lørdag den 17. august 2019

Den nye regering - muligheder her efter sommerferien...

Det er klart, at en politisk blog skal have en omtale af den nye regering, vi fik i juni. Desværre gik politikerne ret hurtigt efter på sommerferie. Ja, selvom de ikke bryder sig om at få at vide, at de går fra til fire måneders ferie, fordi de også arbejder en del af sommerferien, så er det formelt sådan, at Tinget først sættes den første tirsdag i oktober...


Den nye regering skal lige i gang. Ikke desto mindre er man allerede gået i skænderi-mode. Mudder der kastes af både den ene og den anden grund, og som ikke skaber ÉT eneste resultat - desværre.

Det er ret tydeligt, at der især er et formål med denne mudderkastning. Venstre vil meget gerne have opmærksomheden væk fra egne interne uroligheder, og til det formål kunne det synes logisk, at 'et angreb er det bedste forsvar.'

Problemet med den strategi er, at det kun virker én gang! Når man bliver ved, kommer man til at virke som en kværulant, og det skaber politikerlede. Venstre MÅ og SKAL finde en løsning, senest ved landsmødet i november, hvis de vil bevare de mandater, de fik ved det seneste folketingsvalg. :-)

Det bliver en interessant sæson vi går ind i. Dog skal jeg bestemt ikke lægge skjul på, at jeg havde forventet, at man som regering var kommet lidt bedre fra start, hvis man var mere pro-aktiv da man fik de berømte nøgler til Statsministeriet igen...

God weekend til alle.

Ingen kommentarer: