Lad det være sagt med det samme: dagens nyhed er ingen spøg. Det er en sørgelig udstilling af et parti med gode ambitioner, som imploderede efter formandsvalget i februar. Den nye formand, Josephine Fock, må virkelig føle sig dybt til grin. Hun ofrede en stilling ude i det private erhvervsliv for at blive formand for et parti, som i dag har foretaget den ultimative nedsmeltning. Fire af partiets medlemmer har i dag udmeldt sig af Alternativet, så partiet i dag kun har et medlem på Tinge...
Man kan bruge lang tid på, at analysere sig gennem optakten til nedsmeltningen, men det er relativt formålsløst al den stund, at partiet nu de facto går et harikiri i møde.
Det har været særdeles sørgeligt, at se mennesker vi troede var ærlige politikere med en lyst til, at skabe en ny politisk kultur agere præcis som i andre partier. Når man er utilfreds, så melder man sig ud, tager mandatet med sig, og blæser på resten. Ikke just nogen ny kultur, hvis du spørger mig, vel? :-)
Den grønne dagsorden havde fortjent, at man INTERNT i partiet havde løst de konflikter, der måtte være. I stedet for har man en 10-7 beslutning om, at vise opbakning til den nye formand, og så fortsatte problemerne. Skeletterne kom aldrig ud af skabet, og de gamle skandaler har tydeligvis stadig en indvirkning på partiet, som nu er sprængt til atomer.
Det er en sorgens dag for demokratiet...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar