Der rykkes rundt omkring i landet på kandidatlisterne. Nye navne dukker op. Jens Rohde (Radikale) vender hjem fra EU, og det samme gør DFs stemmesluger, Morten Messerschmidt. Sidstnævnte ret sikkert fordi man er opmærksomme på, at man stod til at miste mandater i nordsjællands storkreds. Tidligere skiftede socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, til kandidatur i Aalborg, hendes barndomsegn...
Jeg har sagt det før, og gentager det gerne: man skal passe på med at forsøge at analysere sig til valgresultater ud fra meningsmålinger og spin.
Mange tror, ganske fejlagtigt, at Messerschmidt vil blive en succes - og det mest af alt fordi han fik over 450.000 stemmer ved seneste parlamentsvalg. Problemet med denne logik er, at man derved overser hvor personligt skuffede mange er, som stemte på ham - og som efter MELD/FELD-sagen i hvert fald slet ikke kunne finde på at gøre det igen.
Dansk Folkeparti kan topstyre sit partis organisation, men de kan ikke diktere hvordan folk stemmer inde i stemmeboksen! Der er meget stor forskel i hvordan folk stemmer til byråd og regioner, folketinget og så EU-parlamentet. Det burde være tydeligt for alle, der har fulgt med i dansk politik.
Det er klart, at folketingsvalget - pr. definition - rykker nærmere jo længere vi kommer fra seneste valg i juni 2015. Alligevel er det ret interessant, at der senest er kommet meningsmålinger, som peger i retning af, at blå blok haler ind på den røde bloks flertal.
Interessant fordi rød bloks tidligere forspring ikke beroede på stærke sager til deres fordel, men derimod den blå bloks svagheder. Senest var ministerrokaden en god mulighed for at få ryddet op i ministerholdet, men her turde Lars Løkke Rasmussen åbenbart ikke udfordre LA. Mit bedste råd havde ellers været, at Anders Samuelsen burde have overvejet en udskiftning af Ole Birk Olesen og Thyra Frank. Laura Lindahl og Christina Egelund havde været mine to favoritter til disse pladser - og de fortjener det...
Når man har en dumstædig formand er det nok først på valgdagen, det går op for LA, at dette havde været en bedre løsning. Man kan ikke blive ved med at italesætte sine egne kvalifikationer som udenrigsminister og sit ministerhold, når det er åbenbart for enhver, at der er brug for ilt til nogle metaltrætte ministre. Men som sædvanlig ved Anders Samuelsen bedst, og han lader sig ikke korrigere af nogen...
Det bliver et spændende valg. God weekend til alle. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar