onsdag den 15. september 2021

Lavthængende frugter - del 9 - karenstid på vragede forslag

Der er en meget stor del af beslutningsforslagene, §20-spørgsmålene og meget andet, som er det rene politiske drilleri. Det spilder Folketingets tid, og burde for længst være adresseret...

Når et forslag er vraget, så burde der være en karenstid, hvor samme forslag IKKE kan stilles igen i en vis periode. Det er nemlig endt som en børnehave, når et forslag, som fik under 30 stemmer for, rejses igen kort tid efter, alene fordi det er et emne, som medierne tager op.

Drillerierne stjæler opmærksomheden fra langt vigtigere emner!

Det er et sørgeligt faktum, at disse drillerier stjæler opmærksomheden fra langt vigtigere emner.

Når der opstår en situation hvor et boligselskab ikke sætter et juletræ op, så kommer DF med et beslutningsforslag, som skal sætte 'kristendommen på dagsordenen', som de siger. Hvis der kommer en diskussion af mindre kødspisning i en kommune, så kommer der et frikadelle-forslag, som skal indeholde grisekød. Listen er næsten endeløs, og det er kvalmende, at se, at man bliver ved med, at køre dét skuespil, når alle kender resultatet, når et forslag kommer til afstemning.

Demokratiet skal i centrum

Derfor er der brug for, at demokratiet kommer i centrum. At de ærede folketingsmedlemmer begynder, at tage sig selv alvorligt. Som det ser ud lige nu ender man i de samme cirkulære diskussioner, hvor en ordfører holder en tale, hvorefter de samme politikere stiller de samme spørgsmål - og inden man ser sig om, er der brugt en time på det rene ingenting.

Det bliver så endnu værre, når man betænker hvor mange gange de samme politikere stiller de såkaldte §20-spørgsmål. For alle ved, at hvis ministeren ikke ønsker at svare på spørgsmålet, så kommer der en masse udenomssnak.

Nogle af de mest grelle eksempler har været når man få dage før et forslag vil komme fra regeringen har en politiker, som lige skal udfritte ministeren i et forsøg på, at komme foran alle andre.

Prøv at se Folketingskanalen, og se komikken selv

Skeptikerne kan bare tage en hvilken som helst dag på Folketingskanalen - der godt nok lige nu er under vedligehold - men i hvert fald på hverdage byder på direkte tv fra folketingssalen. Udvalgsmøder og andet kan findes særskilt på Folketingets hjemmeside...

God fornøjelse - og sig ikke, du ikke blev advaret om, at der går børnehave i dansk politik. Når du først har set dét show, så står det ret tydeligt, at jeg dels har skrevet meget pænt om denne skandale, men også, at HVIS der var en voksen til stede, så ville man lave dette vanvid om. Det er lavthængende frugter, som kunne få demokratiet tilbage i centrum hvor det hører hjemme!

God dag til alle bloggens læsere. :-)

Ingen kommentarer: