Med lov skal land bygges - og ministerium styres

Inger Støjberg bliver i denne tid eksamineret for sin rolle i det hun gerne vil kalde barnebrudssagen, men som rent faktisk hedder instrukskommissionen. Faste læsere ved måske, at jeg i sidste måned anmeldte bogen Når embedsmænd lovgiver, og i den bog er der én ting, der lå helt fast. Et ministerium styres af lovgivning.


Når en instruks strider imod retspraksis, er der folk i administrationen, der reagerer, og denne reaktion kan man ikke sidde overhørig - uanset om man som minister måtte være enig eller uenig i den pågældende lovgivning. Hvis man bryder med dette retsprincip, ender man med en forvaltning, som afviger fra de demokratiske krav vi som retsstat kan stille til vores samfund.

Den vigtige skelnen mellem diktatur og demokrati

Det er af yderste vigtighed, at vi som samfund aldrig går på kompromis med demokratiets grundvilkår. Det er fundamentet for et samfund, hvor man kan stole på administrationen, at man under ingen omstændigheder afviger fra dette.

Der sker desværre en meget sørgelig ting i dette land nu om stunder, og det er, at man taler udenom emnet ud fra en devise om, at målet skulle hellige midlet, og det er bare slet ikke i orden. Man kan være nok så enig om en ting ud fra et spin-princip, men når dette kun bruges for at undvige den fejladministration man har begået, så ender man helt derude, hvor vi desværre har været før. Det gjaldt sidste gang den såkaldte tamilsag.

Demokratiske retsprincipper må aldrig handle om, hvorvidt man har 90 mandater på sin side. Det handler om det enkle grundvilkår, at ministeransvarlighedsloven gælder ENHVER minister, uanset partifarven.

Det er alt for nemt at begå systematiserede lovbrud, hvis det alene handlede om at have et flertal bag sine beslutninger. De facto kunne man kapre et helt land med en meget lille gruppe mennesker, som var enig i en bestemt politisk kurs - og det er derfor juraen ikke kan gradbøjes efter forgodtbefindende.

Skyd ikke budbringeren!

Selvom mange gerne vil fornægte denne meget alvorlige juridiske situation, og dette gøres typisk ved at fordreje budbringerens budskab, men jeg må på det kraftigste minde om, at hvis man går på kompromis med dette princip, så er der intet der på sigt er umuligt i et samfund, når først man har givet køb på dette område.

Det bliver derfor spændende at se hvordan kommissionens arbejde kommer til at forløbe. Indtil videre har en del af det, de danske medier har kunne fortælle, bestemt ikke været kønt, og jeg undrer mig over hvorfor vi bliver ved med at høre politikere, der tydeligvis ikke forstår alvoren, når mange af dem har studier i jura og statskundskab bag sig. Det burde slet ikke kunne ske!

God dag til alle bloggens læsere. :-)