onsdag den 18. april 2018

Respekten for folkestyret

Hvordan kan det være, at voksne mennesker, der skulle være valgt på et grundlag der definerer, de er værdige til at sidde i demokratiets højborg, Folketinget, ikke kan udvise respekt for folkestyret? Alle gør sig tanker om hvordan man viser respekt for det danske, altimens Folketingets formand snart er den eneste som tager 'god ro og orden' alvorligt på Christiansborg.

Vi ved alle, at de ærede medlemmer af Folketinget udstyres med både en kopi af Grundloven og Folketingets forretningsorden når de påbegynder deres parlamentariske karriere. Hvad der imidlertid hurtigt bliver tydeligt når man ser udsendelserne på Folketingskanalen er, at man ikke udviser den store respekt for Folketingets formand hvad angår både taletider og den måde, man forlader salen på.

Det sker talrige gange, at formanden må mane til orden under debatterne, og det må høre op, hvis man vil genvinde respekten omkring demokratiet her i landet.

Hvad nytter det, at man diskuterer ballademagere ude i samfundet, når det bagefter er tydeligt for enhver, at man ikke formår selv at leve op til samme krav internt i huset?

Det er helt fair, at man gerne vil forny tiltaleformerne, men også den slags må foregå i ordentlighed, og indtil reglerne er ændret, så står disse ved magt. Man bør ikke forsøge at omgås disse regler i en form for anarkistisk protest, hvor man ups'er sig til at glemme de tiltaleformer, der er angivet som spilleregler i dette forum.

Hvis man ligeledes bruger sin taletid til drillerier frem for reelle debatter, så er det på lignende måde spild af både spørgerens og talerens – samt alle andres – tid. Det nytter ikke, at man stiller spørgsmål man på forhånd kender svaret på. Lige så lidt som det heller ikke gavner spor, hvis man taler udenom frem for at besvare de konkrete spørgsmål. Det er præcis dér politikerleden opstår, og det er her man bør sætte ind.

Folketinget vælger ved hver åbning sin formand for den kommende samling, og det burde være tydeligt for alle, at der skal herske respekt om både formand og præsidiets medlemmer, der vikarierer på formandsstolen når denne er beskæftiget andetsteds. Folketinget må og skal foregå med det gode eksempel, der gør, at vi igen kan se en god og levende debat i god tone og samhørighed.

Det er sundt, at medlemmerne kan være uenige, men de bør sandelig være det på en kvalificeret måde, så vi igen får sat vægt bag tanken om værdighed i det at være medlem af det ærede folketing. For det er ingen børnehave at få mandat til at styre vores land, og jeg tror ikke jeg er den eneste, som har denne indstilling til tingenes tilstand nu til dags.

Ingen kommentarer: