onsdag den 3. april 2019

En ny tamilsag? Inger Støjbergs løgne i samråd...

Jeg blev ikke spor overrasket, da jeg i dag læste artiklen med titlen Støjberg beskyldes for løgn efter ukendt PowerPoint – sagen kan blive et problem, forklarer analytikerTV2. Jeg havde nemlig bemærket, at Inger viste indtil flere tegn på, at hun løj under flere af de samråd, jeg har fulgt online.

Det sørgelige ved dansk politik er, at det kræver 90 mandater for at fælde en minister, som begår ulovligheder. Så længe der ikke er nok, der protesterer, så kan man tydeligvis tillade sig hvad som helst her i landet. Ministeransvar gælder kun, når en regering har et flertal imod sig...

Det BURDE ellers være tydeligt for enhver, at ministeransvarlighedsloven skal overholdes. Når en minister lyver for Folketinget, så er vi ude i noget, vi ikke betragter som civiliseret i et demokrati.

Jeg skrev et tweet (delt op i tre) med disse ord:
Formelt set finder man næppe et flertal for, at dette får konsekvenser for Inger Støjberg. Udover det fortæller en del om #dkpol anno 2019, så er der en langt *mere* alvorlig afsløring af, at 'målet helliger midlet' for det flertal, som ikke vil forfølge ministeren. Det er 1/3
2/3 en alvorlig skamplet på et land, som gerne vil opfattes som civiliseret og demokratisk, når dets ministre opfører sig som om vi levede i en bananrepublik! Det har *hele* tiden været min fornemmelse, at hun løj, når jeg har set samrådene - og derfor mistede hun min respekt...
3/3 for jeg hverken kan eller vil respektere folk, der lyver for at dække over ikke bare fejl, men direkte ulovlig administration. [Dette er endda den pæne version af hvad jeg tænker ;-)]

Dette er virkelig en sag, som er pinlig for integrationsministeren. Inger Støjberg var et af de håb, man kunne have set som formand for Venstre - men da hun begyndte at fejladministrere, så røg denne respekt. Hun er en 'spreder', og hun gør intet, som i absolut intet, for, at samle folk omkring en sag. Hun forventer åbenbart, at man kan få folk til at parere ordrer, hvis bare man taler skarpt nok. Den går altså bare ikke!

Ét er, at Venstre [og den øvrige regering] må æde mange kameler for, at behage Dansk Folkeparti, men ligefrem at bryde ministeransvaret for, at holde liv i sin regering - det er under al kritik.

Lars Løkke Rasmussen påstod, at han ikke ville være statsminister for enhver pris, men denne sag tager godt nok guldet i at være pinlig, hvis man vil insistere på anstændighed som del af ens borgerlig-liberale politik...

Fortsat god dag til alle bloggens læsere. :-)

Ingen kommentarer: