lørdag den 27. april 2019

Gør din demokratiske pligt - hvornår bliver en ret også en pligt?

Her ganske få dage før, vi forhåbentlig får en valgkamp, så er der en meget vigtig pointe, som især sofavælgerne bør tage til sig. Stemmeretten er formelt set ikke en pligt her i landet. Vi straffer ikke folk for at være sofavælgere her i landet. Det burde vi måske gøre, og i hvert fald straffer DU dig selv, hvis ikke du tager del i denne yderst vigtige handling i demokratiet.


Jeg er udmærket klar over, at en sekt som Jehovas Vidner, ikke mener, vi bør stemme ved valgene. De påstår, at Gud skulle ønske, at man ikke blander sig i samfundet. Typisk sekterisk tankegang - og hvis du er blandt dem, som tager et gammelt skrift som bibelen mere seriøst end vores grundlov, så er du en del af et parallelsamfund, og næppe en af dem, som læser med her på bloggen.

Det ville udfordre verdensbilledet, og det kan man ikke have i den bevægelse. Ganske som alle andre sekter, så har de alle forskellige påstande, som vi andre næppe har den helt store forståelse for. Det tankevækkende er, at danske medier gerne taler om islam ud fra en fordomsfuld vinkel på alt, der er 'fremmed', men altså vender det blinde øje til de semi-kristne parallelsamfund, som eksisterer - og som de facto modarbejder de demokratiske spilleregler - uanset om dette foregår under radaren.

Anyway, tilbage til emnet. Stemmeretten har kostet blod, sved og tårer overalt i verden. Demokratiet er ikke noget, der er kommet af sig selv. Det glemmer mange, fordi vi tager demokratiet for givet. Tro mig, det ville DU ikke gøre, hvis vi nogensinde får diktatur igen. Hvis du mistede din stemmeret, fordi du var kvinde, og havde levet før 1915, så er valg- og stemmeretten ingen selvfølge. Dengang man som modtager af fattigydelser heller ikke kunne stemme, var demokratiet heller ikke nogen selvfølge.

Demokratiet skal ÆRES og RESPEKTERES. Vi MÅ og SKAL stemme, når der trykkes på valgknappen, og det burde være logik for burhøns, at hvis man ikke letter rumpetten denne ene dag hvert fjerde år, så har man heller ikke retten til at brokke sig over det politiske system, fordi man har forpasset chancen for at gøre en forskel.

Jeg er fuldkommen ligeglad med, om du er enig i mit eget politiske grundsyn. For min skyld kan du sympatisere med Pernille Vermund, Klaus Riskær Pedersen eller hvem som helst. Det vigtige er, at DU giver din mening til kende, og det gør vi altså her i landet ved at gøre brug af stemmeretten, fordi det er vores pligt at bruge ALLE grundlovssikrede rettigheder i det omfang, det gavner fællesskabet.

Rigtig god weekend til alle bloggens læsere. :-)

Ingen kommentarer: