søndag den 10. juni 2018

Mon ikke politikerne trænger til en god sommerferie?

Nu hvor vi i den forløbne uge fik en interessant diskussion om ordet "rødbrunt", så er der vist ved at vise sig en vis metaltræthed hos regeringen og måske også begyndende symptomer på hedeslag blandt politikerne. Det er nemlig lidt tankevækkende, at man i en tid hvor intolerancen næsten ikke kender nogen grænser, kan begynde at diskutere noget så overfladisk som en farve-metafor brugt af de Radikales formand, Morten Østergaard.


Hvis ikke det var fordi det rent faktisk handler om mennesker bag de statistikker politikkerne bruger til at definere deres politik, så ville det være komisk. Det er dog aldrig komisk, når det handler om mennesker.

Der er brug for en rigtig god - og gerne lang - sommerferie i dansk politik. Tid til eftertanke, og i særdeleshed tid til at overveje, om den dagsorden politikerne har brugt de seneste måneder også er den, de har lyst til at gå til valg på.

Jeg skal ikke gætte på resultatet af det kommende valg, men alene gentage hvad jeg allerede har sagt. Der ER udsigt til ændringer i mandatfordelingen, hvis flere letter måsen på valgdagen, så færre nøjes med at være sofavælgere.

Vi har næsten lige fejret grundlovsdagen, og det bliver vigtigt, at alle tager stilling - og det uanset hvad du stemmer.

Det er vigtigere end nogensinde, at få sat sit kryds, og markeret sin position i forhold til det vanvid vi har været vidner til.

Hvis ikke der dukker noget vigtigt op i mellemtiden, så forventer jeg i hvert fald, at denne blog holder en lille sommerpause frem til i hvert fald september. I mellemtiden kan du jo genlæse flere af mine artikler, og kommentarer kunne jo inspirere til et indlæg før pausen er omme.

God sommer til alle bloggens læsere. :-)

Ingen kommentarer: