Viser opslag med etiketten regering. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten regering. Vis alle opslag

torsdag den 26. april 2018

Når en regering lyver

Det er ganske sørgeligt at se på, når en regering lyver. Ikke desto mindre er det præcis det, der skete, da innovationsminister Sophie Løhde for åben skærm sagde, at en lønstigning på de 8,1% svarede til 41.500 i gennemsnit pr. offentligt ansatte.


onsdag den 30. november 2016

Løkke som politisk håndværker

Alle ved, det koster at komme i regering, men det kommer til at koste ekstra meget i denne omgang når Lars Løkke Rasmussen først går i gang som politisk håndværker. Når dette en dag går op for partilederne, så er vi meget sandsynligt tilbage til det vi så før sidste uges fredssamling på Marienborg.

torsdag den 15. september 2016

Om den politiske blog som medie

Når jeg i dag vil beskrive den politiske blog som medie, så er det ikke for at dele banaliteter med jer, kære læsere. Dog er der nogle grundlæggende ting, vi skal have helt på plads for, at vi begge forstår hinanden. Du som modtager, læser, og jeg som afsender, ham med pennen på bloggen.


tirsdag den 23. februar 2016

Politisk poker - drama for åben skærm

For et par timer siden skrev jeg disse tweets om den politiske situation. De blev skrevet mens Tirsdagsanalysen rullede over skærmen. Det virkede helt umuligt, og nu pludselig har statsministeren taget den barske næve op af lommen med indkaldelse af de blå partier til en afklaring af, hvorvidt der er tillid til den nuværende regering. Spændende, for at sige det mildt.

Nu bliver det spændende at se hvordan mødet falder ud, men hvis tweetet om en ny konstellation kom til sin udfoldelse, er der en risiko for, at Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti kan stå fuldkommen alene.

Hvis ikke det er poker med en rigtig dårlig hånd, så ved jeg ikke hvad en dårlig hånd er...

Pyha, bliver spændende at følge. :-)

søndag den 28. juni 2015

Ministerlisten er på plads

Du kan se ministerlisten under Lars Løkke Rasmussens nye regering her: http://politiken.dk/indland/politik/ECE2736355/fakta-her-er-de-nye-ministre/

Det er for tidligt at komme med egentlige kommentarer, men man kan dog allerede sige, at der er blevet lyttet til tidligere kriseministre, som har fået nye opgaver, og der er kommet helt nye boller på suppen for flere af de ministre som er kommet tilbage på taburetterne. Claus Hjort Frederiksen som finansminister var ingen overraskelse...

Fortsat god søndag til alle. :-)

lørdag den 27. juni 2015

Ny regering snart klar

Om rygterne er sande ved vi ikke, men det siges på nyhederne, at vi har en ny regering bestående af Venstre alene i morgen, søndag. Vi får at se hvem der kommer til at stå i spidsen for denne regering, samt hvor manøvredygtig den bliver, når regeringsgrundlaget er helt på plads.

Sig ikke at dansk politik altid er kedelig. Det bliver en lang aften for nogle politikere med nærlæsning af hvad der er op og ned her en god uges tid efter folketingsvalget sluttede.

Fortsat god weekend til alle. :-)

fredag den 31. januar 2014

Det koster at sidde i regering...

Det præcis ventede skete i går. SF måtte til sidst erkende, at det koster at sidde i regering. En advarsel mange udtalte allerede da forliget fra Crown Plaza var på plads. Ingen i SF ville lytte, og det kunne synes som om det var den historiske situation hvor de endelig fik andel i ministerbilflåden, der lokkede mest.

Forliget som blev vedtaget allerede i 2010 om frasalg kostede her i 2013-14 så meget på troværdigheden, at fru Vilhelmsen måtte kaste håndklædet i ringen.

Der forestår nu en ørkenvandring af de helt store for SF, for nu skal de kappes om at hente de folk hjem, der for længst er gået over til Enhedslisten...

Den helt store vinder i det her show er, ret naturlig, blå blok. De har god grund til at more sig i denne sag. Et stort flertal i Folketinget er tilhængere af den foreslåede model med Goldman Sachs som købere, og hele skuespillet handler mindst af alt om DONG.

Det handler, når alt kommer til alt, om at finansminister Bjarne Corydon er præcis lige så arrogant som Claus Hjort Frederiksen var da han var finansminister - og det hele er lykkedes på lidt over et par år. Hvem kunne have forudset dette cirkus?

Nu kommer den spændende ministerrokade. Mindst 6 ministerier får nye ministre, og dén sag bliver rigtig spændende.

God weekend til alle. :-)