søndag den 22. april 2012

Mod dumhed kan ej lovgives...

Den nye, og skærpede, rygelov er nu klar. Unge mennesker skal ikke begynde at ryge, så derfor lovgiver vi da bare om rygning på skoler.

Det er da vejen - ifølge regeringen.

Vi ønsker heller ikke graviditeter, så hvorfor ikke genindføre kønsopdelte klasser? Så kan klassefester da ikke gå helt galt...

De unge mennesker hører også om kønssygdomme, men alligevel VÆLGER mange drenge (og mænd) ikke at bruge dem - under påskud af at de 'strammer' eller 'tager fornøjelsen' under sex.

Med andre ord: mod dumhed kæmper selv guderne forgæves.

Vi kan ALDRIG lovgive om dumhed. Folk ser det de ser, og ansvaret for at tænke fornuftigt ligger i familien. Når denne grundlæggende ballast mangler bliver folk forvirrede - og det gælder også den naive tro, at folk holder op enten hvis vi gør det dyrere eller mere besværligt at ryge.

Jeg savner ord for den tåbelighed der ligger bag denne manglende indsigt i den menneskelige natur.

Ingen kommentarer: