 |
| Tweet 1. januar 2021 |
Den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen drager nu konsekvensen af sine holdninger og tanker, som blandt andet blev delt i bøgerne Befrielsens øjeblik og Om de fleste og det meste.
Det er en meget fornuftig beslutning, at tage konsekvensen af sine holdninger. Man kan ikke opnå sine mål ved bare at sætte sig på bagerste række, når partiet alt for længe lod Inger Støjberg-fløjen få alt for stor indflydelse i et parti, som gerne ville kalde sig liberal.
Venstre vil gerne markedsføre sig som 'det liberale parti', men har alt for længe dyrket en nationalkonservativ agenda, som meningsmålingerne også fortæller i fuldkommen klarsprog er en forkert strategi.
Venstres fremgang ved valget ædt op af desavoueringen af Lars' strategi
Det fremskridt ved seneste valg, som partiet opnåede FORDI Lars Løkke Rasmussen begyndte at tale om en midtsøgende linje ER nu ædt op, fordi den nye formand, Jakob Ellemann-Jensen, har desavoueret denne strategi.
Det taler sit helt eget klare sprog, hvis man gider lytte til årsagerne bag den vigende tilslutning til Venstre siden valget grundlovsdag i 2019.
Som socialliberal af sind har jeg naturligvis mine bud på årsagerne til tilbagegangen. Det har jeg skrevet om i talrige artikler her på den politiske blog, og ingen kan vist være i tvivl om, at jeg hilser denne beslutning velkommen, for Lars Løkke Rasmussen har MEGET at byde på i dansk politik, hvis man rent faktisk har læst de bøger jeg nævner først i denne artikel.
Godt nytår og weekend til alle - der er håb forude for dansk politik efter denne modige beslutning.
1 kommentar:
Da Lars Løkke skrev "Sagen er for alvorlig – minister-afgang er ikke nok" den 13. november 2020 [kilde: https://larsloekke.dk/sagen-er-for-alvorlig-minister-afgang-er-ikke-nok/] kunne ingen være i tvivl om, at Lars var parat til at lytte til juraen. Der er over en bred kam en overbevisning om, at den nu tidligere fødevareminister IKKE agerede på egen hånd. Man blev bekendt med ulovligheden af kraven om aflivning af mink, men ventede flere dage, før man lod denne besked gå ud. Til stor undren for mange - inklusive mig selv - der nok mente, at man tidligere havde forstyrret folk med pressemøder, selv på heligdage. Så hvorfor ikke også i denne sag, for at stoppe en ulovlig handling?
Det håb brændte hurtigt ud, for i går (13. januar 2021) skrev samme Lars Løkke artiklen "Rigsret eller ej" [kilde: https://larsloekke.dk/rigsret/], hvor han nu skriver:
"Inger Støjberg har, på linje med andre top-folk i Venstre, hele vejen igennem omtalt Instrukskommissionen som ”Barnebrudskommissionen”, hvilket jeg aldrig selv har gjort. For uanset hvad man mener om barnebrude, så skal dansk lov og internationale konventioner overholdes. Det er heldigvis slået fast med syvtommersøm af Instrukskommissionen. Og det bør et enigt Folketing fastslå i en vedtagelse, der udtrykker misbilligelse af Inger Støjberg. Men en rigsretssag kommer efter min ringe mening til at sætte den fremtidige barre, for at føre den slags sager, alt for lavt."
Det var sjovt mens håbet om en ny kurs fra Lars Løkke varede. Jeg er klar over der findes to advokater i enhver sag: dem der VINDER og dem der TABER. Jeg er uenig med Lars' konklusion, og mener, at han derved ikke frigør sig fra den mistanke, der bl.a. blev sået af andre tidligere ministres forklaringer i Instrukskommissionen, der antyder, at man havde informeret statsministeren om den ulovlige instruks. Dét er en skamplet, at man ikke vil have det vurderet, og det er i hvert fald ikke det nybrud med blokpolitikken, jeg håbede på, at Lars Løkke ville bringe med sig med sit nye projekt.
Han får brug for alt det held og lykke han og hans folk kan mønstre, for lige nu ligner det et kæmpe selvmål, at ville feje sagen ind under gulvtæppet med baggrund i, at man trods alt rettede op som skrevet i den første artikel jeg nævner i denne kommentar...
Send en kommentar