søndag den 31. juli 2011

Det ene tåbelige forslag efter det næste

Det er morsomt at se hvordan agurketiden præger politik. Det ene tåbelige forslag efter det næste lander i aviser og på tv som den helt store åbenbaring fra de kløgtige politikere.

Når en ung mand slår en anden ihjel har alle travlt ved håndvasken, men da det oprindeligt skulle tages alvorligt at hans egen mor tog kontakt til kommunen var der ikke den store interesse. Det kom der alene fordi pressen fik nys om sagen, og derfor tog den op.

Så bliver der travlt ved håndvasken.

Det samme gælder når politikerne skal tage stilling til den tragiske terrorhandling i Utøya. Ingen vil erkende noget ansvar for retorikkens konsekvenser. Alle har travlt med at bortforklare, at nu var det jo én forvirret mands handlinger. Helt uden at ville tage stilling til om debatten virkelig skal befinde sig under gulvbræddernes niveau før folk gider være med.

Faktisk vil jeg påstå, at mange afstår fordi niveauet netop ER for lavt.

Det sætter det så også klart i perspektiv, at der ER politikere som længe har fået lov til - både fra Folketingets talerstol, men også i interviews til tv og radio - at bruge et sprogbrug, der bestemt ikke var stuerent for et årti siden.

Dengang var det politiske pariaer som Mogens Glistrup, hans fan Bo Warming, Langballe, Krarup m.fl., som i forvejen fik selv Pia Kjærsgaard til at minde om en anstændig hjemmehjælper. Retorikken er blevet skærpet, og i det nye lys er der godt nok sket en del med den retorik vi ser nu om stunder.

En kommunikationsekspert vil næppe kunne se den store forskel mellem formuleringerne her i landet og så Tyskland i trediverne - andet end, naturligvis, at det ene foregår på dansk mens det andet foregik på tysk.

Sådan ER realiteterne desværre i dag, men det betyder jo ikke, at det skulle være forbudt at lave om på denne talemåde. Hvorfor skulle vi dog ikke kunne tale sammen uden disse konstante angreb på enkelte grupper i samfundet?

Først var det indvandrere, så blev det rygerne, derefter de overvægtige, og snart er det vel de rødhårede som står for skud???

Lad os dog finde anstændigheden frem når vi diskuterer. Der er ingen der siger vi behøver ende med at være enige bare fordi vi har haft en god diskussion, vel? :-)

Ingen kommentarer: