"Det, der driver mig som statsminister, er et ønske om at passe på Danmark. Skal jeg gøre det, er vi nødt til at tage nogle ting i brug, som vi ikke tidligere har haft hverken behov for eller lyst til."
Man skal ikke have studeret ret meget jura for at finde områder, hvor dette virker ganske relevant. Administrativ inddragelse af statsborgerskab var et område, retorikken om og behandlingen af indvandrere var et andet. Listen kunne fortsætte i en sørgelig uendelighed, og begge fløje i Folketinget har medvirket til dette skred i værdierne...
Jeg kommer også til at tænke på det velkendte digt fra den tyske præst, Martin Niemüller, der skrev:
“Først hentede de kommunisterne.Det er på høje tid, at vi siger det højt: vi skal stoppe denne ligegyldighed over for mobning af folk enten på grund af race, religion, hudfarve m.v. Det er præcis som det var i skolegården. Når mange var tavse, så var det fordi, de vidste, at de selv kunne stå for skud. Så havde de det ganske fint med at skolens tykke dreng, brilleaben og alle de andre grumme skældsord blev hældt ud over andre.
Jeg sagde intet, for jeg var ikke kommunist.
Så hentede de arbejderne og fagforeningsfolkene.
Jeg sagde intet, for jeg var ikke fagforeningsmedlem.
Så hentede de katolikkerne og jøderne.
Jeg sagde intet, for jeg var protestant.
Til sidst hentede de mig.
Og så var der ikke mere nogen, der kunne sige noget”
Når folk spørger mig, hvorfor jeg er så firkantet på dette område, så ER det netop et af de områder, som vi, der tidligere har været udsat for mobning, reagerer på - for hvor vi andre fandt styrke og stædighed i modgang, så sidder folk og er passive i en tid, hvor alle bør vågne til de demokratiske dyder. Vi får aldrig ændret denne tendens, hvis alle forholder sig tavst til den slags...
Dén dag det går op for folk, at det måtte være for sent, så nytter det ikke noget, at folk tænker: "Ja, vi skulle jo nok...", vel?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar