mandag den 13. maj 2019

Valgkommentar 4: Hykleriet mellem hvad man siger og hvad man gør i Folketinget

Der er desværre en høj frekvens af mismatch mellem hvad man siger i fx pressen, og hvad der gøres i Folketinget, når der skal trykkes på stemmeknappen. Det bidrager voldsomt til politikerleden her i landet, og burde være noget, politikerne tog alvorligt.

Et af de nyere eksempler var 12. marts under 2. behandlingen af B52, der handlede om hvorvidt der skulle afholdes en folkeafstemning før en tilslutning til den europæiske bankunion. Du kan selv læse ordvekslingen herfra: https://www.ft.dk/samling/20181/beslutningsforslag/B52/BEH2-69/forhandling.htm

Nikolaj Villumsen (Ø) introducerede debatten med ordene:
Tak. Når vi lige om lidt skal til at stemme, vil regeringen komme i mindretal på et vigtigt spørgsmål, nemlig om der skal være en folkeafstemning, hvis et flertal i Folketinget skulle ønske at tilslutte Danmark EU's bankunion. Det er langt fra hver dag, at en regering bringes i mindretal, og det er meget sjældent, at det sker på et spørgsmål om Danmarks EU-politik. Men den socialdemokratiske formand, fru Mette Frederiksen, sagde klart til danskerne på Folketingets store folkehøring den 4. november, da hun af tv-værten blev spurgt, om bankunionen burde sendes til folkeafstemning: Ja, det skal den.

Peter Hummelgaard Thomsen (S) fik ordet, og sagde herefter:
Tak for det. Jeg håber, at hr. Nikolaj Villumsen vil gå hjem og gense tv fra Folketinget fra i dag. Jeg håber, at han vil se sin egen tale, og jeg håber, at han vil kunne se, præcis hvor useriøs og polemisk han selv fremstår lige nu. [...] Det er jo en form for revolverdemokrati, som hr. Nikolaj Villumsen vil indføre, at man ikke kan give udtryk for noget i en debat, uden at det så bliver fremsat som et beslutningsforslag dagen efter. [...] for Socialdemokratiet adskiller sig nemlig fra Enhedslisten på det punkt, hvor Enhedslisten ønsker, at vi i morgen, hvis man kunne få lov, skal have en folkeafstemning om Danmarks tilhørsforhold til EU, uden at vide hvad der gemmer sig på den anden side. Sådan arbejder vi ikke i Socialdemokratiet, så på den måde er der ikke noget overraskende i vores position
Nikolaj Villumsen gav det eneste 'rigtige' svar på den svada:
Altså, at det skulle være useriøst og polemisk at forvente, at Folketingets partier stemmer det samme, som de står og siger at de vil gøre til den danske befolkning, er over min forstand – det er fuldstændig over min forstand. Altså, hvis man står og siger til den danske befolkning, når man er Socialdemokratiets formand, at ja, en folkeafstemning skal vi have, så skal man da ikke stemme nej, når det kommer op i Folketingssalen. Jeg tror, at der er rigtig mange danskere, der bliver rigtig trætte af politikere, når det er den her måde, det fungerer på. Det kan man jo gøre noget ved i Socialdemokratiet. Man kan jo bare stemme, som formanden sagde man skulle den 4. november sidste år for ganske få måneder siden.
Der fulgte herefter en opridsning af positioner Socialdemokraterne har haft på området, som var interessant, for der er en manglende sammenhæng mellem hvor mange gange, man har skiftet holdning på området - til nu slet ikke at have en holdning.

Afstemningsresultatet var dog det mest interessante, for det endte med at Socialdemokraterne stemte imod beslutningsforslaget frem for en af de få gange, hvor det netop ville have været relevant at stemme gult (hverken for eller imod)...

Sådan er der ofte en del debatter der ender. Man taler ganske enkelt forbi hinanden, enten fordi man regner med, at det, der siges uden for væggene på Christiansborg også gælder indenfor, eller det omvendte, at man ser afstemninger på grund af forligskredse - alt sammen noget, der sår tvivl om, hvor seriøst politikerne egentlig tager det parlamentariske arbejde.

God dag til alle bloggens læsere.

Ingen kommentarer: