mandag den 1. juni 2009

Stem NEJ til ændring af tronfølgeloven

Nu har staten indledt et mediespin til 5 millioner. Skatteborgernes penge, som bestemt kunne bruges bedre andetsteds. Der er nemlig en ændring af en tronfølgelov som skal "sniges" igennem - helst uden alt for meget debat, og helst slet ingen ballade.

Der er en vigtig gruppe på Facebook du bør se nærmere på, hvis du også værdsætter Grundloven, og at denne bør respekteres. Gruppen hedder: "Nej til tronfølgeloven. Af seriøse grunde".

Det er betænkeligt, at man nu vil lave Grundloven om til et tag-selv-bord med ekstra cirkulærer, lidt romaner, en tillykke-seddel og meget andet som nu tages i forsøg på at undgå en egentlig Grundlovsreform, som Niels Helveg ellers varmt talte for.

En sådan grundlovsrevision blev hurtigt manet til jorden for det er vi jo i disse dage ikke specielt mindet for. Alt handler om EU, miljøkonference m.v.

Vis modstand mod regeringens misbrug af sin regeringsmagt, og vis din modstand på valgdagen den 7. juni. Stem blankt eller nej. På den måde får regeringen ikke de nødvendige 40% ja-stemmer (som skal beregnes af HELE den stemmeberettigede befolkning)...

-------------------------


OPDATERING DEN 2. JUNI 2009:

Se hvorfra reklamen der netop sendes på TV2 egentlig er taget:



Ingen kommentarer: