Vi havde, som bekendt, folketingsvalg, i onsdags på grundlovsdag. Som ved alle andre valgkampe, så er der vindere og tabere. Partierne vil nok selv have deres egen mening om årsagerne, men efter en vis tænkepause, mens resultater og interviews rullede hen over skærmen, vil jeg tillade mig, at komme med en opsummering på valgkampen.
Jeg bemærkede især, at man her til aften i Besserwisserne på TV2 News havde langt mere travlt med at spekulere i hvor umulig den parlamentariske situation var for Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen. To dage efter valget!
Det er dybt useriøst, at man i en tid hvor den blå blok er imploderet har mere travlt med at italesætte politik som om vi stadig befandt os i fortiden. Det har ingen brug for, og i særdeleshed ikke, når man i stedet kunne tale om så mange andre spændende sager efter valget.
Hvordan kunne det være, at Morten Østergaards tale ved et grundlovsarrangement hvor også Pernille Vermund deltog blev afbrudt for at sende Kristian Thulesen Dahl i fuld længde?
NÅR taler foregår samtidig har man normalt aldrig haft problemer med at optage den event, der starter senere, og sende den bagefter, men lige her traf man det modsatte valg - og forholder sig derefter nærmest tavst, når DF kritiserer pressen bagefter, som om de slet ikke har fået taletid.
Liberal Alliance nærmede sig spærregrænsen, og ligeså Alternativet. Man kunne skrive en masse om emnet, men igen skal begge partier have lejlighed til selv at gøre sig sine tanker. Det burde DF også gøre ved at kigge indad, men i stedet har også de travlt med at give alle andre skylden for deres egne problemer.
Valgresultatet afslørede således ledelsesproblemer i flere partier, og nu er det tid til at reparere, og få demokratiet til at fungere igen. Respektere borgernes ønsker og agere ud fra det, frem for, at forsøge at skabe konflikter længe inden vi rent faktisk ved, om der sker fremskridt i forhandlingslokalerne.
God weekend til alle. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar