torsdag den 27. maj 2010

Regeringen løber fra sit økonomiske ansvar

Regeringen gør EU til et monster, der kræver besparelser. Det er ikke i tråd med stabilitets- og vækstpagtaftalen fra 1997, siger tidligere statsminister, Poul Nyrup Rasmussen.

Han beskylder regeringen for at gemme sig bag EU i forhandlingerne om en spareplan.

- Danskerne behøver ikke at blive ramt af regeringens besparelser. For EU kan ikke kræve, at Danmark skal spare sig ud af krisen, siger Poul Nyrup Rasmussen.

Poul Nyrup Rasmussen påpeger, at det ikke er slået i sten, at EU kræver besparelser, og at regeringen bare skal sige ”javel”. Det er op til en forhandling.

- En åbningsskrivelse fra EU er netop en invitation til en forhandling, og i den situation er det vigtigt, hvilke værktøjer man vælger at bruge, og selvfølgelig vil EU være lydhøre, hvis man foreslår værktøjer, som ikke rammer socialt skævt, og som i øvrigt vil være bedre til at føre os gennem krisen, siger Poul Nyrup Rasmussen.

Kilde: Socialdemokraternes nyhedsbrev - uge 21




Sådan, Poul Nyrup, så klart kan det siges. Godt gået.

Så kan jeg ønske bloggens læsere en rigtig god weekend. :-)

Ingen kommentarer: