Nu fik vi PRÆCIS den diskussion som andre afviste i forlængelse af ændringen af tronfølgeloven som blev sneget igennem... Kun Dansk Folkeparti og Venstre siger klart fra ifølge http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-22977287.html?rss.
Jeg er helt sikker på den slags kan sætte sindene i kog. Nu har vi hørt diverse former for piveri over både at være "trediemand i rækken", "underlegen" og meget andet. En rolle prins Henrik kendte da han blev gift med vores Dronning, Margrethe II. Men også en rolle han senere tydeligvis har haft meget svært ved at forene sig med.
Der er ingen tvivl om danskernes tak for de to prinser, Kronprins Frederik og prins Joachim. Men længere er den ikke. Prins Henrik får ALDRIG befolkningen til at erkende sig som konge, og det har helt indlysende årsager. Henrik får nemlig aldrig hverken den charme som Christian X eller Frederik IX besad. Han synes egentlig heller ikke at være interesseret i det, for så havde han vel for længst gjort en større indsats for at skabe sig en mere "folkelig" profil.
Kongehuset er vi alle glade for, men nogle slider tydeligvis på vores tålmodighed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar