søndag den 29. maj 2016

Anstændighed i dansk lovgivning

I fredagens Arbejderen udkom mit læserbrev, jeg skrev onsdag som reaktion på den oplevelse flere har haft nu hvor de er gået ind til en sommerferie med udsigt til nul forsørgelse på grund af tåbelige regler. Hvis der skal være nogen mening med anstændighed i politik, så må reglerne laves om.
Læs det selv:

Anstændighed i dansk lovgivning

Et er at man strammer reglerne over for folk, som ikke bidrager til samfundets vedligeholdelse, herunder kriminelle, som blæser på lands lov og ret, men at vi her i landet har indført regler, som gør at studerende, som har færdiggjort deres studier på SU kommer i klemme uden forsørgelsesmulighed pga stivnakkede regler er bare ikke i orden.

Alle der har en indtjening betaler skat, og er med til at bidrage til den fælles kasse. At der så er indført regler som gør, at nogle betaler mere i skat i forhold til hvad de kan få igen, når de møder en udfordring her i livet er fuldkommen uantageligt i et civiliseret samfund. Folk over og under 25 eller 30 er en skelnen, som ikke har nogen gang på jord i et demokrati. Når man betaler samme skat, bør man også have samme rettigheder.

Hvordan man nogensinde har kunne indføre en karensperiode på 2 mdr. efter en uddannelse er bestået virker som en straf. Da jeg bestod min HHX for et kvart århundrede siden var man helt anderledes indstillet. Dengang var samfundet imødekommende over for dem, som gjorde en indsats.

Vi er nået til et etisk vejkryds, hvor vi efterhånden er nødt til at få gransket alle de små paragraffer, som virker imod os alle, fordi ingen længere kan gennemskue reglerne. Selv ikke de folk, som skal rådgive borgerne i situationer, hvor de nu kan komme i klemme på grund af regler, som hverken er anstændige eller fair.

Hvis der overhovedet skal være nogen mening med humanisme bag en kommende rød regering, så må den nuværende opposition se at mande sig op, og komme ud af busken med nogle ændringsforslag, som fjerner alle de uretfærdigheder som viser sig i de paragraffer folk først opdager den dag de selv, eller deres børn kommer i klemme. Det er det eneste anstændige, og jeg håber ikke anstændigheden helt er forsvundet ud af dansk politik.


Hvad tænker du om dette?

Ingen kommentarer: