lørdag den 10. marts 2018

Ingen vindere i en konflikt - og slet ikke ved regeringsindgreb

En konflikt er aldrig morsom. Det er tegn på dårlige forhandlere, når man ikke kan finde en løsning. Naturligvis vil den ene side altid mene, at den anden kunne gøre mere, men det er kun svage forhandlere, som ikke kan erkende deres manglende evner.



Når det er sagt, så skal man i særdeleshed bemærke, at selve løndelen 'kun' handler om, at staten vil tilbyde 6,7% mens arbejdstagerne kræver 8,2%. Det er 1,5% der skiller vandene.

Sjovt nok elsker regeringen at tale om skattelettelser, og her blev råderummet brugt som argument for at ville 'give' skattelettelser. Her blev særligt ét parti, nemlig Liberal Alliance, helt våde i trussen ved tanken om, at det kunne blive til TOP-skattelettelser. :-)

LA fik, som bekendt, ikke sin vilje, fordi Dansk Folkeparti stak en kæp i hjulet i den periode hvor der gik charmeoffensiv i den i forhold til Socialdemokratiet. Bemærk venligst, at talen om skattelettelser var for et langt HØJERE beløb end de 1,5% forskel nu handler om, ligesom den nye ghettoplan også handler om væsentlig flere penge end de samme 1,5%...

Det sjove er nu, at retorikken er fuldkommen vanvittig nu da såvel strejkevarsel kom fra fagforeningerne, og lockouten fra Sophie Løhde og KL Man VIL fra regeringens side ikke anerkende, at man for længst dummede sig, dengang man fra Moderniseringsstyrelsen (som er en del af Finansministeriet) kom med sin udmelding om den betalte frokost. Der var nogle akademikere, som fik øje på denne kutyme, og troede, de kunne fjerne en sådan kutyme helt efter forgodtbefindende...

Der tog de fejl, helt som jeg tidligere har skrevet. Det er en rigtig dårlig forhandler, der ikke i forvejen kender sit pensum, og derved lander ude i de dårlige kampe - dem der IKKE kan vindes med et simpelt penselsstrøg.

Man forstår jo ganske vel arbejdstagerne, som IKKE ønsker, at denne debat skal komme igen ved næste OK-forhandling. De ønsker, at få kutymen skrevet ind i overenskomsten - og det er helt efter bogen, for Arbejdsretten har talt. Når man får angrebet sine rettigheder, så er det vigtigt, at få overført mundtlige og kutymemæssige aftaler til skrift, fordi man ellers starter forfra hver gang...

En anden tvist er arbejdstider for lærerne, og her har man OGSÅ dummet sig, for man bygger fra regeringens og KLs side videre på en rigtig dårlig besluning, nemlig regeringsindgrebet i 2013 mens Helle Thorning-Schmidt var statsminister. Det er bare heller ikke i orden, og nogle meningsmålinger peger også på, at 63% har sympati for lærernes argumenter i denne konflikt. Det BØR en regering lytte til, hvis de vil genvælges.

Alt i alt er der mange flere brikker - nogle vigtigere end andre - men fælles for dem er, at parterne BURDE kunne finde en løsning i Forligsinstitutionen, og de skal have fred til at gøre det. HVIS regeringen får den tanke, at forsøge at stemme et regeringsindgreb igennem, så vil partierne blive fulgt MEGET nøje. Det vil være politisk harikiri at gå med på et sådan regeringsindgreb, og det vil blive straffet på næste valgdag.

Borgerne ER spændte på hvad der sker, og vi kan forvente, at supermarkederne får kronede dage, når folk begynder at forberede sig på en strejke, som kan få en del til at gå med i sympatistrejke. Vi må leve med konflikten, hvis ikke forhandlerne besinder sig. Men den skarpe retorik fra regeringens side er helt til grin, og der er, som jeg før har sagt, brug for at drikke et par kander dialogkaffe i oppositionen for at skabe et alternativ i en tid hvor man er ALT for følgagtige i forhold til en metaltræt regering som fægter i blinde.

Hvem har modet til at være den tredje statsministerkandidat? Den kandidat, som virkelig sætter borgernes ønsker i centrum frem for spin og smarte forklaringer, som i bund og grund ikke er andet end hjemmebryggede ammestuehistorier? Jeg venter spændt!

God weekend til alle.

Ingen kommentarer: