Opråb efter bombningen i Syrien - nogen MÅ sige fra!

Nyheden vi alle fik fredag morgen (7/4) om Trumps 59 missiler i Syrien har nok undret de fleste. Den ene dag fik vi i nyhederne at vide, at der var tale om, at den syriske regering havde bombet et oprørslager af kemiske våben - og den næste er alle i næsegrus beundring af Trumps handlekraft...
Når noget lugter sært, er det nok fordi der ikke er helt rent mel i posen. Hvorfor skulle dette gennemføres før der var et egentligt FN-mandat til handlingen? Spørgsmålene er mange, og når man spørger navngivne politikere, hvoraf to var ministre, er svaret tavshed.

Jeg har afsendt dette læserbrev . Jeg skrev følgende:

Opråb efter bombningen i Syrien

De fleste husker sikkert dengang Ny alliance blev dannet, hvor Gitte Seeberg sagde de historiske ord: "Nok er nok!" Når man i dag vågner til at en amerikansk præsident bomber i Syrien inden der hentes et officielt FN-mandat, og danske politikere der istemmer stående applaus for  handlekraftighed, så får man en lignende tanke. Der er ikke engang gået 100 dage endnu, og derfor kan vi konkludere, at der resterer 1300+ dage før den næste præsident træder ind i Det Hvide Hus. Hvad kan der ikke ske med en præsident, som skifter mening som vi andre skifter underbukser?
Når man tillader sig at påpege, at Trump selv var imod bombning mens Obama var præsident, så kan man frygte, at vi alle bliver til grin hvis ingen tør tage bladet fra munden af frygt for at blive kaldt venstreorienteret naivt fjols. Totalitære samfund kan hurtigt ende med at blive lige så slemme som de kræfter de påstår at ville bekæmpe, og selvom det tydeligvis er populært at skyde budbringeren, så er det på høje tid at minde de ærede politikere om, at der følger et ansvar med det at stille op til politiske roller i demokratiets tjeneste.
Der må og bør siges fra frem for denne næsegrus beundring, som kan ende med at gentage de fejl vi så i Irak, Afghanistan m.v. Vi må ikke destabilisere hele verden bare fordi vi forbigår de spilleregler vi for længst har etableret, hvor FN må og skal være en garant for enighed før enkeltlande begynder at handle på egen hånd i et forsøg på, at spinne opmærksomheden væk fra andre problemer.
Jeg ville være den første til at bakke en bombning op hvis den havde et FN-mandat - helt uden nogen som helst tøven. Men jeg undrer mig noget over, at vi den ene dag får at vide, at der var tale om den syriske regering havde bombet et oprørslager af kemiske våben, hvorefter der bliver stille i kort tid, og så er det en amerikansk præsident, som i forvejen i hele hans periode som kandidat viste manglende sans for at håndtere sin vrede, der nu får applaus for noget, som bestemt ikke er kønt.

Blandt navngivne politikere spurgte jeg følgende på Twitter - alle uden at få svar:

Til statsminister Lars Løkke Rasmussen fra Venstre:

Til udenrigsminister Anders Samuelsen fra Liberal Alliance:

Til Søren Espersen fra Dansk Folkeparti:

Jeg er godt klar over politikerne selv vælger om de VIL svare, men når de vælger at deltage på Twitter synes det at være fair, at de også svarer når man stiller et spørgsmål. Jeg mener aldrig jeg har skrevet grimt til nogen. Tværtimod holder jeg på, at vi når meget længere ved at tale pænt om og til hinanden, og det kan vi sagtens gøre selvom vi er uenige om politikken.

Dog kan man frygte, at politikerne godt ved, at der er noget uldent, siden de ikke vil give klare svar. At stole blindt på Trump i en så kontroversiel sag som denne kan vise sig, at være en boomerang...

God påske til alle. :-)