"Du kan søge om tilladelse til at rejse til området hos dansk politi."
Det kan ikke misforstås, vel?
Nu er vi kommet i en situation, hvor daesh' fald har gjort, at nogle danskere er kommet i klemme.
Lad det være sagt med det samme. Jeg støtter hjælp til folk, der kommer i klemme.Dog har jeg meget svært ved, at tage det seriøst, når mennesker vælger at trodse et klokkeklart indrejseforbud til bestemte områder. Når man trodser dette, kan man ifalde straf.
Straffen skal vi andre ikke afgøre. Det er naturligvis en dommers job.
Den bagvedliggende udfordring
Denne situation afslører en meget vigtig ting, vi aldrig fik løst. Mange af de folk, som forlod Danmark var tydeligvis utilfredse med vores samfund.
De har delvis ret.
I den forstand, at vi aldrig fik forklaret dem, hvilke frihedsrettigheder, der gælder, så har vi fejlet. Vi har fejlet i forhold til, at tydeliggøre, at Danmark er et land med friheder for minoriteter, uanset om man selv har samme syn på tingene. Det gælder både samværsforhold (gift/ugift), seksualitet, politiske holdninger, race m.v. Hvis vi havde forklaret synet på ligestilling her i landet, så ville synet på kvinder være anderledes blandt herboende tilflyttere.
Alt for mange lever stadig i patriarkalske forhold, hvor kvinder ikke bliver hørt - og det skal der gøres op med. Ikke via tvang, men via oplysningskampagner.
Her i Danmark kan ingen undsige sig en borgerpligt baseret på sin religion. Det står i vores grundlov, for du kan læse følgende:
§ 70
Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.
Det gælder både for kristne sekter, ligesom det gælder for alle andre borgere her i landet. Det står ikke til diskussion, juridisk set.
Vi er selv med til at skabe drømmen om en utopi
Vi har som samfund taget så meget fejl, når det gælder integration. Vi har, bevidst eller ubevidst, skabt et samfund, hvor folk er blevet fremmedhadske i den retorik, der føres. Når man udelukker andre mennesker, er det da indlysende, at nytilkomne folk ikke føler, de kan trænge igennem. Om de har ret, afhænger af meget. Det afhænger af hvordan VI selv opfører os.
Det er den ubehagelige sandhed, som tilhængerne af det såkaldte paradigmeskifte IKKE vil høre, fordi det er meget nemmere at komme med populistiske forslag til løsninger helt uden at erkende, at for folk, der ikke har en grundskole som baggrund, så er livet ikke nær så nemt som nogle vil gøre det til.
Vi skulle møde folk i øjenhøjde, så der var grundlag for gensidig respekt.
Ganske som visse sekter drømmer om et guddommeligt rige på jord, så var det for nogle en drøm, at de nu kunne skabe et kalifat. For de af os, som slet ikke dyrker religion med samme iver, kan dette godt lyde fuldkommen vanvittigt. Ikke desto mindre er det formodentlig dét håb, der gjorde, at nogle gav det samfund de boede i en kæmpe f*ck-finger, da de trodsede forbuddet mod indrejse til visse områder af Syruen og Irak.
Når eller hvis de mennesker skal tilbage til det danske samfund, så forestår der en kæmpe uddannelsesmæssig opgave i at afmilitarisere dem, som faldt for denne utopi. Det kræver eksperter, som kender tankegangen, for ellers vil det mislykkes - og så vil mange af dem gå med den næste lignende drøm, når eller hvis denne skulle opstå igen...
Forskellen mellem militær og 'almindelig' straffelov
Hvis man skal tage den juridiske diskussion til sit endelige niveau, så vil der være konkrete situationer, hvor man vil være udfordret ift folk, som evt. har deltaget i krigen på IS/ISILs side, for ifald de rent faktisk har slået danske soldater ihjel, så har de deltaget i krigshandlinger, og så kan det være, at det bliver militær straffelov, der kunne bruges.
Jeg kan ikke foretage denne vurdering, for jeg er ikke jurist. Til gengæld kan jeg se en væsentlig konflikt, for vi har også efterladte herhjemme, som - ret naturligt - vil spørge, hvorfor vi ikke undersøgte denne mulighed, hvis sådanne sager opstår...
Konklusion
Allerede da det blev offentliggjort, at flere var taget afsted, og at staten forbød udrejse med dette formål, så kunne man forudse, at der kunne opstå en konflikt, når utopien blev nedkæmpet. Det ville være tåbeligt ikke at indrømme, at konflikten kunne forudses. Hvad det endelige resultat bliver er op til politikerne og domstolene, at tage stilling til.
Fortsat god aften til alle bloggens læsere. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar