mandag den 23. august 2021

Lavthængende frugter - del 3 - Konsulenter eller fagfolk FRA brancherne?

Her i tredje del af serien Lavthængende frugter skal vi kigge på tendensen til altid at søge mod konsulenter, når en branche skal vurderes politisk. Man kunne ønske sig, at man lyttede mere til fagfolk fra selve brancherne, men der er kommet en stigende tendens til, at tro, at man får mere værdi ved at spørge Excel-ekvilibrister hver gang noget skal analyseres.

Tendensen var ellers god, da Socialdemokraterne søgte magten ved valget i 2019. Man ville gerne gøre op med de milliarder, som blev brugt på rapporter. Jeg tror vi var mange, som håbede, at der ville komme handling bag ordene, men det halter en smule at omsætte intentionerne til nye måder at analysere projekter og trends på.

Godt eksempel på kommunalt plan

Da jeg var ung, var der et rigtig godt eksempel, jeg husker fra Roskilde kommune, som jeg boede i dengang. Man havde arrangeret et borgermøde med temaet unge og kulturlivet i det store forsamlingslokale ovenpå Hotel Prindsen, mens socialdemokraten Henrik Christiansen var borgmester i kommunen.

Dengang følte man sig virkelig lyttet til, og man fik konkrete og direkte svar fra de folk fra forvaltningen, borgmesteren havde taget med - og endda selve borgmesteren.

Den slags borgermøder kunne man godt tænke sig i flere situationer, når brancher skal reguleres politisk. Når noget drejer sig om trafik, så få taxa- og buschauffører med sammen med pendlere. Gerne i samspil med 'eksperter', men eksperter kan ikke træde i stedet for hverdagsviden. Det kan godt være, at nogle insisterer på, at meget ender i anekdotisk evidens, men de gode ideer kan ikke opstå, hvis ikke man kombinerer statistik med konkret viden.

Alle taler om at være lærende organisationer, men hvornår lytter de?

Det var engang moderne, at tale om lærende organisationer, men det endte vist med at blive et buzzword uden særlig meget effekt på ledelsesgangene. Der sker præcis det samme i de politiske systemer.

Det ville være klogt at lave en hjemmeside - ikke KUN en Facebook-side! - med mulighed for, at komme med gode ideer, og så være konkret lyttende, også selvom ideer ved første øjekast kan synes 'besværlige'. Alle elsker status quo - lad os nu være ærlige. Forandringer kræver aktiv handling og nye metoder, at gøre tingene på, men det koster en brøkdel af dyre konsulentrapporter ingen læser anyway..

Der kan retfærdigvis være konsulentrapporter, som er pengene værd, men det er selve troen på, at man altid KUN skal bruge konsulenter, som jeg i denne artikel tillader mig at opponere imod. Især når/hvis man ikke indrager de folk projektet handler om i analyserne... :-)

Rigtig god dag til alle bloggens læsere.

Ingen kommentarer: