Jeg mener, at vi engang imellem skal gøre status over hvad politik BURDE handle om, og derfor har jeg siden onsdag lavet nogle specielle opdateringer på Google +. Det er et lidt frækt forsøg på med tre korte konstateringer at sparke lidt fut i bolledejen!
Vi tager lige opdateringerne, så du er med, selv hvis du ikke bruger G+.
Den socialliberale politiske blog har gennem årene behandlet mange emner inden for dansk politisk på klart dansk. Vi bliver alle klogere af, at blive udfordret på vores holdninger. Den socialliberale politiske blog kan læses af alle med interesse for dansk politik. Du er velkommen til at kommentere, for det er i den gode dialog, vi alle bliver mere nuancerede.
Viser opslag med etiketten holdninger. Vis alle opslag

fredag den 29. september 2017
torsdag den 9. juni 2016
Socialdemokraterne glemte hvor de kom fra
Socialdemokraterne glemte hvor de kom fra. Det må være konklusionen på den slingrekurs, der i den seneste tid har været i frontalangrebene mellem navngivne socialdemokrater og partier i den røde blok. Slagsmålene har ikke været kønne.
lørdag den 2. maj 2015
En alternativ 1. maj tale
Jeg havde allerede skrevet denne alternative tale, som jeg udgav på min private blog i går, men tænkte, at det politiske budskab måske også var relevant her på bloggen.
Fortsat god weekend til alle. :-)
Når vi i dag ser nyheder vil vi møde en masse spekulationer om hvad statsministeren og hvad oppositionens leder har at sige på dagen. Vi vil høre om meningsmålinger som har givet rød stue medvind i sejlene, velvidende, at meningsmålinger ofte ikke er det papir værd, som de er blevet trykt på.
Hvis jeg skulle holde en 1. maj-tale, ville den handle om mere end politik. Vi ved alle, at arbejdernes kampdag handler om den fundamentale uretfærdighed, at man på de bonede gulve elsker at rose ledelsernes indsats, velvidende, at den menige ansattes indsats alt for ofte overses. Ledere er alt for dårlige til at bringe rosen videre. Det var de da arbejderne begyndte at kæmpe, de er det i dag, og de vil stensikkert også være det i fremtiden.
Vi har nemlig de ledere vi fortjener, ganske som vi har de politikere vi fortjener. Vi har nemlig aldrig valgt at tænke alternativt, og her tænkes ikke kun på de nye partier, som satser på at komme ind på Borgen. Der mangler mod og holdninger. Alt er midtsøgende, kompromisskabende, og alt i alt møghamrende kedeligt – hvilket jeg også var inde på her på bloggen [den private blog i artiklen med titlen Rart folk læser det jeg skriver] i går da jeg talte om holdninger.
Arbejderne kan glæde sig over en festdag hvor de kan nyde hinandens selskab, drikke et par bajere og nyde tanken om, at der stadig er noget at kæmpe for. En flygtig illusion, for magthaverne vil blæse på de tanker der kommer fra græsrødderne. Det ses jo alt for tydeligt i den skoling man har fra ungdomsorganisationerne. Dér hvor politik for fremtiden gerne skulle udvikles, men dér desavoueres man som ‘ungdommelig, smånaiv’ m.v., alt sammen fordi det er ubehageligt at konstatere, at man måske har taget fejl.
At man nok tog fejl da vi for 43 år siden meldte os ind i et EU, for EU levner ikke meget til det frie valg. Når vi møder åndssvage regler, så forbigås dette af skiftende regeringer, for det er nu engang nemmere bare at flyde MED strømmen end at begynde at formulere en selvstændig modstand imod dette regime. Englænderne har gentagne gange protesteret, alt sammen for døve ører.
For her i landet har vi en statsminister, som qva sin baggrund elsker EU. Nok har hun forbigået en stilling fordi hun ‘ville være statsminister’, men spørgsmålet melder sig om hvorfor vi er medlemmer af internationale fora hvis der ikke lyttes til menigmands frustrationer?
Vores største problem her i landet er, at vi har det ALT for godt. Talrige hakker på de arbejdsløse – og vil beskære deres ydelser – ganske som den velkommende danske natur nu gøres til budskaber i stil med “Kommer du her til landet, skal du arbejde”. Budskaber der forsimples på denne måde mister deres værdi, og selvom ens røde hjerte banker blodet rundt med ønsket om, at vi alle kunne dele fælleskabets glæder, så møder vi intolerancen overalt. Garneret i ord som danskhed m.v., for at skjule den realitet, at vi for længst har givet køb på nogle grundlæggende værdier, som burde være fundamentale i ethvert civiliseret samfund.
God 1. maj, og god st.bededag til alle.![]()
Fortsat god weekend til alle. :-)
onsdag den 12. marts 2014
Lokalpolitikere der malker systemet...
MetroXpress havde i går en større artikel om fusk med begrebet 'tabt arbejdsfortjeneste', og der blev lovet, at man i dag ville sætte fokus på de 29 kommuner hvor den slags foregik. Det var kun Struer der blev nævnt i dag, så jeg ved ikke om planen er, at køre en hel serie om emnet.
Det BURDE slet ikke være nødvendigt at have den slags nyheder, for hvis lokalpolitikere var forankret i holdninger i stedet for penge, så ville den slags aldrig ske.
Det VAR jo meningen, at man gik ind i politik fordi man ville forbedre samfundet - både lokalt, på regionsplan eller nationalt. Det er selvsagt blandt dem som interesserer sig for politik. Desværre er det så bare ikke fundamental viden for dem som går ind i erhvervet.
Det er så dybt skuffende, at man tager sig til hovedet. Man ønsker, at vælgerne ville huske den slags, og straffe adfærden - hårdt og kontant. Den ER bare IKKE længere, vel?
For min egen del er motivationen for at skrive altid at der er et FORMÅL med at skrive. Der skal være en baggrund for at fare i blækhuset. Ellers er det ligegyldigt. Sådan burde det også være i forhold til at gå ind i politik.

Etiketter:
holdninger,
lokalpolitikere,
malke systemet,
politikere,
tabt arbejdsfortjeneste
mandag den 25. februar 2013
Borgen: Nok er nok!
I går aftes viste den tidligere statsminister, Birgitte Nyborg, tænder i aftenens afsnit af Borgen. Det blev af enkelte udråbt til at være ganske urealistisk. Men hvad fortæller historien os?
Da Mogens Glistrup kom ind i Folketinget med Fremskridtspartiet ved den såkaldte jordskredssejr, var der ikke mange der havde forudset den begmand befolkningen havde givet til politikerne. Historien går ofte i bølger, og politisk mod handler om, at turde stå ved sine holdninger.
For nylig var der nogle der spekulerede i om ikke der var plads til et parti på midten af dansk politik, og sådanne tanker var måske ikke matematisk realistiske. Ikke desto mindre sidder skuffelsen over Helle Thorning-Schmidts politik hos mange. Socialdemokraterne er blevet så blå af at sidde i regering at ALT blev skrottet efter en tur oppe i helvedestårnet, Crowne Plaza...
I går kom der i fiktionsserien Borgen en tankevækkende udtalelse: "Der er ikke copyright på politik."
Når nu Socialdemokraterne har skrottet det meste af den politik de selv fremlagde i Fair løsning, så er ballet åbent - hvis nogen melder sig.
Vi skal nok helt frem til kommunalvalget i november før det går op for ledende politikere, at projektet under dens nye form ikke faldt i borgernes smag. Til den tid vil oprøret allerede være godt på vej til at brænde for åbent tæppe. Troværdigheden er helt i bund hos dem som har ladet sig lokke til at give køb på holdninger i et omfang som for længst har passeret et almindeligt kompromis.
Jeg ser frem til at se hvad der sker. Noget MÅ være under opsejling, for jeg tror ganske enkelt ikke på, at alle sover Tornerose-søvn mens alle idealer om den nye tone bare trædes under fode af politisk ligegyldighed for magtens skyld...

Borgen,
Fair løsning,
holdninger,
kompromis
torsdag den 8. december 2011
Politik handler om HOLDNINGER og VISIONER
Politik handler om holdninger og visioner, for politikere uden visioner er værdiløse, ganske som politikere uden holdninger falder ind med tapetet. Ligegyldige politikere har der været rigelig af. De forandrer intet, men lader sig nøje med intetsigende at "passe" deres bænk, og vågner kun når der trykkes på valgknappen.
Valg vindes ved at være AKTIV, FLITTIG og STRATEGISK - hele tiden.
Det er nærmest kutyme at folk tækkes vælgerforeninger med lovord om hvor aktive de vil være når de kommer ind (enten i byråd, regionsråd eller sågar folketing), hvorefter de, når posten er erobret, hviler på laurbærene.
Det er blevet sagt, at vi får de politikere vi fortjener. Det er meget sandt, desværre. For vi skræmmes åbenbart af modstand. Når en politiker trænges op i en krog så er det mere egen overlevelse end erkendelsen af "det kunne være gjort bedre" der kommer op i dem.
At turde stå ved sine holdninger og meninger er åbenbart blevet umoderne. I den politiske korrekthed er det nærmest en forbrydelse at konstatere, at "vi bliver aldrig enige, så hvorfor diskutere videre?"...
Politik skal bygges på meningers mod og handling bag ordene. Dét burde være vejen frem.

søndag den 1. august 2010
Politiske holdninger - hvordan du får dem frem...
Der er intet galt med politiske holdninger, men det er mindst lige så vigtigt at vide hvordan du præsenterer disse holdninger. Du kan enten gøre det i blogs, læserbreve, kommentarer, i indlæg på nyhedsgrupper og måske i podcasts eller videocasts.
Hvert medie har sit publikum, og det kræver ikke nødvendigvis noget fancy studie at få sit budskab frem gennem en god video... Men du skal tænke din idé grundigt igennem, for nogle gange er små slides med hver sit punkt måske bedst - evt. med farveadskillelse mellem det gode og det dårlige. I andre situationer kan interviews kortvarigt gengives med efterfølgende kommentarer. Hver ting til sin tid.
Men uanset hvor godt almindelige medlemmer arbejder for at få et budskab igennem, så kan det ej heller benægtes, at politikerne skal bakke op om de grundholdninger som kommer frem. Med andre ord: når betalende medlemmer forsøger at sprede et positivt budskab, så er der pludselig soloudmeldinger (ofte i form af populisme) fra politikerne der går i direkte modstrid med partiets principprogram og interesser.
Den slags ses i alle partier. Bedst som alle er enige om f.eks. efterlønnen så er der et enkelt medlem, som skal gøre sig interessant i en agurketid. Så handler det ej mere om politiske holdninger, men derimod om profilering af sig selv.
Hvis et politisk budskab skal vinde, både på kort og langt sigt, så er det vigtigt at det er holdninger der gengives i interviews, læserbreve, artikler m.v. Ikke kun døgnfluer, som alene er optrådt af et øjebliks populisme...
Jeg tænker ikke på nogen konkrete sager når jeg siger dette, men må helt klart anbefale at alle tænker sig grundigt om før de gengiver en idé eller tanke som om den var politisk vedtaget når/hvis den reelt kun er en strøtanke. Strøtanker kan testes i mange fora - helst lokale. Derimod bør nye ideer testes før de gøres til genstand for en regerings nedsabling af forslagene.
Det sidste har vi nemlig set mange gange. I en konkret sag var det en økonomisk plan. Først bebrejdede regeringen oppositionen at den først senere på året ville komme med sin plan. Da planen kom var regeringen endnu ikke færdig med sin egen plan, men havde mere travlt med at nedsable de holdninger og ideer som blev præsenteret frem for reelt at overveje om der VAR grundlag for forligsmuligheder.
Den slags gavner IKKE befolkningen. Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at skulle selv et parti som Dansk Folkeparti en dag stille et fornuftigt forslag, så må det være selve indholdet i forslaget, der skal diskuteres frem for alene at kritisere indlægget fordi det ikke kom fra ens egen fløj i Folketinget. Så ville politik igen komme til at handle om holdninger i stedet for hvorvidt der kan scores billige pressepoints på en sag.
Anyway, alle ønskes en rigtig god søndag. :-)

agurketid,
holdninger,
populisme,
strøtanke
Abonner på:
Opslag (Atom)