvivl om, at regeringen er skrøbelig. Så længe Lars Løkke Rasmussen vælger at alliere sig med Dansk Folkeparti, så vil situationen være endog særdeles ustabil.

Man kan sagtens rose Dansk Folkeparti for, at de er langt mere stabile end Fremskridtspartiet. Landsbytosserne er smidt ud, men lejlighedsvis ser man sære udmeldinger som da Alex Ahrendsen begynder at tale om bopælspligt for TV2s direktør, Martin Henriksens grænsebomme og medlemmet der ikke vidst hvad BNP var. Men generelt betragtet er meget løftet.

Undtagen én ting: holdningen til indvandrere. Her er både gevinsten (mandatmæssigt), men også akilleshælen. For mange af os er ved at være godt trætte af, at indvandrerne skal have skyld for alting. Fanatikere blandt danskere vil give dem samme bebrejdelse som vi så under 2. verdenskrig da det var jøderne, der stod for skud.

Og dét har Radikales formand nu sagt ret tydeligt, for det er nemlig ganske korrekt, at det er et fattigt samfund, som begynder at give en enkelt befolkningsgruppe skylden for krisen i velfærden. Længere er den bare ikke, og det er et stærkt træk af Morten Østergaard, for her genvinder han en del af de stemmer, som blev desillusionerede over den førte politik da man lagde stemmer til Helle Thorning-Schmidts strammerkurs.

Værst af alt er nu, at Mette Frederiksen har skærpet sin retorik, så Østergaards udmelding er netop også en kritik af en kommende regeringspartner. De har en del at snakke om i rød stue, hvis de skal finde en fælles kurs. :-)

God weekend.

tirsdag den 5. januar 2016

Hvorfor rydde op efter svenskerne?

Svenskerne indførte, som bekendt, både grænsekontrol samt det såkaldte 'transportøransvar' fra og med første mandag i dette nye år. Den danske regering var, for at sige det pænt, impotent. Den bøjede nakken, og følgevirkningen blev en større opgave med id-tjek i Kastrup på togene.

Regeringen glemte det princip, at hvis svenskerne ville afvise folk, måtte de selv gøre det. Man overtog straks opgaven, og lod derved nitten gå videre ned i systemet. Sågar med den sideeffekt, at vi allerede på førstedagen indførte en såkaldt 'midlertidig grænsekontrol' nede mod Tyskland – uden at gentage det samme 'transportøransvar' som svenskerne tillod sig at indføre mod Danmark.

Man skal ikke have studeret ret meget politik for straks at kunne gennemskue, at hvis vi havde indført et transportøransvar, var tyskerne blevet sure.

En fastlåst situation
Denne tåbelige situation har således forøget det vakuum vi i forvejen havde i det nordiske samarbejde. Hvor det ville have haft langt mere effekt, at vi havde samarbejdet med svenskerne om at stille krav til EU-systemet, så har vi nu i stedet overtaget bussemandsrollen, fordi det nu er danske Securitas-folk som i lufthavnen og/eller chauffører i busser til Sverige, som skal afgøre folks skæbner – velvidende at enhver faktisk har ret til, som minimum, at kunne møde en svensk tolder eller politimand.

Uanset hvor lidt den danske regering tør tale flygtningenes sag, fordi man som bekendt har et støtteparti som forventer en stærk linje over for disse – uanset konventionstekster eller almindelig sans for moral eller etik – så er det en skændsel at se dette vanvid gennemført med omtrent samme elegance som en elefant i en glasbutik