Når politikere rammes af stress, så er der mange der vil lege 'eksperter'. Mange ud fra misundelse, nogle ud fra synsninger og mavefornemmelser, og fælles for mange af de svar man hører er, at der er tale om generaliseringer.
Du kan ikke bruge generaliseringer til noget som helst, når det gælder stress. Det er en individuel sygdom, og meget afhænger af, hvor længe du har været ramt af det.
Min egen oplevelse - i bagklogskabens ulideligt klare lys
Da jeg selv blev ramt var jeg ikke selv klar over det pres jeg havde været gennem. Min daværende chef var en god støtte, men meget fra den tid er ting jeg har måtte stykke sammen, fordi en stor del af min hukommelse ganske enkelt forsvandt. Flere advarselstegn blev overhørt, og det er en af grundene til, jeg også i indledningen siger, at man skal lade være med at tro, man kan lave et quick fix på dette område.
Jeg har fundet mange nye veje at gå, som mindsker risikoen for at blive ramt igen, men det ER ikke nødvendigvis løsninger, som virker lige så godt for dig, som de gør for mig...
Vi skal ganske enkelt lære at respektere hinanden som ordentlige mennesker i denne verden, og det samme gælder politikernes interne debatter. Både med kamera på, og når kameraet er slukket. Der er en syg kultur i, at man bevidst driller hinanden med dumme spørgsmål - og ja, de findes! - når man kender svaret.
Vi skal genfinde en respekt i alle facetter af det politiske liv. Så ville der komme værdighed i branchen. Tegnene har været der i alt for mange år, og derfor har man også scoret utrolig lavt i mange målinger. Simpelthen fordi adfærden ligner en børnehave. Voksne bør kunne gøre det bedre!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar