Her ved udgangen af januar, og dermed indgangen til februar, vil jeg begynde på en lille mini-serie, som vil gå ud på, at rose en politisk modstander her på denne politiske blog. Jeg vil begynde med formanden for de Konservative, Søren Pape Poulsen.
Han var med i starten af dagens politiske podcast, Slotsholmen med titlen Hvad skal konservativ fremgang bruges til?
Jeg vil anbefale dig, at lytte med på podcasten. Han siger mange kloge ting om vedholdenhed, fokusering på egen politik og markering af egen politik i interviews, som indrømmet har givet Konservative stor fremgang i meningsmålingerne.
Det vigtige er valgdagens tal
Han blev naturligvis spurgt ind til de gode meningsmålinger, og hans svar er meget afdæmpet. Det er nemlig på valgdagen, at en fremgang i meningsmålingerne skal omdannes til mandattal - og her bliver det afgjort om de positive tal holder...
Jeg skal være ærlig, og medgive, at jeg i 2015 stemte konservativt. Jeg stemte på en kandidat direkte, fordi jeg ikke ville give en stemme på Brian Mikkelsen, som i dag er ude af det politiske arbejde. Sådan er vilkårene for os som vælgere. Et er, at første kandidat får flest partistemmer, men vi kan vælge at stemme på en kandidat længere nede på listen, hvis vores sympati er større for en anden kandidat.
Jeg er stor modstander af, at de Konservative har lagt sig så tæt op af samme dagsorden på indvandringspolitikken som Dansk Folkeparti og Nye borgerlige også står for - og det undskylder jeg ikke for. Det er et område, som jeg mener er vigtigt for jeg vil give min stemme. Jeg kommer aldrig til at støtte en retorik, som opdeler et samfund i 'os' versus 'dem'. Vi trænger til politik, der samler landet, og sikrer ordentlige vilkår for integrationen.
Det skal dog ikke skille os ad. Der ER forskel i tonen hos de fleste konservative politikere, men i min optik er det særligt Rasmus Jarlov, Marcus Knuth og Naser Khader som er sten i skoen for min værdsættelse af de ellers udmærkede ideer og tanker i dansk politik.
Samarbejdets ånd - Pape har stor erfaring fra lokalpolitik
Det er vist ingen hemmelighed, at Søren Pape Poulsen kom fra en borgmesterpost i Viborg (2010-14). Han blev kritiseret skarpt, da han kom frem, men han synes at være et behageligt mennesske. En mand, man sagtens kunne dele en fadbamse med eller et godt glas vin. Jeg tror på, der er stor værdi i at hente ved at være et ordentligt menneske, og det er han.
Det tjener ham til ære, at konstitueringsaftalen i Viborg foregik sammen med Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti - og det beviser, at Søren Pape Poulsen er en mand, som godt kan lave brede kompromisser. Det er noget min socialliberale tankegang godt kan lide. En bred regering vil være det bedste for det danske samfund...
God weekend til alle læserne. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar