fredag den 3. september 2021

Lavthængende frugter - del 6 - skatteprocenterne

Jeg skrev for nogle år siden artiklen Et FAIR skattesystem. Det var et oplæg til debat, og en opmuntring til, at vi langt om længe fik gjort op med flere årtiers spekulation i skat. Som sædvanlig er der ikke ret mange, der kommenterer og/eller bringer bolden videre ind på Christiansborg.

Lobbyisterne skal nok fordreje debatten

Ét er sikkert: lobbyisterne skal nok fordreje debatten straks et forslag kommer på banen. Man er SÅ bange for, at ens egne interesser rammes, hvis man fornyr skattesystemet. Egoismen får frit flor, og det er en af grundene til, at mange ikke tør stikke hånden ind i denne hvepserede.

Det ændrer bare ikke ved, at vi for mange år siden burde have renoveret skattelovgivningen. Der er ALT for MEGET lap på lap i dét system, og det er efterhånden kun revisorer som har styr på skattelovgivningen. Mange bliver snydt for fradrag, og det er der så også kommet et firma der afhjælper for folk... :-)

Et fair system for alle - uden besværlige fradrag

Det som BURDE være målet var, at vi fik et fair system for alle uden besværlige fradrag. Med besværlig mener jeg naturligvis, at vi bruger massevis af timer på administration, både når der indkaldes til torskegilde, men også fordi kontol-mentaliteten gennemsyrer hele systemet.

Man kontrollerer den lille hr. og fru Danmark, altimens 12,7 mia fossede ud af statskassen uden selv en minimal kontrol. Dét har virkelig undermineret tilliden til systemet, og det burde politikerne have reageret på for længst.

Skattesystemet kunne nemt forenkles, og mange politikere har talt om det i årtier, men der sker ikke rigtig noget, og derfor burde man nedsætte et udvalg som fik til opgave dels at trække den effektive betalte skatteprocent ud for hver indkomstgruppe, og dernæst komme med bud på, hvordan vi tilretter systemet, så systemet bliver langt mere effektivt...

God weekend til alle læserne. :-)

Ingen kommentarer: